Champagnefacts – Champagne i tal
Få et lille overblik med disse facts om Champagne
- Der produceres årligt 320 millioner flasker Champagne. Det er kun vine, der er produceret i Champagne distriktet, der må kalde sig Champagne.
- I Champagne er det byerne, der klassificeres og ikke markerne eller slottene.
- Der findes 17 Grand Cru byer (se listen HER) og 43 Premier Cru byer. Det betyder, at de vinmarker der ligger i en af de 17 Grand Cru byer, må kaldes en Grand Cru mark.
- Der er i alt 34.000 hektar vinmarker i Champagne fordelt på ca. 280.000 forskellige vinmarker, der spreder sig over et kæmpe område i 5 regioner (departementer) og 319 kommuner.
- I Champagne laves der vin på druerne Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Meunier. Man må blande druerne som man har lyst. Ca. 38% af markerne er beplantet med Pinot Noir, ca. 31% med Pinot Meunier og de sidste 31% med Chardonnay. Der er faktisk 4 yderligere tilladte druetyper, men dem støder man meget sjældent på.
- Blanc de Blancs Champagne er lavet 100% på Chardonnay, mens Blanc de Noirs Champagne kan være 100% Pinot Noir, 100% Pinot Meunier eller en blanding af de to druer (de er begge røde).
- I Danmark blev der i 2017 importeret ca. 1.7 mio. flasker Champagne.
- Rosé Champagne kan laves ved at tilsætte en lille smule Pinot Noir rødvin, eller ved at lade skinnet fra de røde druers skaller blive under macerationen (den metode kaldes Saignee).
- Boblerne i Champagne opstår ved en slags anden gæring i den enkelte flaske, efter man har tilsat lidt gær og sukker (ikke det sukker, der afgør hvilken type Champagne det bliver).
- Der findes mere end 15.000 vinbønder/vingårde i Champagne.
- Der produceres to typer af Champagne – NV (Non Vintage) Champagne og årgangschampagne. Non Vintage Champagne er en Champagne, hvor der er flere årgange blandet sammen. Og årgangschampagne siger jo næsten sig selv, og det er en Champagne kun med vin fra samme årgang.
- I en enkelt flaske Champagne er trykket på ca. 6 bar, hvilket er ca. dobbelt så meget som i et bildæk.
- De store vinhuse som Moet &Chandon, Louis Roederer, Bollinger m.fl. dominerer i dag Champagneområdet, og der findes i dag ca. 100 såkaldte champagnehuse. Nogle af disse ejer også egne marker, men kendetegnet for dem er, at de køber druer fra de mindre vinbønder (dem er der ca. 15.000 af). Men disse 100 vinhuse står for næsten 2/3 af al champagneproduktion, og har derved en stor betydning for områdets økonomi og udvikling.
- I kontrast til vinhusene er de såkaldte Growers. Det er vinbønder, der laver deres egen Champagne fra deres egne vinmarker. Der er ca. 5.000 growers i Champagne, der laver deres egen Champagne, og det er små huse lige fra få tusinde flasker og op til 100.000 flasker om året.
- Hver champagneproducenter har sin egen kode.
- NM (Negociant Manipulant) – Producent der køber druer, druesaft eller vin for at lave Champagne. Kan også eje egne marker.
- RM (Recoltant minipulant) – En producent der laver Champagne alene fra egne marker.
- RC (Recoltant-cooperateur) – En grower der sælger druer til et vinhus, og efterfølgende får leveret Champagnen under eget navn.
- CM (Cooperative de manipulation) – En sammenslutning der sælger vine lavet fra druerne fra sammenslutningens medlemmer.
- SR (Societe de recltants) – En gruppe af growers, ofte familie medlemmer, der laver Champagne fra deres egne vinmarker.
- ND (Negociant distributeur) – En vinkøbmand der køber færdiglavet Champagne og sælger det under hans eget navn.
- MA (Marque auxiliaire) – Det er hvad vi på dansk ville kalde ”private labels”. Eksempelvis et supermarked, der køber færdig Champagne og sælger det som egne flasker.