Domaine Pavelot – Savigny-Lès-Beaune 1. cru “Les Serpentières” 2018
kr. 345,00
Ikke på lager
Hugues Pavelot laver fantastiske 1. cru Bourgogne vine fra Savigny-Lés-Beaune.
Han betragtes som en af de absolut dygtigste producenter i området.
Anmeldt april 2020 af Allen Meadows i Bourghound med flotte 92p!
Læs meget mere om vinen og Domaine Pavlot nedenfor.
Download den samlede præsentation af vinen HER (PDF-dokument).
Fra en meget lille parcel på kun 0,17 ha. laver Hugues kun 900-1.000 flasker af denne vin. Fantastisk terroir med vinstokke, der er mere end 60 år gamle.
Denne 1. cru mark er 12,4 hektar stor, med en jordbund med marmor og småsten.
Vinen lagres 12 måneder på klassiske egetræsfade, hvoraf ca. 25% af fadene er nye hvert år.
Dette familie Domaine er gået i arv fra generation til generation i flere på hinanden følgende generationer. I dag er det Hugues Pavelot der varetager drift og vinproduktion, og Domainet er anerkendt som et af de bedste i Savigny-Lés-Beaune.
Hugues Pavelot har nu overtaget dette Domaine efter sin far Jean-Marc. De ejer i dag 13 hektar vinmarker primært i Savigny-Lés-Beaune, hvoraf intet mindre end ca. 7,8 hektar er 1. cru. Deraf også 0,09 hektar hvid Corton Grand Cru. De ligger i byen Savigny-Lés-Beaune, hvor også al produktion og lagring foregår.
Deres vinmarker består hovedsageligt at gamle vinstokke, i nogle områder af deres marker med en alder på op imod 80 år!
Vinifikationen optimeres i forhold til det enkelte terroir. Det er vigtigt for Hugues, at det enkelte terroir for mulighed for at udtrykke sig.
Gæringen af de hvide vine startes i tank, men forsætter i 6-8 uger på træfade. Der foretages løbende omrøring i fadene under gæringen. Efter gæring er afsluttet lagrer vinen på bundfaldet i 10-12 måneder. Den malolaktiske gæring sker umiddelbart efter endt gæring, og overstås forholdsvis hurtigt.
Hele gæringsprocessen af de røde vine sker på træfade og løber i 15-20 dage afhængig af mark. Alle de røde druer afstilkes 100%. Lagring sker også på træfade, og der anvendes kun 10-30% nye fade. De lagrer i 10-16 måneder – 1.cru naturligvis i længst tid.
Endnu et pletskud til det voksende kvalitetssortiment hos Pinochar Wine!
Se hele præsentationen af Domaine Pavelot HER.
- 92p af Allen Meadows (Bourghound) – April 2020
Vinen i glasset
Flot dyblilla farve i glasset.
Duften
En skøn duft med masser af bær. Primært røde kirsebær men også elementer fra brombær og jordbær. Den er en let mineralitet og lidt spicy toner. Spændende og bredspektret bouquet.
Smagen
Vinen har en dejlig blød tekstur, men har bestemt også mange hestekræfter. Igen masser af ren frugt, fine blød velintegrerede tanniner og elegant diskret syre. Et pænt højt koncentrationsniveau der på ingen måde føles tungt, da vinen er i uhyre flot balance.
Det er vigtigt den lige får 2-3 timer på karaffel inden servering.
Eftersmagen
Eftersmagen er meget lang. Den indledes med de gode tanniner, der lige strammer, hvorefter frugten tager over med let sødme og en dejlig lakridstone.
Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?