Domaine des Terres de Velle – Bourgogne Côte d’Or Pinot Noir Rouge 2020

kr. 225,00

Ikke på lager

Nyeste årgang af den altid elegante og lækre “basis” Bourgogne Pinot Noir.

Sophie og Fabrice Laronze laver fantastik rene og elegante vine i Côte de Beaune.

Deres smukke ejendom ligger i den lille idylliske by Auxey-Duresses tæt ved Meursault. Kendetegnet ved langt de fleste af deres jordbesiddelser er, at vinstokkene typisk er 50 år eller en del ældre. Det bidrager i særlig grad til vinens karakter og kompleksitet.

Læs mere om vinen og Domaine Terres de Velle nedenfor.

Download den samlede præsentation af vinen HER (PDF-dokument).

Druerne brugt til denne vin kommer fra “Champ l’Huillier” i Corpeau (0,7 hektar) og “Montpoulain” i Volnay (0,2 hektar), og er fra vinstokke med en gennemsnitsalder på 45 år. Fantastisk grundmateriale til en regions rødvin!

Lagrer ca. 12 måneder i egetræsfade efter gæringen er sket i ståltank.

10% af fadene er nye hvert år.

Giv den også gerne masser af luft på karaffel inden den skal nydes.

Smukt beliggende I den skønne lille by Auxey-Duresses i Côte de Beaune finder vi dette ganske unge Domaine. Etableret I 2009 af Sophie og Fabrice Laronze sammen med en velhavende investor overtog de lidt af en ruin, der havde nogle fantastiske tilhørende marker, der var blevet lidt forsømt gennemet par årtier.

Sophie og Fabrice har sammen med deres 3 børn begivet sig ud på en lidt utraditionel rejse. Den gængse model i Bourgogne er jo, at man arver vingården fra familien. Men deres forældre ejede ingen vingård, og de havde længe gået med en drøm om, at etablere deres egen vinproduktion i skønne Bourgogne. Muligheden bød sig, og med en investor i baghånden kunne de gå i gang i 2009.

De har nu etableret et vidunderligt beliggende Domaine, hvortil de i dag har ca. 6 hektar vinmarker i ikke færre end 6 kommuner i Côte de Beaune. De ejer marker i Chassagne-Montrachet, Puligny-Montrachet, Meursault, Auxey-Duresses, Monthelie og Volnay. Men ikke nok med det. Så sent som i maj måned 2019 købte de det anerkendte Domaine Dublère i Savigny-Lés-Beaune – igen med støtte fra deres involverede investor. De laver i dag ca. 35.000 flasker om året, hvoraf ca. 60% er hvidvin.

De dyrker deres marker efter økologiske og biodynamiske principper uden dog at være certificeret på nuværende tidspunkt. Men de respekterer naturligvis og passer den med brug af klassisk sund fornuft. Arbejdet i markerne foregår manuelt – også pløjningen, og der avendes hverken herbicider eller pesticider. Og når høsten kommer, så foregår den naturligvis også udelukkende med håndkraft.

De går efter at opnå høj koncentration i deres druer for at opnå optimal kvalitet i det druemateriale, der ender med at indgå i den enkelte årgangs vine. De hvide vine presses i hele klaser i ca. 3 timer, og gæringen sker på træfade med så lidt indblanding som muligt. De røde druer afstilkes 100%, og her foregår al gæring i ståltank, hvorefter lagring sker på egetræsfade.

De tapper deres vine uden filtrering, hvorfor man selv i de unge vine kan finde en smule bundfald.

Deres vine er rene og frugtholdige, og kan nydes fra de er helt unge. Men de besidder dybde og karakter, og kan sagnets lagre i flere årtier. Vine der er som skabt til Pinochar Wines filosofi!

Se hele præsentationen af Domaine Terres de Velle HER.

100% Pinot Noir

Vinen i glasset
En flot mørkerød næsten lille farve i glasset.

Duften
Dejlig duft med masser af mørkerøde bær. Domineret af solbær og brombær. Dertil lidt lakridsrod, let røget kød, roser og friske kviste. Den har tillige en let krydret profil Velduftende og spændende.

Smagen
Det er en dejlig medium fyldig vin med masser af unge og rene røde bær. Tanninerne er ganske presente og særdeles finkornede. Syren ligger flot lige under overfladen, og er med til at skabe en frisk rødvin med flot balance.

Den kan sagtens nydes nu – særligt sammen med mad. Men jeg vil dog anbefale man lige gemmer den et år eller to.

Lige nu vil den være aldeles fremragende til klassiske franske gryderetter. Og meget gerne 2-3 timer på karaffel inden servering.

Eftersmagen
Som forventet en ret lang eftersmag. De finkornede tanniner ligger behageligt i gummerne. Eftersmagen er domineret af de unge friske og let sødlige bær.

(Smagt den 5. februar 2023)

Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?

Er du over 18 år? Denne hjemmeside indeholder varer, der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år. Bekræft venligst at du er over 18 år - tak.
Indkøbskurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0