Domaine des Terres de Velle – Meursault Village Blanc 2019

kr. 359,00

Ikke på lager

Vinene fra Terres de Velle i årgang 2019 er helt forrygende. netop landet på lageret.

Sophie og Fabrice Laronze laver fantastik rene og elegante vine i Côte de Beaune.

Deres smukke ejendom ligger i den lille idylliske by Auxey-Duresses tæt ved Meursault. Kendetegnet ved langt de fleste af deres jordbesiddelser er, at vinstokkene typisk er 50 år eller en del ældre. Det bidrager i særlig grad til vinens karakter og kompleksitet.

Læs mere om vinen og Domaine Terres de Velle nedenfor.

Download den samlede præsentation af vinen HER (PDF-dokument).

Fra to village marker i Meursault “Les Crotots” (0,12 hektar) og “Les Grands Charrons” (0,14 hektar).

Vinstokkene har en alder på over 40 år i klassisk Meursault jordbund. Gærer på egetræsfade, hvoraf ca. 30% af disse er nye hvert år, og lagringen varer 15 til 18 måneder.

Uhyre flot Meursault Village, der er lidt rankere i udtrykket end helt klassiske “Old School” Meursault.

Smukt beliggende I den skønne lille by Auxey-Duresses i Côte de Beaune finder vi dette ganske unge Domaine. Etableret I 2009 af Sophie og Fabrice Laronze sammen med en velhavende investor overtog de lidt af en ruin, der havde nogle fantastiske tilhørende marker, der var blevet lidt forsømt gennemet par årtier.

Sophie og Fabrice har sammen med deres 3 børn begivet sig ud på en lidt utraditionel rejse. Den gængse model i Bourgogne er jo, at man arver vingården fra familien. Men deres forældre ejede ingen vingård, og de havde længe gået med en drøm om, at etablere deres egen vinproduktion i skønne Bourgogne. Muligheden bød sig, og med en investor i baghånden kunne de gå i gang i 2009.

De har nu etableret et vidunderligt beliggende Domaine, hvortil de i dag har ca. 6 hektar vinmarker i ikke færre end 6 kommuner i Côte de Beaune. De ejer marker i Chassagne-Montrachet, Puligny-Montrachet, Meursault, Auxey-Duresses, Monthelie og Volnay. Men ikke nok med det. Så sent som i maj måned 2019 købte de det anerkendte Domaine Dublère i Savigny-Lés-Beaune – igen med støtte fra deres involverede investor. De laver i dag ca. 35.000 flasker om året, hvoraf ca. 60% er hvidvin.

De dyrker deres marker efter økologiske og biodynamiske principper uden dog at være certificeret på nuværende tidspunkt. Men de respekterer naturligvis og passer den med brug af klassisk sund fornuft. Arbejdet i markerne foregår manuelt – også pløjningen, og der avendes hverken herbicider eller pesticider. Og når høsten kommer, så foregår den naturligvis også udelukkende med håndkraft.

De går efter at opnå høj koncentration i deres druer for at opnå optimal kvalitet i det druemateriale, der ender med at indgå i den enkelte årgangs vine. De hvide vine presses i hele klaser i ca. 3 timer, og gæringen sker på træfade med så lidt indblanding som muligt. De røde druer afstilkes 100%, og her foregår al gæring i ståltank, hvorefter lagring sker på egetræsfade.

De tapper deres vine uden filtrering, hvorfor man selv i de unge vine kan finde en smule bundfald.

Deres vine er rene og frugtholdige, og kan nydes fra de er helt unge. Men de besidder dybde og karakter, og kan sagnets lagre i flere årtier. Vine der er som skabt til Pinochar Wines filosofi!

Se hele præsentationen af Domaine Terres de Velle HER.

100% Chardonnay

Vinen i glasset
En glinsende og krystalklar gulgylden farve i glasset.

Duften
Vi er i Meursault – ingen tvivl om det. En vidunderlig duft med masser af frugt. Der er røde æbler, pære, honningmelon, ananas, citron og et diskret strejf af tørret appelsinskal. Dertil er der the, smør, hasselnødder og et strejf af korn. Velduftende og indbydende.

Smagen
Man møder en dejlig fyldig og let cremet vin. Den besidder både koncentration og elegance – det er Terres de Velles visitkort. Frugten er ren og uhyre velsmagende, men intensiteten er intakt, og en forrygende syre spiller hele tiden med – omend diskret i baggrunden. Den er virkelig harmonisk, og skræmmende nem at drikke. Men ta’ ikke fejl – der er også et stort gemme- og udviklingspotentiale.

Eftersmagen
Indledningsvis fornemmer man det høje koncentrationsniveau med en dejlig let brændende karakter. Så kommer den rene og let sødlige frugt og tager over. Den bliver så hængende i meget lang tid, og pirrer blot til lysten til endnu en mundfuld – flot finale.

(Smagt 20. juni 2021)

Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?

Er du over 18 år? Denne hjemmeside indeholder varer, der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år. Bekræft venligst at du er over 18 år - tak.
Indkøbskurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0