Weingut Krämer – Riesling GAU-WEINHEIMER Trocken 2018
kr. 149,00
Ikke på lager
Weingut Krämer er beliggende i Rheinhessen og laver klassiske, ranke, friske og lækre Riesling.
Jeg har længe ledt efter en producent, hvor man virkelig får høj kvalitet til prisen, og synes i al beskedenhed at det med Krämer er lykkedes.
Her hans flotte “village” fra Gau-Weinheimer, der er en ultra klassisk Riesling med struktur og balance.
Det er en ren og intens vin, der er et fremragende valg en fiske og vildtretter.
Læs mere om vinen og Weingut Krämer nedenfor.
Download den samlede præsentation af vinen HER (PDF-dokument).
Druer fra markerne beliggende omkring Wissberg i Rheinhessen lige uden for byen Gau-Weinheimer.
Gæret og lagret 100% på egetræsfade. Lagring sur lie på 1.200 liter store egefade.
En flot flot rank og mineralsk Riesling.
Udbytte ca. 60 hl/ha.
Restsukker: 0,7 g/l.
Alkohol: 12,5 %vol.
Tobias Krämer har været ansvarlig for familiens vingård siden 2013. De ejer ca. 19 hektar og har en årligt samlet produktion på omkring 80.000 flasker. faktisk en ret lille producent efter tyske forhold.
I 2011 blev Tobias hædret som en af de bedste unge vinproducenter af landmandsforeningen Deutschen Bauernverband. Så det er ikke helt tilfældigt af flere og flere opdager disse vine.
De fleste af vingårdens marker er beliggende omkring Wissberg – det hvide bjerg. Okayt – bjerg er måske så meget sagt, da det kun rejser sig ca. 270 meter. Men det er alligevel nok til at være et kendetegn for området. Markerne på og omkring Wissberg er meget rig på hvid kalksten, hvilket naturligvis har været med til at navngive “bjerget”. Og det afspejles i den grad i de flotte vine, der er friske, ranke og udpræget mineralske.
De bedste marker i familiens besiddelse er Uffhofener La Roche, Gau-Weinheimer Kaisergarten og Wissberg. Og særligt Wissberg danner basis for de vine der ikke er enkeltmarks vine.
Tobias er en ambitiøs herre, der ved hvad han vil. I alt hvad han foretager sig, er han omhyggelig og professionel. Produktionen er klassisk og gæringen foregår på ståltanke. Og kombineret med terroir fra Wissberg giver det friske, ranke og balancerede vine. Hans kærlighed og fokus er på de tørre vine, så hans sortiment er naturligvis præget heraf.
Se præsentationen af Weingut Krämer HER.
Vinen i glasset
En smuk og flunkende guldgylden farve med et svagt grønligt skær.
Duften
Det er en dejlig ekspressiv og intens duft. Masser af mineralitet med både flintesten og kridt. En svag note fra petroleum og masser af frugt. Lim, ananas, pære og og flere lidt mere tropiske indslag. Og krydret med køligt smør og hasselnødder. Virkelig velduftende.
Smagen
Man mødes med en intens, ung og frisk frugt, der er ren og fyldig med rigtig god intensitet. Masser af mineralitet og en rigtig flot koncentration. Syren er ganske markant, der giver masser af sammensætningsmuligheder til middagsbordet.
Eftersmagen
Eftersmagen indledes først med den markante syre og en dejlig let bitterhed fra den friske frugt. Det efterfølges så af en ren og let sødlig frugt, der bliver hængende i ret lang tid.
Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?