Domaine Pavelot – Savigny-Lès-Beaune 1. cru “Les Peuillets” 2024
kr. 425,00
Endelig er årgang 2024 af denne flotte 1. cru røde Bourgogne landet. Domaine Pavelot Peuillets 2024 er en helt fantastisk og karakterfuld rød Bourgogne!
En vin der kræver tålmodighed. Selvom den er givende og allerede nu smager rasende godt, så vil den have virkelig godt af 4-5 år i kælderen.
Hugues Pavelot laver lækre, rene og imødekommende Premier Cru Bourgogne vine fra Savigny-Lés-Beaune. De ejer næsten 8 hektar 1. cru marker i appellationen, og det er parceller fra de absolut bedste marker.
I december 2023 blev vingården i øvrigt igen kåret som den dygtigste producent i appellationen (og det er ikke første gang det er sket!). Ikke af vinanmeldere men af hans egne kollegaer/konkurrenter i Bourgogne! En anerkendelse som de enkelte vinbønder i Bourgogne sætter meget højt! Vinene fra Pavelot er helt fantastiske, og det er efter min opfattelse fortsat uhyre høj kvalitet til prisen!
Læs meget mere om vinen og Domaine Pavelot nedenfor. Og se hele præsentationen af vingården HER.
Se en kort præsentation af vingården på min YouTube kanal HER.
Og du kan læse mere om Savigny-lès-Beaune appellationen på Bourgognes egen hjemmeside HER.
Et forrygende terroir i Savigny-Lés-Beaune, der er den næstestørste mark i kommunen på hele 16,2 hektar.
Domaine Pavelot ejer blot 0,45 ha., og producerer blot omkring 2.000 flasker om året. Vinstokke er over 55 år gamle. Vinen lagres 12 måneder på egetræfade, hvor omkring 15% er nye fade hvert år.
En uhyre elegant vin med kant og karakter.
Alkohol: 13,5 %.
Dette familie Domaine er gået i arv fra generation til generation i flere på hinanden følgende generationer. I dag er det Hugues Pavelot der varetager drift og vinproduktion, og Domainet er anerkendt som et af de bedste i Savigny-Lés-Beaune.
Hugues Pavelot har nu overtaget dette Domaine efter sin far Jean-Marc. De ejer i dag 13 hektar vinmarker primært i Savigny-Lés-Beaune, hvoraf intet mindre end ca. 7,8 hektar er 1. cru. Deraf også 0,09 hektar hvid Corton Grand Cru. De ligger i byen Savigny-Lés-Beaune, hvor også al produktion og lagring foregår.
Deres vinmarker består hovedsageligt at gamle vinstokke, i nogle områder af deres marker med en alder på op imod 80 år!
Vinifikationen optimeres i forhold til det enkelte terroir. Det er vigtigt for Hugues, at det enkelte terroir for mulighed for at udtrykke sig.
Gæringen af de hvide vine startes i tank, men forsætter i 6-8 uger på træfade. Der foretages løbende omrøring i fadene under gæringen. Efter gæring er afsluttet lagrer vinen på bundfaldet i 10-12 måneder. Den malolaktiske gæring sker umiddelbart efter endt gæring, og overstås forholdsvis hurtigt.
Hele gæringsprocessen af de røde vine sker på træfade og løber i 15-20 dage afhængig af mark. Alle de røde druer afstilkes 100%. Lagring sker også på træfade, og der anvendes kun 10-30% nye fade. De lagrer i 10-16 måneder – 1.cru naturligvis i længst tid.
Endnu et pletskud til det voksende kvalitetssortiment hos Pinochar Wine!
Se hele præsentationen af Domaine Pavelot HER.
- 90-92p Neal Martin (Vinous) – Januar 2026
- 89-90p af Allen Meadows (Burghound) – April 2026
- 88-90p af Jasper Morris (Inside Burgundy) – Oktober 2025
På vej…
Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?