Maison Preiss-Henny – Alsace Cuvée Marcel Preiss Riesling Grand Cru “Pfersigberg” 2012

kr. 325,00

Ikke på lager

Vinene fra Preiss-Henny er fuldstændig magiske. En perle har fundet vej til Pinochar Wine, og jeg kan kun varmt anbefale at teste dem. Er du glad for tør Alsace Riesling – så vil du være vild med disse vine.

Der findes ikke færre end 50 Grand Cru marker i Alsace. Marken Pfersigberg er helt klassisk og høre til blandt de bedste terroirs i Alsace.

Topproducenten Léon Beyer i Alsace står for al arbejdet i forbindelse med tilblivelsen af disse forrygende vine fra Maison Preiss-Henny.

Læs meget mere om vinen og Maison Preiss-Henny nedenfor.

Download den samlede præsentation af vinene HER (PDF-dokument).

Grand Cru marker Pfersigberg er hele 75 hektar stor. Frit oversat betyder det faktisk ferskenbjerget, men det er ikke helt noget vinene lever op til. De er på ingen måde eksotiske, men til gengæld noget af de ypperste i tør Riesling fra Alsace.

Jordbunden er meget kalkholdig, og er med til at give vinene en skøn mineralitet. Eller er jordbunden lerholdig med masser af sandsten.

Et fantastiske Alsace hus med en beliggenhed i hjertet af Alsace i den smukke by Mittelwihr. Et vinhus og en vinfamilie, der har stolte traditioner og en historie, der begynder helt tilbage i 1535.

I 1969 ”smeltede” huset Preiss-Henny sammen med det endnu mere berømte vinhus Léon Beyer idet Hubert Preiss giftede sig med Chantal Beyer. Huset Preiss-Henny kørte videre, men i dag er det familien Beyer, der står for al vinproduktion både hos Maison Preiss-Henny og Maison Léon Beyer. Vinene fra Léon Beyer er kendt for deres høje kvalitet, og har været på det danske marked i mange år. Derimod er det første gang Maison Preiss-Henny introduceres i Danmark, og jeg er virkelig både glad for og stolt over jeg nu kan tilbyde vinene fra Preiss-Henny i Danmark.

Det er ganske enkelt helt forrygende flotte Alsace vine, som man bl.a. finder på vinkortet hos den berømte 3-stjernede Michelin Restaurant Auberge l’ill i Alsace.

Beliggende lige i hjertet af Alsace råder de over ca. 28 hektar vinmarker. Produktionen ligger årligt på omkring ca. 80.000 flasker. Den relativt lave mængde skyldes dels meget lave udbytter, og dels at en del af druerne også indgår i produktionen af vinene hos Maison Léon Beyer. Det siger lidt om det uhyre høje kvalitetsniveau i vinene fra Preiss Henny.

Et af de spændende elementer ved vinene fra Maison Preiss-Henny er det forhold, at deres bedste vine først frigives efter nogle år i deres egen kælder. Det er også derfor jeg kan tilbyde forrygende Riesling vine fra 2016 (Preiss-Henny Riesling 2016) og 2011 (Cuvée Marcel Preiss Riesling 2011).

Maison Preiss-Henny laver to serier. Dels Preiss-Henny serien og dels Marcel Preiss serien, der primært er deres Grund Cru vine. Vinene i Marcel Preiss serien laves kun i de bedste årgange.

Vinene fra Maison Preiss-Henny er forrygende. Det er klassisk Alsace Riesling, der er tørre på den helt rigtige måde uden at det bliver for kantet. Masser af ren frugt, koncentration og balance.

Noget af det tætteste man kommer på den perfekte madvin!

100% Sylvaner

Vinen I glasset

Vinen star smukt og krystalklar i glasset. Farve er lys gylden med et let grønligt skær.

Duften

En åben og intens duft – masser af indtryk. Den har et strejf af petroleum, men er ellers præget af citrus toner, hvor særligt lemon dominerer. Dertil lidt grønne noter fra agurkesaft, friske siv og lidt hasselnødder.

Smagen

Smagen er som ventet både intens og koncentreret. Den er helt frisk. Masser af frisk ung frugt der flot akkompagneres af en blid, men meget nærværende syre. Er man til den lidt tørre Riesling kan den sagtens nydes solo, men det er igen en vin, der skriger efter mad. Velkomponeret og i uhyre flot balance – intet stikker ud.

Det er vigtigt den lige får 2-3 timer på karaffel inde servering. Skal naturligvis serveres køligt.

Eftersmagen

Det høje koncentrationsniveau fornemmes tydeligt i begyndelsen af eftersmagen. Den strammer sig lige op. Derefter den blide syre, der afløses af frugt, frugt og atter frugt. I meget lang tid!

Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?

Du kunne også være interesseret i...

  • Tilbud Maison Preiss-Henny introduktionskasse

    Introduktionskasse Maison Preiss-Henny – Alsace (6 flasker)

    kr. 1.200,00
Er du over 18 år? Denne hjemmeside indeholder varer, der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år. Bekræft venligst at du er over 18 år - tak.
Indkøbskurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0