Castello di Perno – Barolo 2021
kr. 349,00
Castello di Perno Barolo 2021 er netop landet på lageret i denne nyeste årgang 2021.
Jeg har længe været på udkig efter noget unikt fra Barolo. Det her er unikt! Karakterfulde vine med masser af smag, kvalitet og personlighed. En ejer der er ekstrem ambitiøs, og som har hyret Gian Luca Colombo til at lave hans vine.
Alle druerne til denne vin kommer fra Castelletto marken, og er top kvalitet og fra gamle vinstokke .Fantastisk frugt med flot integrerede tanniner – en fantastisk imødekommende Barolo!
Gregorio Gitti havde en drøm om en vingård i Piemonte. Han er en succesfuld advokat fra Milano, og slog til, da muligheden, for at købe det forfaldne Castello di Perno, bød sig. Mange millioner og år senere er vingården smukt restaureret, og state of the art vinudstyr installeret. Det indbefatter bl.a. de uhyre kostbare 50 hl. Stockinger østrigske egetræsfade. Og samtidig hyrede han en af regionens dygtigste konsulenter – Gian Luca Colombo – til at lave hans vine.
Resultatet taler for sig selv. Den røde tråd gennem hans vine er ren og velsmagende frugt. Også de helt unge vine. Meget nem at nyde allerede nu, men naturligvis med et betydeligt gemmepotentiale.
Du kan se alle vinene fra Castello di Perno HER.
Og du kan besøge vingårdens egen hjemmeside lige HER.
Læs mere om vinen og Castello di Perno nedenfor.
Se også en kort præsentation af vingården på min YouTube kanal HER.
Druerne til denne vin kommer fra den nedre del af Castelletto marken.
Al høst foregår naturligvis per håndkraft, og der afstilkes 100%.
Druerne afkøles i 48 timer, hvorefter spontangæring begynder med naturlig gær i ståltanke. Gæringer foregår over ca. 30 dage. Derefter lagrer vinen i 2 år i 50 hl. østrigske egetræsfade (Stockinger).
Produktionen er ca. 8.000 flasker årligt af denne vin.
Alkohol: 14,5 %.
Vingården ejer i dag samlet 14 hektar vinmarker i Monforte d’Alba, Nizza og Alta Langha. Alle marker dyrkes økologisk.
Ejendommens flagskibsvine er Barolo og Barolo Castelletto. Begge er produceret på druer dyrket i Castelletto marken i Monforte d’Alba. Marken hvori i vingården ligger smukt placeret.
Druerne der anvendes til deres Barolo er fra deres markbesiddelser på den nederste del af skråningen, mens druerne anvendt til Barolo Castelletto er fra den øverste og bedste del af Castelletto marken.
Deres top vin er fra Perno marken (nabo mark), hvor de blot ejer ete meget lille plot, der giver dem en årlig produktion på sølle 1.200 flasker. De laves som Riserva.
I nærheden (næsten klemt inde mellem markerne Perno og Castelletto) ligger Gramolere cru. Castello di Pernos tre hektar har en nordlig eksponering, hvilket betyder, at vinen ikke må mærkes Barolo. Resultatet er en helt fantastisk, æterisk og overdådig Langhe Nebbiolo.
Nizza DOCG er Italiens fremtrædende kilde til Barbera af høj kvalitet i dag. Denne sort trives omkring byen Nizza Monferrato, og producerer koncentrerede og komplekse vine. Castello di Pernos vinstokke er 80 år gamle. Det er Barbera fra øverste hylde!
Vingården Castello di Perno, der oprindeligt er bygget helt tilbage i middelalderen, er beliggende lige midt i marken Castelletto
I mange år var slottet det private hjem for Giulio Einaudi, en af de mest berømte forlæggere i Italien i den sidste del af det 20. århundrede. I 2012 blev det købt af Gregorio Gitti, der havde store ambitioner i forholdt til restaurering af de smukke bygninger, samt at løfte vinproduktionen fra vingården.
Gregorio Gitti var, og er den dag i dag, ekstrem ambitiøs med alt hvad han foretager sig. Han byggede bl.a. et helt nyt vineri, der afspejler de store ambitioner han har med vinene fra vingården. Et eksempel herpå er valgte af østrigsk Stockinger-eg til deres 50 hl. egetræsfade.
De lidt mindre fade er de klassiske 10 hl. og 20 hl. franske og slaviske egetræsfade.
Et andet eksempel på den nye ejers ambitioner er ansættelsen af en af regionens førende vin-konsulenter Gian Luca Colombo.Han har i dag sin egen lille produktion, og hjælper en række af de førende producenter i området.
Det er i sandhed en stribe af vine med karakter og personlighed. Deres vine er genkendelig i tre ord: friskhed, drikkelighed og elegance.
Se hele præsentationen af Castello di Perno HER.
- 91p af WineEnthusiast
Vinen står med en smuk og meget klar rubinrød farve i glasset.
Herligt duft med masser af røde bær. Modne kirsebær, hindbær og et strejf af tranebær. Du finder lidt hyben, frisk barkflis, mælkechokolade. og diskret kamfer. Klassisk og utrolig velduftende.
Du er unægtelig vingårdens klassiske stil du møder også i i denne årgang. Elegant og med masser af finesse. Nuvel det er naturligvis Nebbiolo, men den er utrolig let og svævende. Tanninerne er tætte og meget finkornede, men er flot afbalanceret ift. vinens flotte frugt. Syren ligger smukt som flot baggrundsmusik, og vinen er i det hele taget i utrolig flot balance.
Eftersmagen er dejlig, og de finkornede tanniner sidder behageligt i gummerne. Men det er de røde bær, der også her dominerer. Flot.
(Smagt den 16. oktober 2026)
Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?

