Domaine Bailly-Reverdy – Sancerre Rosé “La Mercy-Dieu” 2024
kr. 249,00
Så har jeg taget lidt vidunderlig Sancerre Rosé hjem for første gang.
Domaine Bailly-Reverdy er en gammel producent af Sancerre, der laver flotte og klassiske vine. Komplekse, velsmagende og meget imødekommende vine, der er ekstra velegnet til forår og sommer.
Der stil er elegant og med karakter, og produktionsmetoder med øje for detaljen. Et vidunderligt match til alt godt fra havet, lyst køb og sommersalater.
Vinen her sprød og frisk – alt hvad Sancerre handler om!
Læs mere om vinen og producenten nedenfor.
Og har du lyst til at fordybe dig endnu mere i denne skønne lille vinregion, så finder du deres officielle hjemmeside HER.
Al høst er med håndkraft, og sorteringen meget grundig med høje krav til druernes kvalitet.
Druerne stammer fra flere af deres vinmarker med hver af de tre klassiske “Sancerrois” jordbundtyper. Rig på kalk, småsten, flint og mergel.
Gennemsnitsalderen på vinstokkene er knap 40 år.
Efter presningen foregår gæringen i ståltanke med gæring udelukkende med anvendelse af naturgær. Lagringen sker efterfølgende også i ståltanke, og det er med til at bevare vinens friskhed.
Alkohol: 12,5%
Vingården ligger i den lille by Bué ca. 5 km. fra Sancerre. De har i dag knap 22 hektar vinmarker, så det er altså en ganske stor produktion de har. 5 hektar af markerne ligger omkring byen Chavignol, og er nogle af de absolut bedste terroirs i Sancerre. Markerne er beplantet med ca. 70% Sauvignon Blanc og 30% Pinot Noir. De er ikke organisk certificeret, men dyrker deres marker efter økologiske og organiske principper. Høsten foregår altid manuelt ligesom den efterfølgende sortering er manuel og ekstra grundig. De er meget kritiske under sortering, og de er kun de absolut bedste druer der indgår i deres vine.
I 1952 blev Marie-Thérèse Reverdy og Bernard Bailly gift. Og i 1956 etablerede Bernard vingården Domaine Bailly-Reverdy. I begyndelsen solgte Bernard sine vine alene til kendte og ansete franske restauranter, hvilket ”tvang” ham til at producere vine af høj kvalitet lige fra begyndelsen.
Sønnen Jean-François sluttede sig til vingården i 1979, og det var bl.a. startskuddet på de første eksportaftaler. I 1988 overtog familien en række vinmarker i Chavugnol. Det var bl.a. et bid af topmarken ” Les Monts Damnés”. I 1991 sluttede Berbards yngste søn Franck sig også til vingården efter han havde afsluttet sin uddannelse som ønolog i Bordeaux.
Og endelig blev det i 2010 Auréliens tur (søn af Jean-François) til at slutte sig til firmaet, og sammen med Franck er han i dag ansvarlig for vingården.
Se hele præsentationen af Domaine Bailly-Reverdy HER.
–
Vinen i glasset
Vinen står med en meget smuk og ret lys korngylden farve i glasset.
Duften
En vidunderlig duft vælter op af glasset. Ekspressiv og indsmigrende. Masser af frugt med bl.a. grønne æbler, karambol, friske mandariner og unge ananas. Og masser af den klassiske hyldeblomst i selskab med diskrete grønne urter og et strejf af bananlikør.
Smagen
Vinen har en skøn tekstur og en medium fylde. Masser af ren frugt der naturligvis optræder ungt lige nu. Syren er vidunderlig og rigtig Sauvignon Blanc’sk. Vinen er i uhyre flot balance og smager bare rasende godt. Vinen har her dens spæde ungdom et herligt bittert bid, der efterlader vinen frisk og meget madvenlig.
Husk lige at dekantere en time eller to inden servering – så folder den sig endnu mere ud.
En herlig madvin der vil være perfekt selskab til bl.a. skaldyr, sushi, grillet laks o.lign.
Eftersmagen
Det lækre let bitre bid er indledningen på en herlig eftersmag. Det let bitre bid ligger ret længe for så at blive afløst af en dejlig frisk ung frugt.
(Smagt den 18. januar 2026)
Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?
Du kunne også være interesseret i…
-
Hervé Dubois – Rosé Grand Cru NV
kr. 295,00 -
Tilbud!
GULDWeingut Krämer – Riesling STRAIGHT Trocken 2024
Prisinterval: kr. 185,00 til kr. 850,00 -
Domaine Charton-Vachet – Montagny 1. cru “Les Jardins” 2021
kr. 345,00 -
Tilbud!
Domaine Bailly-Reverdy – Sancerre Blanc “La Mercy-Dieu” 2024
Den oprindelige pris var: kr. 249,00.kr. 185,00Den aktuelle pris er: kr. 185,00. -
Tilbud!
Introduktionskasse Domaine Bailly-Reverdy (6 flasker)
Den oprindelige pris var: kr. 1.718,00.kr. 1.550,00Den aktuelle pris er: kr. 1.550,00.