Domaine André Moingeon et Fils – Saint-Aubin 1. cru “Le Charmois” 2023
kr. 375,00
Fra 75 år gamle vinstokke! Fantastisk spændende og velsmagende hvid Bourgogne nu i den nye og meget vellykkede årgang 2023. Fra mark der ligger lige op til Chassagne-Montrachet, hvilket vinen også bærer præg af. Harmonisk og velsmagende med masser af vidunderlig frugt. En forrygende flot hvid Saint-Aubin.
En ung vin der allerede nu folder sig meget flot ud. Men som naturligvis sagtens kan gemmes mange år i kælderen.
Florent er dygtig og ambitiøs, og hans vine smager fantastisk. Anmelderrost og anerkendt som en af de dygtigste producenter i appellationen.
Denne flotte hvide 1. cru er ingen undtagelse, og det er uhyre høj kvalitet til prisen. Og med uhyre flot anmeldelse af bl.a. Jasper Morris (Inside Burgundy) der har kvitteret med flotte 92p!
De laver kun omkring 1.000 flasker af denne vin hvert år.
Læs mere om vinen og Domaine André Moingeon nedenfor. Har du lyst til at se de andre vine jeg har i sortimentet fra Domaine André Moingeon, så kan du finde dem HER. Men de kan altså godt være udsolgt – det er særdeles populære vine blandt mine kunder.
Se mere hvid Bourgogne i mit sortiment HER.
Se hele præsentationen af Domaine André Moingeon HER.
Generelt kan man sige om vinene fra Saint-Aubin appellationen, at man i den grad kan finde vine, hvor du får uhyre høj kvalitet til prisen. Vi har set hvor dyre vinene fra eksempelvis Meursault, Puligny-Montrachet og Chassagne-Montrachet er blevet. Så er det godt, at der laves fantastisk flotte hvide Bourgognevine også andre steder i Côte d’Or. Og heldigvis er priserne ikke stukket af for hvid Saint-Aubin – ikke endnu i hvert fald.
Du kan læse meget mere om Saint-Aubin på Bourgognes egen hjemmeside HER.
“Le Charmois” dækker 15,09 hektar. Den er beliggende op til kommunen Chassagne-Montrachet, og har en gennemsnitlig hældning på ca. 21%!
De har ejet deres lille plot siden 2012, og vinstokkene er plantet helt tilbage i 1947!
Gæring finder sted i ståltanke, og vinen lagrer efterfølgende i 10-12 måneder i egetræsfade.
Kun ca. 20% af fadene er nye.
Alkohol: 13,5%
Kvaliteten af vinene fra Saint-Aubin bare stiger og stiger. en ny generation af vinbønder har taget over, og de har skyhøje ambitioner – og med rette. Appellationen gemmer på unikke terroirs, der, i hænderne på kyndige producenter, kan levere vine i absolut topkvalitet. Og heldigvis er priserne ikke stukket helt af som i resten af Bourgogne, så der er masser af value for money vine i området.
Domainet blev etableret af André Moingeon tilbage i 1950’erne, men nogle af deres marker har været i familiens besiddelse i mere end 150 år!
Det lille familie Domaine er beliggende i den hyggelige by Gamay lige i udkanten af Saint-Aubin. Domainet ejer i dag 10 hektar vinmarker, og har en årlig produktion på omkring 30.000 flasker.
Det er overvejende 1. cru marker i Saint-Aubin, men de har også en smule besiddelser i både Puligny-Montrachet og Chassagne-Montrachet.
I 2009 overtager Florent ansvaret for Domaine André Moingeon et Fils. Han er særdeles ambitiøs, og fra første dag under hans ledelse, blev der en øget fokus på både udstyr og arbejdet i marken. Udstyret i kælderen blev udskiftet og opgraderet, og hans ambitioner om markarbejdet var at mål om ren organisk produktion.
Siden 2012 har huset ikke anvendt ukrudtsmidler i deres marker.
Se hele præsentationen af Domaine André Moingeon & Fils HER.
- 92p af Jasper Morris (Inside Burgundy) – Marts 2025
Kommer snart…
Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?
Du kunne også være interesseret i…
-
Domaine Charton-Vachet – Montagny 1. cru “Des Coères” 2022
kr. 395,00 -
UdsolgtDomaine Jean-Marc Pillot – Chassagne-Montrachet Blanc 2023
kr. 495,00 -
UdsolgtDomaine Edmond Monnot et Fils – Maranges 1. cru “La Fussiére” Blanc 2023
kr. 335,00 -
91pAnmelderrostDomaine Vincent & Jean-Pierre Charton – Mercurey Blanc “Clos de la Chiquette” 2023
kr. 349,00 -
90pUdsolgtDomaine André Moingeon et Fils – Saint-Aubin 1. cru “Les Champlots” 2023
kr. 375,00