Domaine des Terres de Velle – Monthélie 1. cru “Les Duresses” Rouge 2019
kr. 335,00
Ikke på lager
Den længe ventede årgang 2019, der løfter vinene fra Domaine Terres de Velle til nye højder.
Sophie og Fabrice Laronze laver fantastik rene og elegante vine i Côte de Beaune.
Deres smukke ejendom ligger i den lille idylliske by Auxey-Duresses tæt ved Meursault. Kendetegnet ved langt de fleste af deres jordbesiddelser er, at vinstokkene typisk er 50 år eller en del ældre. Det bidrager i særlig grad til vinens karakter og kompleksitet.
Læs mere om vinen og Domaine Terres de Velle nedenfor.
Download den samlede præsentation af vinen HER (PDF-dokument).
Fra den stejle 1. cru mark der vender mod øst. Druerne herpå modner forholdsvis sent, hvilket bl.a. er med til at give vinen flotte karakter.
Fra en mikroskopisk parcel på kun 0,171 Ha laver de kun ca. 900 flasker hvert år af denne vin.
Gæringen sker i ståltank, mens lagring i 16-18 måneder sker i egetræsfade, hvoraf ca. 30% er nye hvert år.
Den tappes uden filtrering.
Smukt beliggende I den skønne lille by Auxey-Duresses i Côte de Beaune finder vi dette ganske unge Domaine. Etableret I 2009 af Sophie og Fabrice Laronze sammen med en velhavende investor overtog de lidt af en ruin, der havde nogle fantastiske tilhørende marker, der var blevet lidt forsømt gennemet par årtier.
Sophie og Fabrice har sammen med deres 3 børn begivet sig ud på en lidt utraditionel rejse. Den gængse model i Bourgogne er jo, at man arver vingården fra familien. Men deres forældre ejede ingen vingård, og de havde længe gået med en drøm om, at etablere deres egen vinproduktion i skønne Bourgogne. Muligheden bød sig, og med en investor i baghånden kunne de gå i gang i 2009.
De har nu etableret et vidunderligt beliggende Domaine, hvortil de i dag har ca. 6 hektar vinmarker i ikke færre end 6 kommuner i Côte de Beaune. De ejer marker i Chassagne-Montrachet, Puligny-Montrachet, Meursault, Auxey-Duresses, Monthelie og Volnay. Men ikke nok med det. Så sent som i maj måned 2019 købte de det anerkendte Domaine Dublère i Savigny-Lés-Beaune – igen med støtte fra deres involverede investor. De laver i dag ca. 35.000 flasker om året, hvoraf ca. 60% er hvidvin.
De dyrker deres marker efter økologiske og biodynamiske principper uden dog at være certificeret på nuværende tidspunkt. Men de respekterer naturligvis og passer den med brug af klassisk sund fornuft. Arbejdet i markerne foregår manuelt – også pløjningen, og der avendes hverken herbicider eller pesticider. Og når høsten kommer, så foregår den naturligvis også udelukkende med håndkraft.
De går efter at opnå høj koncentration i deres druer for at opnå optimal kvalitet i det druemateriale, der ender med at indgå i den enkelte årgangs vine. De hvide vine presses i hele klaser i ca. 3 timer, og gæringen sker på træfade med så lidt indblanding som muligt. De røde druer afstilkes 100%, og her foregår al gæring i ståltank, hvorefter lagring sker på egetræsfade.
De tapper deres vine uden filtrering, hvorfor man selv i de unge vine kan finde en smule bundfald.
Deres vine er rene og frugtholdige, og kan nydes fra de er helt unge. Men de besidder dybde og karakter, og kan sagnets lagre i flere årtier. Vine der er som skabt til Pinochar Wines filosofi!
Se hele præsentationen af Domaine Terres de Velle HER.
–
Vinen i glasset
Vinen står med en flot lyslilla (næsten rubinrød) farve i glasset. Ganske dyb men dog gennemsigtig.
Duften
En helt vidunderlig duft. Man bliver virkelig forført og hensat til Bourgogne. Frugten er overvejende røde bær som mørke kirsebær, solbær og modne ribs. En dejlig diskret krydret tone og dufte fra lakridsrod, hyben, mælkechokolade og lige et strejf kokos, der stammer fra de 30% nye fade der anvendes til vinen. Det vil formentlig være væk om 1-2 år. Virkelig velduftende og klassisk Pinot Noir.
Smagen
Det er virkelig elegant Pinot Noir. Den er ren og fløjlsblød. Den har en flot koncentration og masser af finesse. Tanninerne er særdeles finkornede, og sammen med skøn og vibrerende præcis syre, bringes vinen i en uhyre flot balance. En flot Bourgogne der leverer hele pakken og i den grad er høj kvalitet til prisen. Virkelig velsmagende!
Dekanter meget gerne 2-3 timer inden servering, og server evt. til vildt af forskellig slags.
Eftersmagen
Man fornemmer et diskret bid i gummerne fra de finkornede tanniner. Men det er frugten, der dominerer eftersmagen, og den runder af med en let sødlig lakrids smag. Lækkert!
(Smagt 22. juni 2021)
Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?