Domaine Pavelot – Beaune 1. cru “Les Bressandes” 2017
kr. 375,00
Ikke på lager
Vinene omkring Beaune er i min optik uhyre høj kvalitet til prisen. Årgang 2017 er en forrygende flot årgang i Bourgogne.
Domaine Pavelot betragtes som en af de absolut dygtigste producenter i Savigny-Lés-Beaune. Med god grund. Han ønsker at lave, der kan nydes også helt fra starten af, og gør det ved at sikre, at frugten er i centrum.
Læs mere om vinen og Domaine Pavelot nedenfor.
Download den samlede præsentation af vinen HER (PDF-dokument).
Det er en vidunderlig, ren, intens og uhyre velbalanceret vin med masser af frugt. Den er åben og tilgængelig med potentiale til et langt liv.
Domaine Pavelot ejer kun ca. 0,39 hektar af Bressandes, og laver kun 1.500 – 2.000 flasker af vinen hvert år.
Vinen lagrer 12 måneder på klassiske 225 liters egetræsfade, hvoraf kun ca. 30% er helt nye fade. Derved får frugten lov til at være i centrum – Hugues Pavelots varemærke.
Marken Bressandes er en 1. cru mark, og anerkendt som stort terroir. Den er hele 17 hektar stor, er ret homogen. Den har i øvrigt en hældning på ca. 16%. Jorden er et tyndt lag af kalket lerjord med masser af småsten.
Dette familie Domaine er gået i arv fra generation til generation i flere på hinanden følgende generationer. I dag er det Hugues Pavelot der varetager drift og vinproduktion, og Domainet er anerkendt som et af de bedste i Savigny-Lés-Beaune.
Hugues Pavelot har nu overtaget dette Domaine efter sin far Jean-Marc. De ejer i dag 13 hektar vinmarker primært i Savigny-Lés-Beaune, hvoraf intet mindre end ca. 7,8 hektar er 1. cru. Deraf også 0,09 hektar hvid Corton Grand Cru. De ligger i byen Savigny-Lés-Beaune, hvor også al produktion og lagring foregår.
Deres vinmarker består hovedsageligt at gamle vinstokke, i nogle områder af deres marker med en alder på op imod 80 år!
Vinifikationen optimeres i forhold til det enkelte terroir. Det er vigtigt for Hugues, at det enkelte terroir for mulighed for at udtrykke sig.
Gæringen af de hvide vine startes i tank, men forsætter i 6-8 uger på træfade. Der foretages løbende omrøring i fadene under gæringen. Efter gæring er afsluttet lagrer vinen på bundfaldet i 10-12 måneder. Den malolaktiske gæring sker umiddelbart efter endt gæring, og overstås forholdsvis hurtigt.
Hele gæringsprocessen af de røde vine sker på træfade og løber i 15-20 dage afhængig af mark. Alle de røde druer afstilkes 100%. Lagring sker også på træfade, og der anvendes kun 10-30% nye fade. De lagrer i 10-16 måneder – 1.cru naturligvis i længst tid.
Endnu et pletskud til det voksende kvalitetssortiment hos Pinochar Wine!
Se hele præsentationen af Domaine Pavelot HER.
- 91p af Allen Meadows (Bourghound) – April 2019
Vinen i glasset
Vinen står med en flot ret mørk og blodrød farve i glasset.
Duften
En dejligduft med masser af mørkerøde bær. Ret typisk for vinene omkring Beaune i øvrigt. Der er solbær, brombær og blåbær. Den er let krydret med lidt toner fra både jordbund og fad. Også lidt lakridsrod, hyben og et strejf af blomme optræder i denne dejlig komplekse duft.
Smagen
Det er en medium fyldig vin med et ret højt koncentrationsniveau. Masser af ung ren frugt og diskret og finkornede tanniner. Den har en meget elegant syreprofil, der er med til at bringe vinen i flot balance. Meget velsmagende og ret givende, selvom det naturligvis fortsat er en ret ung vin.
Dekanter den gerne 3-4 timer inden servering, så åbner den sig helt op. Du kan også roligt gemme vinen i både 5 og 10 år – kompleksiteten vil vokse i denne vin i mange år endnu. Som den fremstår i dag, vil den være et fremragende match til lam eller vildtretter.
Eftersmagen
Som ventet er det også en ret lang eftersmag. Indledningsvist sidder de finkornede tanniner lidt i gummerne, men de afløses ret hurtigt af den dejlige rene og let sødelige frugt. Afslutningsvis en dejlig lakridssmag.
(Smagt 26. oktober 2019)
Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?