Domaine Pavelot – Savigny-Lès-Beaune 1. cru “Les Serpentières” 2017

kr. 335,00

Ikke på lager

Kategorier: ,

Hugues Pavelot laver fantastiske 1. cru Bourgogne vine fra Savigny-Lés-Beaune.

Han betragtes som en af de absolut dygtigste producenter i området.

Læs meget mere om vinen og Domaine Pavlot nedenfor.

Download den samlede præsentation af vinen HER (PDF-dokument).

Fra en meget lille parcel på kun 0,17 ha. laver Hugues kun 900-1.000 flasker af denne vin. Fantastisk terroir med vinstokke, der er mere end 60 år gamle.

Denne 1. cru mark er 12,4 hektar stor, med en jordbund med marmor og småsten.

Vinen lagres 12 måneder på klassiske egetræsfade, hvoraf ca. 25% af fadene er nye hvert år.

En fantastisk spændende vin. Smuk rubinrød i glasset og en særdeles livlig duft med masser af skovbær. Ren og med elegant mineralitet. Igen en kombination af kraft og elegance – mesterligt. Flot dybde i flot balance med friskhed og vidunderlig ren frugt.

Vil gå perfekt til en lammekølle efter den også har fået 2-3 timers luft på karaffel.

Dette familie Domaine er gået i arv fra generation til generation i flere på hinanden følgende generationer. I dag er det Hugues Pavelot der varetager drift og vinproduktion, og Domainet er anerkendt som et af de bedste i Savigny-Lés-Beaune.

Hugues Pavelot har nu overtaget dette Domaine efter sin far Jean-Marc. De ejer i dag 13 hektar vinmarker primært i Savigny-Lés-Beaune, hvoraf intet mindre end ca. 7,8 hektar er 1. cru. Deraf også 0,09 hektar hvid Corton Grand Cru. De ligger i byen Savigny-Lés-Beaune, hvor også al produktion og lagring foregår.

Deres vinmarker består hovedsageligt at gamle vinstokke, i nogle områder af deres marker med en alder på op imod 80 år!

Vinifikationen optimeres i forhold til det enkelte terroir. Det er vigtigt for Hugues, at det enkelte terroir for mulighed for at udtrykke sig.

Gæringen af de hvide vine startes i tank, men forsætter i 6-8 uger på træfade. Der foretages løbende omrøring i fadene under gæringen. Efter gæring er afsluttet lagrer vinen på bundfaldet i 10-12 måneder. Den malolaktiske gæring sker umiddelbart efter endt gæring, og overstås forholdsvis hurtigt.

Hele gæringsprocessen af de røde vine sker på træfade og løber i 15-20 dage afhængig af mark. Alle de røde druer afstilkes 100%. Lagring sker også på træfade, og der anvendes kun 10-30% nye fade. De lagrer i 10-16 måneder – 1.cru naturligvis i længst tid.

Endnu et pletskud til det voksende kvalitetssortiment hos Pinochar Wine!

Se hele præsentationen af Domaine Pavelot HER.

  • 90p af Allen Meadows “Burghound” – April 2019
100% Pinot Noir

Vinen i glasset
Den vanlige flotte og krystalklare rubinrøde farve. Dog her lige med en snert af orange kant.

Duften
Som hans øvrige vine er denne også forførende med ren frugt og spændende noter. Det er masser af sødelige røde kirsebær, brombær og jordbær. Der kommer nogle let krydrede toner, der får følgeskab af afdæmpede urter og med et sødligt stænk af mælkechokolade. Det kan være, det er det, der giver en lille fornemmelse af Syrah’sk mælkesyre. Uhyre spændende duft.

Smagen
Igen her fortsætter den rene frugt, men med et lidt mere urtet tvist. Men den rene stil fortsætter, og giver en vin i en skøn balance, og en syre der optræder på lidt utraditionel og særdeles spændende vis. Vinen er let og elegant og med masser af karakter. Den er lettere i stilen end de øvrige 1. cru terroirs, men mangler på ingen måde muskler og dybde. Formidabelt!

Eftersmagen
En virkelig lang og besnærende eftersmag. Den er virkelig lang – og ren. Først en bred med ganske diskret syre. Så dominerer frugten med sødlig karakter og en fortsat skøn renhed. Og det fortsætter nærmest i det uendelige – karakter og personlighed – uha det er forførende.

Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?

Er du over 18 år? Denne hjemmeside indeholder varer, der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år. Bekræft venligst at du er over 18 år - tak.
Indkøbskurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0