Domaine Jean Fournier – Marsannay “Es Chezots” 2017

kr. 345,00

Ikke på lager

Domaine Jean Fournier anses for værende en af de absolut dygtigste producenter i Marsannay.

Laurent har siden 2003 været ansvarlig for produktionen, og er anerkendt for hans evner og talent i brede kredse.

Her i årgang 2017 er vinen lettere end normalt, men fortsat med masser af frugt og intensitet.

Læs meget mere om vinen og om Domaine Jean Fournier nedenfor.

Download den samlede præsentation af vinen HER (PDF-dokument).

Vin fra marken Les Echezaeux der er knap 14 hektar stor. Domainet ejer 2,1 hektar og vinstokkene er mellem 20 og 70 år gamle fordelt på mere end 6 forskellige plots. Igen med en jordbund bestående af ler og kalksten med masser af større sten. Marken dræner flot og har en lidt kølig beliggenhed, der skaber ideelle betingelser for en langsom modning.

Igen foregår alt ved håndkraft og 50% af klaserne afstilkes.

Gæring foregår henover ca. 24 dage, hvorefter lagring foregår på egetræsfade. 50% i de store 600 liters fade og den anden halvdel i de klassiske 228 liters fade. Kun cirka 25% af fadene er nye. Lagring i 18 måneder.

Grundet lave udbytter produceres kun ca. 4.000 flasker om året.

Det er efter Burgundiske forhold et pænt stort Domaine med omkring 22,5 hektar vinmarker. Flere steder beplantet med vinstokke der er mere end 70 år gamle. De producerer årligt omkring 80.000 flaske vin. Omkring 18 hektar er beplantet med Pinot Noir, 3 hektar med Chardonnay og Pinot Blanc og slutteligt 1,5 hektar beplantet med Aligoté.

Domainet anses af internationale vinkritikere for værende en af de bedste producenter af vinene i Marsannay. Domaine blev etableret tilbage i 60’erne af Laurents far Jean Fournier. Og 2001 begyndte Laurent at arbejde sammen med sin far, og overtog den fulde kontrol med Domainet i 2003.

Laurent vandt ret hurtig bred anerkendelse for hans evner og kvaliteten af hans vine. Således blev han i 2011 tildelt den prestigefyldte ”Trophée des Jeunes Talents”. En anerkendelse der går til den bedste unge vinbonde i henholdsvis Côte de Nuits, Côte de Beaune og Côte Chalonnaise.

På trods af sin unge alder besidder Laurent allerede en solid portion erfaring som vinmager. Han er uddannet i Beaune og har fået en del af sin praktiske erfaring hos familien Moueix i Pomerol, hvor han var tilknyttet Château La Fleur-Pétrus. Ikke noget helt dårligt kvalitetsmæssigt udgangspunkt. Det er måske der hans kompromisløse stræben efter kvalitet og udvikling stammer fra.

Det jeg faldt for ved hans vine, var deres elegance og finesse rigdom. Hvad der faktisk også er blevet et slags varemærke for ham, og som gør hans vine er eftertragtet over hele kloden.

Hans vinifikation er med til at skabe disse elegante og frugt drevne vine. Alle druer håndplukkes under høsten, og sorteringen er naturligvis ligeledes manuel og han afstilker ikke. Han er særdeles pertentlig i sorteringen, og kun de bedste druer anvendes til hans vine.

Hans mål er at lave terroir tro vine med renhed og balance. Til lagring af hans vine anvender han de store Demi-Muids egetræsfade, der rummer 600 liter samt de mere klassiske 225 liters fade. De store fade giver en langsom iltning og sikrer det er frugten, der er i fokus og ikke træet fra fadene de lagrer i. De røde vine lagres 11 til 20 måneder og de hvide fra 11 til 18 måneder.

Hans parceller er nogle af de bedste terroirs i Marsannay, og hans vine er i den grad særdeles høj kvalitet til prisen.

Se hele præsentationen af Domaine Jean Fournier HER.

  • 90-92p af Vinous (Galloni) – Januar 2019
100% Pinot Noir

Vinen i glasset
En flot krystalklar rubinrød farve i glasset. Meget indbydende.

Duften
En spændende og rig duft. Den er frisk, givende og med masser af nuancer. Der er dejlig frugt med brombær, blåbær og et strejf af solbær. Under frugten er en skov af yderligere nuancer som lakrids, peber, røde blomster og mineralitet.

Smagen
En dejlig intens medium fyldig vin, der også i smagen har masser af lag og kompleksitet. Den har et dejligt bid med en let rustik profil, der gør den særdeles velegnet til mad. Den er i flot balance med pænt koncentreret ren frugt, bløde tanniner og en insisterende syre.

Den har rigtig godt af luft, så giv den gerne 2-4 timer på karaffel inden den skal serveres.

Eftersmagen
En ret lang eftersmag der er klart frugtdomineret hele vejen. Lige en leet syrebid til at begynde med (understreger igen dens egnethed til mad), hvorfor efter frugten tager over, og bliver liggende i ret lang tid.

Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?

Er du over 18 år? Denne hjemmeside indeholder varer, der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år. Bekræft venligst at du er over 18 år - tak.
Indkøbskurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0