Domaine Jean Fournier – Marsannay Cuvée Saint Urbain Blanc 2018

kr. 275,00

Ikke på lager

Den eneste hvidvin jeg har valgt at hjemtage her i første omgang. Men en formidabel en af slagsen. Navnet på denne cuvée stammer fra det gamle kloster, der grænsede op til domainet, men som blev ødelagt for næsten 400 år siden.

Domaine Jean Fournier anses for værende en af de absolut dygtigste producenter i Marsannay.

Laurent har siden 2003 været ansvarlig for produktionen, og er anerkendt for hans evner og talent i brede kredse.

Læs meget mere om vinen og om Domaine Jean Fournier nedenfor.

Download den samlede præsentation af vinen HER (PDF-dokument).

Denne skønne hvidvin er en cuvée, der står af vin fra to marker i Marsannay. Domainet ejer 0,1 hektar i marken Plante-Pitois, og de ejer 0,5 hektar i markerne Etalles og Récil. Altså samlet 0,6 hektar der lægger druer til denne hvidvin.

Som til alle andre vine foregår alt arbejde i hånden. Høsten og sorteringen. Kontinuerlig og mild presning af hele klaser uden anvendelse af svovl.

Gæring og lagring foregår i de store 600 liters egetræsfade, hvoraf kun ca. 10% er nye. Cuvéernes sammenstikkes i ståltanke hvor de så hviler i ca. 4 måneder inden de aftappes.

De laver ca. 4.500 flasker årligt af denne cuvée.

Det er efter Burgundiske forhold et pænt stort Domaine med omkring 22,5 hektar vinmarker. Flere steder beplantet med vinstokke der er mere end 70 år gamle. De producerer årligt omkring 80.000 flaske vin. Omkring 18 hektar er beplantet med Pinot Noir, 3 hektar med Chardonnay og Pinot Blanc og slutteligt 1,5 hektar beplantet med Aligoté.

Domainet anses af internationale vinkritikere for værende en af de bedste producenter af vinene i Marsannay. Domaine blev etableret tilbage i 60’erne af Laurents far Jean Fournier. Og 2001 begyndte Laurent at arbejde sammen med sin far, og overtog den fulde kontrol med Domainet i 2003.

Laurent vandt ret hurtig bred anerkendelse for hans evner og kvaliteten af hans vine. Således blev han i 2011 tildelt den prestigefyldte ”Trophée des Jeunes Talents”. En anerkendelse der går til den bedste unge vinbonde i henholdsvis Côte de Nuits, Côte de Beaune og Côte Chalonnaise.

På trods af sin unge alder besidder Laurent allerede en solid portion erfaring som vinmager. Han er uddannet i Beaune og har fået en del af sin praktiske erfaring hos familien Moueix i Pomerol, hvor han var tilknyttet Château La Fleur-Pétrus. Ikke noget helt dårligt kvalitetsmæssigt udgangspunkt. Det er måske der hans kompromisløse stræben efter kvalitet og udvikling stammer fra.

Det jeg faldt for ved hans vine, var deres elegance og finesse rigdom. Hvad der faktisk også er blevet et slags varemærke for ham, og som gør hans vine er eftertragtet over hele kloden.

Hans vinifikation er med til at skabe disse elegante og frugt drevne vine. Alle druer håndplukkes under høsten, og sorteringen er naturligvis ligeledes manuel og han afstilker ikke. Han er særdeles pertentlig i sorteringen, og kun de bedste druer anvendes til hans vine.

Hans mål er at lave terroir tro vine med renhed og balance. Til lagring af hans vine anvender han de store Demi-Muids egetræsfade, der rummer 600 liter samt de mere klassiske 225 liters fade. De store fade giver en langsom iltning og sikrer det er frugten, der er i fokus og ikke træet fra fadene de lagrer i. De røde vine lagres 11 til 20 måneder og de hvide fra 11 til 18 måneder.

Hans parceller er nogle af de bedste terroirs i Marsannay, og hans vine er i den grad særdeles høj kvalitet til prisen.

Se hele præsentationen af Domaine Jean Fournier HER.

85% Chardonnay & 15% Pinot Blanc

Vinen i glasset
Står skarpt og fuldstændig krystalklar i glasset med lys gylden farve med en svagt grønligt skær.

Duften
Der vælter en intens og dejlig frisk duft op af glasset. Masser af nuancer. Grønne æbler, stikkelsbær, et strejf hyldeblomst, gule vingummibamser, mandler og smør. Særdeles indbydende.

Smagen
Intensiteten fortsætter i smagen. Igen her masser af frisk frugt – ren og med en dejlig let sødme. Den er rank, velkomponeret og med en uhyre flot koncentration. Syren er forbilledlig og inviterer til mad. Den er flot og harmonisk med en dejlig blød tekstur.

Vil være fremragende til de lidt mere fede fiskeretter eller lyst kød.

Dekanter den meget gerne et par timer inden servering.

Eftersmagen
Også i eftersmagen fornemmes det høje koncentrationsniveau. Den unge friske frugt med den friske syre er dominerende. Mod slutningen kommer en let sødefyldt frugt, der bliver liggende i særdeles lang tid. En snert af karamel skærper appetitten på endnu en mundfuld.

Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?

Er du over 18 år? Denne hjemmeside indeholder varer, der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år. Bekræft venligst at du er over 18 år - tak.
Indkøbskurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0