Domaine Jean-Marc Pillot – Santenay “Les Champs Claude” 2018

kr. 250,00

Ikke på lager

Så er årgang 2018 af denne lækre vin landet på lageret. Desværre med en lille prisstigning grundet meget lavt udbytte i 2018.

En forrygende village Lieux Dits der er en dyb, let rustik og langtlevende vin.

En vin der år efter år levere uhørt høj kvalitet til prisen – og en rigtig madvin, der er blændende til klassiske Burgundiske retter.

Læs mere om vinen og Domaine Jean-Marc Pillot nedenfor.

Download den samlede præsentation af vinen HER (PDF-dokument).

Village marken Champs Claude er faktisk beliggende i kommunen Remigny, og ligger i kommune skellet mellem Santenay, Remigny og Chassagne-Montrachet. Jean-Marc ejer hele 1,38 hektar af denne mark, og har derfor en ganske pæn produktion af denne vin.

Jorden er ret lerholdig og marken er den lavest beliggende mark i hele Côte d’Or, hvilket bl.a. betyder området er relativt fugtigt.

Den giver rustikke og langtlevende vine, der er forrygende madvine.

Domaine Jean-Marc Pillot er beliggende i Chassagne-Montrachet, og laver formidable røde og hvide Bourgogne vine!

Det er mange år siden man har kunnet købe disse vine i Danmark, men nu har du heldigvis igen muligheden.

De ejer i dag ca. 12 hektar vinmarker i Chassagne-Montrachet, Puligny-Montrachet, Meursault, Saint Romain, Montagny, Santenay og Rully og langt de fleste har status af 1. cru. De laver årligt omkring 60.000 flasker vin – nogenlunde lige mange hvide og røde.

Deres filosofi er at deres vine skal kunne holde til nogle år i kælderen, men de skal også kunne nydes mens de er unge, og jeg synes bestemt at vinene jeg importerer alle lever op til denne ambition. Der er altid masser af ren frugt, byde og karakter, og man fornemmer i alle vinene at Jean-Marc ved hvad han har med at gøre.

Hans vine er bredt anerkendt, og får meget flotte anmeldelser med på vejen rundt om i verden.

Se hele præsentationen af Domaine Jean-Marc Pillot HER.

  • Op ti 90p af Allen Meadows (Burghound) – Juni 2020
100% Pinot Noir

Vinen i glasset
Vinen står med en smuk rubinrød farve i glasset med en vis dybde.

Duften
Særdeles indbydende og uhyre velduftende. Der er masser af røde bær med kirsebær, solbær og brombær som de dominerende. Den har også et mineralsk element, der er ganske typisk for dette terroir. Lakridsrod, hyben, chokolade og lidt spicy noter er yderligere elementer i denne velduftende Santenay.

Smagen
Frugtens dominans fortsætter i smagen. Frugten er ret intens, ren og med flot koncentration. Den besidder dette terroirs forventede let rustikke udtryk, og i kombination med den rene frugt giver det en særdeles harmonisk vin. Frugten fremstår let sødlig, men syre og diskrete tanniner bringer balance i vinen. Særdeles madvenlig til bl.a. klassiske franske gryderetter.

Vinen har rigtig godt af at blive dekanteret et par timer (eller mere) inden servering.

Eftersmagen
Man fornemmer lige ret elegante tanniner i starten af eftersmagen, hvorefter frugten igen tar’ førersædet. Ren, velsmagende og let sødlig med imponerende længe og skøn smag.

Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?

Er du over 18 år? Denne hjemmeside indeholder varer, der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år. Bekræft venligst at du er over 18 år - tak.
Indkøbskurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0