Weingut Krämer – Riesling UFFHOFER Trocken 2021
Den oprindelige pris var: kr. 225,00.kr. 165,00Den aktuelle pris er: kr. 165,00.
Weingut Krämer er et familiedrevet vinhus i Gau-Weinheim i Rheinhessen. Drevet af far og søn – Hans-Bernhard og Tobias Krämer. Dog er det i dag Tobias der tegner vingården, og under hans ledelse har den lille traditionsrige vingård de seneste år udviklet sig til et af Rheinhessens mest omtalte og nyskabende navne blandt den yngre generation af tyske vinbønder. Weingut Krämer UFFHOFER Riesling 2021 er igen særdeles vellykket.
Allerede i 2011 blev Tobias, dengang kun i begyndelsen af 20’erne, kåret af den tyske landbrugsorganisation Deutscher Bauernverband som en af Tysklands bedste unge vinbønder – en tidlig anerkendelse af talentet. Og du smager talentet, når du nyder en af hans vine!
Han er ekstrem ambitiøs. Både hvad angår kvalitet, men også kvantitet, da hen hele tiden er på udkig efter nye muligheder. Og i øvrigt medlem af “Generation Riesling”. En anerkendt sammenslutning af unge, kvalitetsbevidste tyske vinbønder, der arbejder for at løfte Rieslingens omdømme og modernisere tysk vinproduktion.
Her hans velkomponerede Weingut Krämer UFFHOFER” Riesling 2021 fra markerne omkring Uffhofer. En perfekt ledersager til grillet fisk eller en skaldyrs anretning. Eller bare som “stand alone” fyraftens glas.
Læs mere om vinen og Weingut Krämer nedenfor.
Du kan se alle mine tyske vine HER.
Og har du lyst til at læse lidt mere om “Generation Riesling” så kan du det HER.
Druer fra markerne beliggende omkring Uffhofer – ca. 10 km. fra Gau-Weinberg.
Gæret og lagret 100% på egetræsfade.
En flot flot rank og mineralsk Riesling.
Udbytte ca. 60 hl/ha.
Restsukker: 3,1 /l.
Alkohol: 12,0 %.
Tobias Krämer har været ansvarlig for familiens vingård siden 2013. De ejer ca. 19 hektar og har en årligt samlet produktion på omkring 80.000 flasker. faktisk en ret lille producent efter tyske forhold.
I 2011 blev Tobias hædret som en af de bedste unge vinproducenter af landmandsforeningen Deutschen Bauernverband. Så det er ikke helt tilfældigt af flere og flere opdager disse vine.
De fleste af vingårdens marker er beliggende omkring Wissberg – det hvide bjerg. Okayt – bjerg er måske så meget sagt, da det kun rejser sig ca. 270 meter. Men det er alligevel nok til at være et kendetegn for området. Markerne på og omkring Wissberg er meget rig på hvid kalksten, hvilket naturligvis har været med til at navngive “bjerget”. Og det afspejles i den grad i de flotte vine, der er friske, ranke og udpræget mineralske.
De bedste marker i familiens besiddelse er Uffhofener La Roche, Gau-Weinheimer Kaisergarten og Wissberg. Og særligt Wissberg danner basis for de vine der ikke er enkeltmarks vine.
Tobias er en ambitiøs herre, der ved hvad han vil. I alt hvad han foretager sig, er han omhyggelig og professionel. Produktionen er klassisk og gæringen foregår på ståltanke. Og kombineret med terroir fra Wissberg giver det friske, ranke og balancerede vine. Hans kærlighed og fokus er på de tørre vine, så hans sortiment er naturligvis præget heraf.
I 2013 lancerede han sin egen linje under navnet “Straight”, som markerede et bevidst opgør med forældrenes stil og starten på hans egen vinmæssige identitet. Som han selv har udtalt i et interview, drejede det sig om at “dreje weingutts stil helt om” – væk fra det, forældrene lavede, og hen imod det, han selv troede på. 2023-årgangen markerede symbolsk hans 10. årgang som ansvarlig for stilen – et lille jubilæum i hans egen udvikling som vinbonde.
Se hele præsentationen af Weingut Krämer HER.
–
Vinen i glasset
Vinen står smukt og krystalklart i glasset med en flot guld gylden farve.
Duften
En herlig og vidunderlig duft vælter op af glasset. Masser af frugt hvor du bl.a. finder modne grønne æbler, karambol, frisk honningmelon og et strejf af revet citronskal. Også lidt florale toner fra bla. rosenblade. Dertil bl.a. lidt grøn te og gule vingummibamser.
Smagen
Du møder en flot, mangfoldig og velsmagende vin. Flot fylde og vidunderlig tekstur. Frugten er ren, velsmagende og virkelig koncentreret. Syren er aldeles vidunderlig og præcis, og er med til at bringe vinen i flot balance.
Smager fremragende nu og folder sig flot ud. Men den rummer også masser af gemmepotentiale grundet dens høje koncentration.
Nyd den sammen med fiskeretter eller lyst vildt. Eller sågar et veldækket ostebord.
Eftersmagen
Eftersmagen er lang og vidunderlig. Først en markant bittert bid fra den unge frugt. Det afløses af mere fugt, der slutter friskt og velsmagende med appetit på en mundfuld mere.
(Smagt den 10. oktober 2025)
Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?