Domaine Cyrot-Buthiau – Santenay 1. cru “Clos Rousseau” 2019
kr. 335,00
Ikke på lager
Årgang 2019 er en fantastisk årgang i Bourgogne, og nu er også vinene i den årgang fra Cyrot-Buthiau landet på lageret.
Særdeles gamle vinstokke kombineret med forrygende terroir giver Bourgogne vine, der i helt særlig grad levere høj værdi for pengene. Vinene fra Santenay er elegante og finesse rige.
Vinene fra Domaine Cyrot-Buthiau er ren og velkomponerede vine, hvor kvalitet bare bliver bedre år for år.
Den anerkendte Bourgogne ekspert Allen Meadows (Burghound) skriver “Worth a look”.
Læs mere om vinen og Domaine Cyrot-Buthiau nedenfor.
Download den samlede præsentation af vinen HER (PDF-dokument).
Måske den mark i Santenay, der er i stand til at levere de bedste vine. I den del af marken som Cyrot-Buthiau ejer står der vinranker, der plantet helt tilbage i 1937, og det giver en fantastisk dybde og kompleksitet i vinen.
Der afstilkes 100% og gæringen sker i træfade over 15-18 dage. Derefter lagres vinen 12-14 måneder på de klassiske 225 liters egetræsfade, hvoraf ca. 40% er nye hvert år.
Vinene fra Santenay leverer også særdeles høj kvalitet til prisen!
Husk 2-3 timer på karaffel inden den drikkes – så får du den bedste smagsoplevelse.
Et lille familie Domaine der ligger i den lille charmerende by Pommard syd for Beaune. Olivier og Marc Cyrot driver dette Domaine som 4. generation, og Olivier står for alt af selve vinifikationen. Domainet går helt tilbage til 1920, hvor Paul-Joseph Cyrot etablerede det. Han havde på det tidspunkt arbejdet for både Chateau de Pommard og Clos de Tart, men havde mod på at lave sine egne vine. De ejer i dag ca. 6 ha., der er fordelt på ca. 35 forskellige mindre plots (dele af vinmarker) primært i og omkring Pommard, Santenay og Maranges kommunerne.
De har en filosofi om, at deres vine skal kunne nydes mens de er unge, og laver ikke vine, der skal lagres i flere årtier. Deres village vine holder fint flere år, mens 1. cru vinene fint holder i 10+ år, men de kan alle nydes også når de er helt unge. Det skyldes primært, at de kun bruger meget lidt nye fade – max. 20-25% af vinen får nye fade, og deres basisvine får slet ikke nye fade. Derved bliver det meget frugt domineret vine, der blot lige skal have 1-2 timer i karaflen inden de skal drikkes.
Flotte frugtdrevne Bourgogne vine, der er dejlige at drikke når de er unge, men som fint holder nogle år i kælderen. Nøgleordet i deres vine er ren rød frugt. Vinene har byde dybde og koncentration til at klare også de lidt tungere kødretter! Kvalitets Bourgogne der er til at betale!
Se hele præsentationen af Domaine Cyrot-Buthiau HER.
- 90p af Allen Meadows (Burghound) – April 2021
Vinen i glasset
Klar og forholdsvis gennemsigtig lys blodrød farve i glasset.
Duften
En herlig duft med masser af bær og spændende elementer. Bær tonerne er domineret af kirsebær, brombær og med et strejf af solbær. Man fornemmer tillige blomme, lakridsrod og en diskret og behagelig tone af træ. Også lidt skovbund af den ”unge” og friske slags.
Spændende og velduftende!
Smagen
Også her møder vi en dejlig ren og let sødlig klassisk 2019 frugt – lækkert. Det er en medium fyldig vin, der har en dejlig tekstur. Tanninerne er uhyre finkornet og allerede pænt integreret – men den fremstår naturligvis ung. Syren er elegant og delikat, og i det hele tage fremstår vinen elegant og i flot balance.
Dekanter den helst 2-3 timer inden servering. Men hvis man lige har tålmodighed til at gemme den 2-3 år, så er der ingen tvivl om, at den vil være fuldstændig uimodståelig.
Men kan nemt nydes til eksempelvis til diverse vildt, og klassiske franske gryderetter.
Eftersmagen
De finkornede tanniner ligger behageligt i gummerne, men forsvinder dog ret hurtigt for så at blive afløst af en dejlig elegant let sødlig frugt. Slutter med et strejf af lakridssmag, og pirrer til lysten til endnu en mundfuld.
(Smagt den 27. februar 2022)
Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?