Domaine Vincent & Jean-Pierre Charton – Mercurey 1. cru “Clos du Roy” Blanc 2021

kr. 365,00

Ikke på lager

Kategorier: ,

Så er vingårdens nyeste årgang landet. Endnu en perlerække af flotte vine fra Mercurey!

Blandt internationale vinanmelderne er meldingen ret enslydende. Vincent Charton er ganske enkelt en af de mest spændende producenter i appellationen, og producerer nogle af de absolut bedste vine fra Mercurey.

Den er flotte og spændende vine med karakter og kompleksitet.

I 1. cru marken Clos du Roy er der knap 0,8 hektar beplantet med Chardonnay. Det er en uhyre flot og spændende hvidvin.

Læs mere om vinen og Domaine Vincent & Jean-Pierre Charton nedenfor.

Download den samlede præsentation af vinen HER (PDF-dokument).

Vincent ejer 0,28 hektar af dette lille plot knap 0,8 hektar, hvor der blot er 2 ejere.

Der plukkes ved håndkraft, og med lave udbytter. Vinstokke der er over 40 år gamle.

Gæringen finder sted naturligt, og løber omkring 20 dage. Dette sker på egetræsfade.

Vinen lagres i 8-10 måneder på 225 liters egetræsfade. Ca. 30% af fadene er nye.

Hans produktion er ca. 1.700 flasker årligt af denne vin.

Blandt internationale vinanmelderne er meldingen ret enslydende. Vincent Charton er ganske enkelt en af de mest spændende producenter i appellationen, og producerer nogle af de absolut bedste vine fra Mercurey.

Domaine Charton stammer helt tilbage fra 1941, hvor Vincents bedstefar etablerede sig som vinbonde. Hans søn Jean-Pierre, Vincents far, har nu overladt tøjlerne helt og holdent til Vincent, og han har på kort tid løftet kvaliteten til nye højder.

Vincent er en del af en ny, ambitiøs og dygtig generation, der får pustet liv og endnu mere kvalitet i nogle af de mindre kendte appellationer i Bourgogne. Han er kompromisløs i hans bestræbelser efter at lave de bedst mulige vine. Eksempelvis så efterlader han kun 5 eller 6 skud pr. vinstok, hvilket begrænser udbyttet ganske betragteligt. Til gengæld sikrer det mere modne druer med masser af kompleksitet og koncentration.

Huset har i dag 11 ½ hektar vinmarker, der alle er beliggende i Mercurey. Al høst foregår naturligvis med håndkraft, og transporten fra markerne til deres cuverie foregår i meget små partier for at bevare druerne friske og intakte. Ved ankomst foretages en grundig og meget kritisk sortering, og kun de bedste druer slipper gennem denne sortering.

Under gæringen, der typisk løber over 20 dage, griber Vincent kun meget lidt ind, og gæringen foregår alene med den vildgær, der allerede findes på druerne. Han afstilker 100%. Alle deres vine lagres på de klassiske 225 liters egetræsfade i 8 til 10 måneder. Ca. 30% af disse fade er nye.

Se hele præsentationen af Domaine Vincent & Jean-Pierre Charton HER.

  • Op til 91p af Allen Meadows (Burghound) – Oktober 2022
100% Chardonnay

Vinen i glasset
En smuk og dyb guldgylden farve i glasset.

Duften
En skøn intens og kompleks duft. Masser af frugt. Bl.a. grønne æbler, abrikos, lime og ananas. Dertil honning, banalikør, hasselnødder, te og et strejf af smeltet smør.

Den er virkelig velduftende, og den bliver ved med at udvikle sig i glasset.

Smagen
Det er en uhyre flot og fyldig vin. Kompleksiteten fortsætter i smagen, hvor frugten er ren og frisk. Den har ret brede skuldre, og en helt og aldeles vidunderlig syre. Koncentrationsniveauet er meget højt, og vinen fremstår i ekstrem flot balance.

Den er naturligvis ung i udtrykket, men samtid ret givende. Men den vil helt sikkert udvikle sig flot i mange år, og jeg vil nok anbefale at gemme den et par år, så man får hele vinenes potentiale at smage.

Dekanter den 3-4 timer inden servering.

Eftersmagen
Den høje koncentration fra de unge frugter giver næsten en fornemmelse af tanniner i begyndelsen af eftersmagen. Efterfølgende en let syrlighed og så slutteligt en dejlig, velsmagende og let sødlig frugt, der bliver liggende imponerende længe.

(Smagt den 11. februar 2023)

Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?

Er du over 18 år? Denne hjemmeside indeholder varer, der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år. Bekræft venligst at du er over 18 år - tak.
Indkøbskurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0