Domaine Edmond Monnot et Fils – Maranges 1. cru “Le Clos des Loyères” 2023
kr. 345,00
Endelig er den flotte og elegante Maranges Loyeres landet i den vidunderlig og letløbende årgang 2023.
Vi finder Maranges i den sydlige del af Côte de Beaune lige inden regionen La Côte Chalonaise begynder. Bourgogne fra Maranges er efter min overbevisning en overset appellation. Den rummer masser af spændende terroirs, gamle vinstokke og optimale eksponering af en lang række marker og lieux-dits.
Domaine Edmon Monnot er en skoleeksempel på en vingård i Bourgogne, hvor et passioneret ægtepar knokler døgnet rundt for at lave fantastisk vin. Christelle og Stéphane er ægteparret i dette tilfælde, og udover at være super sympatiske, så laver de forrygende flotte vine. Og til priser der er til at forstå.
Marken “Loyeres” er et forrygende terroir, og også dette plot som familien ejer er beplantet med meget gamle vinstokke. Deres Clos (en lille murstens indhegnet del af marken) er på blot 1 hektar, så produktet er blot 4.000 – 4.000 flasker årligt. Heldigvis en del til Danmark…
Maranges Loyeres er altid meget tilgængelig og årgang 2023 er ingen undtagelse. Men den rummer også masser af både udviklings- og gemmepotentiale.
Det er flot og uhyre velsmagende rød Bourgogne, hvor du virkelig får høj kvalitet til prisen. Og den smager bare så rasende godt allerede nu. Det er ren saftevand på den gode Bourgogne måde!
Se mere rød Bourgogne i mit sortiment HER.
Læs mere om vinen og Domaine Edmond Monnot et Fils nedenfor. Se hele præsentationen af Domaine Edmond Monnot & Fils HER.
Og hvis du vil have flere facts om den spændende Maranges appellation, så finder du det HER på Bourgogne egen hjemmeside.
Her ejer de også en parcel på lidt over 1 hektar, og også her er vinstokkene omkring 60 år gamle i gennemsnit.
Gæring i 18 – 21 dage med diskret “punch down” af hætten. Lagres i 18 måneder. 12 måneder på fad (20% nye fade) og 6 måneder i tank.
Alkohol: 13,5 %.
Vi finder Domaine Edmond Monnot et Fils i Dezize-lès-Maranges i Côte-de-Beaune. Etableret tilbage i 1920 af Stéphane’s bedstefar André, efterfulgt af hans søn Edmond, og nu er det Edmond søn der har taget over tilage i 2007. Så I dag er det Christelle og Stéphane Monnot, der i dag ejer dette Domaine, og som står for alt arbejdet. Og da Christelle også kommer fra en vinfamilie fra Beaujolais byen Saint Amour, er det særdeles erfarne vinbønder, der i dag står for vinene fra Domaine Edmond Monnot.
De ejer i dag 9 hektar vinmarker i Maranges, og gennemsnitsalderen på deres vinstokke er 35 år. Deres marker er næsten udelukkende i Maranges, men de ejer også lidt i Santenay, hvorfor nogle af deres Chardonnay druer kommer. Fordelingen er ca. 6,5 hektar marker med Pinot Noir og de resterende ca. 2,5 hektar med Chardonnay (1,5 hektar) og Aligoté (1 hektar). Af de røde marker udgør, deres 1. cru besiddelser ca. 5 hektar ud af de 6,5 hektar.
De laver årligt ca. 40.000 – 50.000 flasker, der naturligvis afhænger af den enkelte årgangs udbytte. De er grundige og de er dygtige. De er meget omhyggelige med alle aspekter af deres arbejde, og de afspejler sig klart i deres vine, der er uhyre velkomponerede og elegante.
Det er vine, der lever op til min ambition om at kunne levere unikke vine, hvor man i den grad får value for money!
Se hele præsentationen af Domaine Edmond Monnot & Fils HER.
–
Vinen i glasset
Vinen står meget smukt i glasset. Krystalklart og med en flt rubinrød farve.
Duften
En herlig duft med masser af unge røde bær. Der er kirsebær (og kirsebærsten), ribs, brombær, hyben og et strejf hyldebær. Den har en diskret krydret tone, lidt lakridsrod og mørk chokolade. Man fornemmer diskret de nye fade, der dog kun udgør omkring 30 % i denne årgang.
Smagen
Også smagen domineres af de røde bær. De er rene og med en skøn tekstur og flot koncentration. Den er medium fyldig og har årgangens ret elegante profil. Tanninerne er meget finkornede, og syre let underspillet men alligevel present. Vinen fremstår meget harmonisk, men naturligvis med en overvejende ungdommelig profil.
Nydes den nu her som helt ung, så er det vigtigt den lige dekanteres 2-3 timer inde servering. Den rummer masser af gemme- og udviklingspotentiale.
Lige nu vil den være et oplagt valg til juleanden eller til de klassiske franske gryderetter.
Eftersmagen
En dejlig lang eftersmag hvor de finkornede tanniner sidder behageligt i gummerne. Derefter overtager de unge bær, der slutter med en dejlig sødmefyldt kirsebærsmag.
(Smagt den 7. oktober 2025)
Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?
Du kunne også være interesseret i…
-
92pDomaine Pavelot – Savigny-Lès-Beaune 1. cru “Les Peuillets” 2023
kr. 425,00 -
92pDomaine Vincent & Jean-Pierre Charton – Mercurey 1. cru “La Chassiere” Rouge 2023
kr. 385,00 -
93pDomaine Pavelot – Beaune 1. cru “Les Bressandes” 2023
kr. 445,00 -
Tilbud!
Domaine Edmond Monnot et Fils – Maranges 1. cru “La Fussiére” Rouge 2023
Den oprindelige pris var: kr. 345,00.kr. 275,00Den aktuelle pris er: kr. 275,00. -
91pDomaine Vincent & Jean-Pierre Charton – Mercurey “Clos du Chapitre” Rouge 2023
kr. 325,00