Domaine Pavelot – Savigny-Lès-Beaune 1. cru “Les Lavières” 2020
kr. 375,00
Ikke på lager
For første gang i sortimentet. Og i den flotte årgang 2020.
Uhyre lille produktion i 2020.
Hugues Pavelot laver lækre, rene og imødekommende Premier Cru Bourgogne vine fra Savigny-Lés-Beaune.
Han betragtes som en af de absolut dygtigste producenter i området.
Læs meget mere om vinen og Domaine Pavlot nedenfor.
Download den samlede præsentation af vinen HER (PDF-dokument).
Domaine Pavelot ejer blot 0,35 ha., og producerer normalt omkring 1.500 flasker om året.
Vinstokke er over 20 år gamle, og hans 0,35 hektar er beliggende for bunden af bakkerne, hvor jordbunden hovedsageligt er kalksten.
Denne mark har sit navn fra de tynde, flade klipper, der udgør undergrunden. Denne meget særlige undergrund sikrer en optimal dræning af jorden, og er derfor med til at sikre den stabile høje kvalitet fra denne mark. Plottet har syd-sydøst eksponering.
Vinen lagres 12 måneder på egetræfade, hvor omkring 25% er nye fade hvert år.
Dette familie Domaine er gået i arv fra generation til generation i flere på hinanden følgende generationer. I dag er det Hugues Pavelot der varetager drift og vinproduktion, og Domainet er anerkendt som et af de bedste i Savigny-Lés-Beaune.
Hugues Pavelot har nu overtaget dette Domaine efter sin far Jean-Marc. De ejer i dag 13 hektar vinmarker primært i Savigny-Lés-Beaune, hvoraf intet mindre end ca. 7,8 hektar er 1. cru. Deraf også 0,09 hektar hvid Corton Grand Cru. De ligger i byen Savigny-Lés-Beaune, hvor også al produktion og lagring foregår.
Deres vinmarker består hovedsageligt at gamle vinstokke, i nogle områder af deres marker med en alder på op imod 80 år!
Vinifikationen optimeres i forhold til det enkelte terroir. Det er vigtigt for Hugues, at det enkelte terroir for mulighed for at udtrykke sig.
Gæringen af de hvide vine startes i tank, men forsætter i 6-8 uger på træfade. Der foretages løbende omrøring i fadene under gæringen. Efter gæring er afsluttet lagrer vinen på bundfaldet i 10-12 måneder. Den malolaktiske gæring sker umiddelbart efter endt gæring, og overstås forholdsvis hurtigt.
Hele gæringsprocessen af de røde vine sker på træfade og løber i 15-20 dage afhængig af mark. Alle de røde druer afstilkes 100%. Lagring sker også på træfade, og der anvendes kun 10-30% nye fade. De lagrer i 10-16 måneder – 1.cru naturligvis i længst tid.
Endnu et pletskud til det voksende kvalitetssortiment hos Pinochar Wine!
Se hele præsentationen af Domaine Pavelot HER.
- 90-92p af Allen Meadows (Burghound) – April 2022
Vinen i glasset
Vinen står med en tæt og dyb nærmest mørklilla farve i glasset.
Duften
Masser af friske røde bær i duften, hvor solbær og mørkerøde kirsebær er dominerende. En dejlig let krydret tone suppleret med lidt blomme, chokolade og et strejf mentol.
Smagen
Også i smagen møde man med masser af frisk ung frugt. Den har pæn fylde, og er en af de mere tilgængelige af husets 1. cru’er i denne årgang. Den har pæn fylde og høj koncentration. Tanninerne er tætte og finkornede, og integrationen er allerede vel undervejs. Syren ligger flot hele tiden, og bidrager til en vin i særdeles flot balance. Intet stikker ud.
Den rummer et meget stort gemmepotentiale, men kan nemt nydes nu. Dog lige med 2-3 timer på karaffel først.
Server den til vildt eller franske gryderetter.
Eftersmagen
Eftersmagen er virkelig lækker og velsmagende. De finkornede tanniner sidder forholdsvis diskret i gummerne. Frugten er frisk og let sødlig og velsmagende. Den holder meget længe i munden.
(Smagt den 24. juni 2022)
Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?