Azienda Agricola Villa I Cipressi – Rosso di Montalcino 2018

kr. 159,00

Ikke på lager

Endnu en forrygende Rosso fra Villa i Cipressis hånd.

Flot og harmonisk med masser af lækker frisk frugt. En nydelse sammen med klassiske Italienske retter.

Læs mere om vinen og Villa i Cipressi nedenfor.

Download den samlede præsentation af vinen HER (PDF-dokument).

Druerne til vinen håndplukkes og håndsorteres – kun det bedste kommer med i vinen.

Gæringen sker henover 20-25 dage i ståltanke. 60% af vinen lagres i 6 måneder i klassiske franske egetræsfade (225 liter), og de resterende 40% lagres på de helt store 10-30 hl fade. Derefter lagres den 12 måneder på flaske.

En skøn Rosso der oser af frugt i både duft og smag. Masser af smagsindtryk og finesse og en særdeles flot balance.

Lige uden for Montalcino finder vi Villa I Cipressi, der blev etableret tilbage i 70’erne, men som først begyndte at producere Brunello di Montalcino og Rosso di Montalcino i 2000. De har i dag ca. 3,5 hektar beplantet med Sangiovese, der er fordelt på to lokationer. Deres marker ligger helt perfekt orienteret, og de to lokationer komplementerer hinanden helt perfekt, og giver vine med karakter, intensitet og et væld af aromaer. Vinrankerne stammer tilbage fra 1995 og 1996, og begynder altså at have en del år bag sig, hvilket også skinner igennem i deres flotte koncentrerede vine.

De laver klassisk Rosso og Brunello, og de smager fantastisk. Den internationale presse har fået øje på deres flotte vine, og de scorer flotte høje point fra en lang række vinkritikere. De lagrer deres vine på både klassiske franske fade og de store Italienske fade på op til 30hl.

De har aldrig tidligere været til salg i Danmark, så det er en enestående mulighed som Pinochar Wine har fået for at sælge deres vine i Danmark.

Det er vine af uhyre høj kvalitet, der kan nydes nu eller gemme nogle år i kælderen.

Se hele præsentationen af Villa i Cipressi HER.

100% Sangiovese

Vinen i glasset
Står krystalklart med en mørk dyb nærmest blodrød farve i glasset.

Duften
Sangiovese – ingen tvivl om det. Masser af unge røde kirsebær, tulipaner, mørk chokolade, vanilje og lakridsrod.

Smagen
Vinen har en vidunderlig tekstur og et intenst og ganske kraftigt udtryk. Frugten er ung og ren, og tanninerne tilstede som man må forvent med en unge Sangiovese. Men vinen er allerede i god balance, imødekommende og velsmagende. Dejlig balanceret syre.

Fremragende madvin der vil passe fint til sommerens grill aftener på terrassen.

Det er en god ide at dekantere vinen 2-3 timer inden servering.

Eftersmagen
Først er det lige tanninerne der bliver siddende. Dernæst en god, ren og ung frugt og dejlig mild syre. Bliver liggende rigtig længe – flot.

Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?

Er du over 18 år? Denne hjemmeside indeholder varer, der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år. Bekræft venligst at du er over 18 år - tak.
Indkøbskurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0