Domaine Jean Fournier – Fixin “Les Petits Crais” 2017
kr. 375,00
Ikke på lager
Domaine Jean Fournier anses for værende en af de absolut dygtigste producenter i Marsannay.
Laurent har siden 2003 været ansvarlig for produktionen, og er anerkendt for hans evner og talent i brede kredse.
Kvalitetsniveauet på vinene fra Fixin bliver bare bedre og bedre. Dette terroir er forrygende med en jordbund med ler og kalksten og masser af kalkholdige småsten.
Her i årgang 2017 er vinen allerede tilgængelig, men rummer alligevel masser af potentiale.
Læs meget mere om vinen og om Domaine Jean Fournier nedenfor.
Download den samlede præsentation af vinen HER (PDF-dokument).
Les Petits Crais er en forholdsvis lille village mark på knap 2 hektar. Domaine Jean Fournier ejer blot 0,4 hektar, så det er en ret lille produktion, de har af denne vin.
Igen plukkes druerne manuelt ligesom sorteringen foregår med håndkraft. Ca. 40% af klaserne afstilkes.
Gæringen foregår henover en måneds tid, hvorefter lagringen foregår på træfade. ca. 1/2 delen lagres i de store 600 liters fade, hvoraf ca. 50% er nye hvert år. Den anden halvdel lagres i de mere klassiske 228 liters fade, hvoraf ca. 1/3 er nye hvert år. Vinen lagrer samlet i cirka 12 måneder.
Det er efter Burgundiske forhold et pænt stort Domaine med omkring 22,5 hektar vinmarker. Flere steder beplantet med vinstokke der er mere end 70 år gamle. De producerer årligt omkring 80.000 flaske vin. Omkring 18 hektar er beplantet med Pinot Noir, 3 hektar med Chardonnay og Pinot Blanc og slutteligt 1,5 hektar beplantet med Aligoté.
Domainet anses af internationale vinkritikere for værende en af de bedste producenter af vinene i Marsannay. Domaine blev etableret tilbage i 60’erne af Laurents far Jean Fournier. Og 2001 begyndte Laurent at arbejde sammen med sin far, og overtog den fulde kontrol med Domainet i 2003.
Laurent vandt ret hurtig bred anerkendelse for hans evner og kvaliteten af hans vine. Således blev han i 2011 tildelt den prestigefyldte ”Trophée des Jeunes Talents”. En anerkendelse der går til den bedste unge vinbonde i henholdsvis Côte de Nuits, Côte de Beaune og Côte Chalonnaise.
På trods af sin unge alder besidder Laurent allerede en solid portion erfaring som vinmager. Han er uddannet i Beaune og har fået en del af sin praktiske erfaring hos familien Moueix i Pomerol, hvor han var tilknyttet Château La Fleur-Pétrus. Ikke noget helt dårligt kvalitetsmæssigt udgangspunkt. Det er måske der hans kompromisløse stræben efter kvalitet og udvikling stammer fra.
Det jeg faldt for ved hans vine, var deres elegance og finesse rigdom. Hvad der faktisk også er blevet et slags varemærke for ham, og som gør hans vine er eftertragtet over hele kloden.
Hans vinifikation er med til at skabe disse elegante og frugt drevne vine. Alle druer håndplukkes under høsten, og sorteringen er naturligvis ligeledes manuel og han afstilker ikke. Han er særdeles pertentlig i sorteringen, og kun de bedste druer anvendes til hans vine.
Hans mål er at lave terroir tro vine med renhed og balance. Til lagring af hans vine anvender han de store Demi-Muids egetræsfade, der rummer 600 liter samt de mere klassiske 225 liters fade. De store fade giver en langsom iltning og sikrer det er frugten, der er i fokus og ikke træet fra fadene de lagrer i. De røde vine lagres 11 til 20 måneder og de hvide fra 11 til 18 måneder.
Hans parceller er nogle af de bedste terroirs i Marsannay, og hans vine er i den grad særdeles høj kvalitet til prisen.
Se hele præsentationen af Domaine Jean Fournier HER.
–
Vinen i glasset
Står smukt og gennemsigtig i glasset med en lyslilla farve.
Duften
Man møder en dejlig og intens duft med masser af frugt. Det er røde bær med kirsebær som den dominerende. Men også ribs, solbær og brombær. Der er også lidt lakridsrod, hyben og et strejf af peber.
Smagen
Også smagen er intens. Igen masser af frugt og med et flot højt koncentrationsniveau. Den har en flot tekstur og er ganske blød og behagelig. Men ungdommen skinner igennem, og der er ganske markante tanniner. Syren ligger helt perfekt, og bringer vinen i flot balance.
Dekanter helst 3-4 timer inden servering. Det er fortsat en meget ung vin.
Den er meget åben og givende, men vil helt sikkert have glæde af nogle år i kælderen.
Eftersmagen
En meget lang eftersmag, der klart domineres af den unge frugt. Mod slutningen fremkommer en dejlig frugtsødme og en snert af lakrids.
Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?