Rizzi – Barbaresco “Rizzi” 2019

kr. 295,00

Ikke på lager

Kategorier: ,

Så er den lækre årgang 2019 af Rizzi’s Barbaresco landet på lageret.

Fra marken Rizzi, der ligger og omkranser deres vingård, præsenteres her en Barbaresco i den absolutte topklasse.

Allerede masser af flotte anmeldelser af deres årgang 2019 fra internationale vinanmeldere.

Rizzi blev i øvrigt i januar 2019 kåret som en af de 25 bedste Barbaresco producenter af Forbes Magazine!

Læs mere om vinen og Rizzi nedenfor.

Download den samlede præsentation af vinen HER (PDF-dokument).

Signaturmarken for denne vingård, der er placeret lige nedenfor gården.

Vinplanter der går helt tilbage til 1967.

Marken er beliggende i 220 – 310 meters højde.

Gæringen sker i ståltanke, hvorefter den malolaktiske gæring er undervejs i ca. 1 måned.

Igen lagret i 12-15 måneder i de store 50HL fade, og med ca. 8 måneder i Cementtank inden den får lov at hvile i flasken. Sendes på markedet ca. 3 år efter høsten.

En klassiker fra huset der er blevet produceret siden 1974.

Etableret i fantastisk smukke omgivelser tilbage i 1974 af Ernesto Dellapiana finder vi Azienda Vitivinocola Rizzi. Det ligger lige lidt uden for byen Treiso omkranset af en række af deres egen marker. På den ene side marken Rizzi og på den anden side marken Nervo. Begge marker fra hvor de i dag laver Barbaresco.

Selvom hele familien fortsat er aktiv på vingården, så ledes Rizzi i dag af sønnen Enrico, der har store ambitioner om at udvikle huset – både kvantitativt og kvalitativt. Han er godt på vej siden han overtog i 2004, og høster bred anerkendelse for kvaliteten af deres vine. De er også en af mine største producenter idet de i dag producerer 80.000 – 90.000 flasker om året.

Faktisk består Rizzi i dag af intet mindre end 4 vingårde – tre i kommunen Treiso og den sidste i kommunen Neviglie. De besidder i dag parceller i nogle af de bedste marker i Barbaresco. Rizzi, Nervo, Pajorè og Vigne Boito (ligger I Rizzi) er de ypperste marker I deres besiddelse, hvorfor de laver deres fantastiske Barbaresco med respekt for traditioner og terroir. De dyrker druesorterne Nebbiol, Barbera, Dolcetto, Chardonnay and Moscato, og producerer en bred vifte af flotte vine primært fra Barbaresco området.

Deres vine laves på klassisk vis med gæring i ståltanke og lagring i de store klassiske 50 HL fade. Det efterlader vinene elegante og som klassiske Barbaresco vine med karakter og personlighed.

Se hele præsentationen af Cantina Rizzi HER.

  • 93p af James Suckling – August 2022
  • 93p af Robert Parker – August 2022
  • 92p af WineEnthusiast – September 2022
100% Nebbiolo

Vinen i glasset
En smuk rubinrød og flot krystalklar farve i glasset.

Duften
En aldeles vidunderlig duft med masser af bær. Det er overvejende kirsebær og ribs. En dejlig let krydret tone med et strejf af peber. Dertil lidt læder, lakridsrod, hyben og lys chokolade. Virkelig velduftende.

Smagen
Det er en meget elegant Barbaresco – lige som Barbaresco skal være. Men ta’ ikke fejl – der er kraft, dybde og koncentration. Den er medium fyldig med en flot tekstur. Tanninerne er tætte men meget finkornede, og de bliver derved relativt afdæmpede. Men de er der! Syren er vidunderlig, og vinen er i særdeles flot balance.

Den er meget nem at holde af her også som helt ung. Men den har et stort gemmepotential, og skal du nyde hele vinens palette, så skal du nok gemme den nogle år endnu.

Lige nu vil den være fremragende til vildt og flere klassiske italienske retter. En veldækket pølse og skinke bord vil også gøre godt til vinen.

Dekanter den meget gerne 2-3 timer inden servering.

Eftersmagen
Her fornemmer de tætte og finkornede tanniner i begyndelsen. De sidder godt i gummerne. Så kommer den unge rene og røde frugt med en diskret sødme. Lækker eftersmag.

(Smagt den 3. november 2022)

Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?

Er du over 18 år? Denne hjemmeside indeholder varer, der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år. Bekræft venligst at du er over 18 år - tak.
Indkøbskurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0