Azienda Agricola Villa I Cipressi – Brunello di Montalcino 2016

kr. 335,00

Ikke på lager

En af den nyere tids bedste årgang fra Montalcino. Den forrygende årgang 2016 har taget verden med storm. Her er Cipressi’s bidrag.

Den er allerede givende og uhyre velsmagende. Dekanter den 2-3 timer inden den skal nydes.

Læs mere om vinen og Villa i Cipressi nedenfor.

Download den samlede præsentation af vinen HER (PDF-dokument).

60% af vinen lagres i 24 måneder i klassiske franske egetræsfade, og de resterende 40% lagres på de helt store 10-30 hl fade. Derefter lagres den 24 måneder på flaske.

Deres Brunelloer er intense og kraftfulde. Den rummer en kæmpe potentiale, og kommer til at holde i mange årtier.

Den skal bruge 3-4 timer på karaffel inden den skal nydes.

Lige uden for Montalcino finder vi Villa I Cipressi, der blev etableret tilbage i 70’erne, men som først begyndte at producere Brunello di Montalcino og Rosso di Montalcino i 2000. De har i dag ca. 3,5 hektar beplantet med Sangiovese, der er fordelt på to lokationer. Deres marker ligger helt perfekt orienteret, og de to lokationer komplementerer hinanden helt perfekt, og giver vine med karakter, intensitet og et væld af aromaer. Vinrankerne stammer tilbage fra 1995 og 1996, og begynder altså at have en del år bag sig, hvilket også skinner igennem i deres flotte koncentrerede vine.

De laver klassisk Rosso og Brunello, og de smager fantastisk. Den internationale presse har fået øje på deres flotte vine, og de scorer flotte høje point fra en lang række vinkritikere. De lagrer deres vine på både klassiske franske fade og de store Italienske fade på op til 30hl.

De har aldrig tidligere været til salg i Danmark, så det er en enestående mulighed som Pinochar Wine har fået for at sælge deres vine i Danmark.

Det er vine af uhyre høj kvalitet, der kan nydes nu eller gemme nogle år i kælderen.

Se hele præsentationen af Villa i Cipressi HER.

  • 94p af James Suckling – November 2020
100% Sangiovese

Vinen i glasset
En flot forholdsvis dyb rød lilla farve i glasset.

Duften
Duften er lidt tilbageholdende, og der skal arbejdes lidt med vinen i glasset. Frugten er helt ren med mørkerøde kirsebær og et strejf af blomme. Dertil lidt anais, et skvis kanel, appelsinskal, peber og læder.

Smagen
Man fornemmer straks en rig og intens vin, der gemmer lidt på sagerne. Den har en kompakt kerne med masser af kraft og frugt. Den smager rasende godt selvom det er den helt primære frugt den leverer nu. Syren er blændende og tanninerne flot integreret. Den fremstår i flot balance med et meget stort potentiale. Gem den gerne et par år i kælderen.

En 3-4 timers dekantering er vigtigt her som helt ung.

Eftersmagen
Også her er det tanninerne, der dominerer i begyndelsen af eftersmagen. Så kommer den unge frugt, og afslutningsvis sidder man med lidt lakrids- og mokkasmag.

Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?

Er du over 18 år? Denne hjemmeside indeholder varer, der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år. Bekræft venligst at du er over 18 år - tak.
Indkøbskurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0