Domaine Jean-Marc Pillot – Chassagne-Montrachet 1. cru “Morgeot Fairendes” 2019 Rouge

kr. 395,00

Ikke på lager

Den nye lækre årgang 2019 af Jean-Marc Pillots flotte Morgeot.

Fløjlsbløde og frugtholdige vine der er tilgængelige og velkomponerede. Denne har allerede fået flere flotte anmeldelser.

Læs mere om vinen og Domaine Jean-Marc Pillot nedenfor.

Download den samlede præsentation af vinen HER (PDF-dokument).

Morgeot marken er en kæmpe mark på over 54 hektar. Derfor anvendes ofte markens Lieux-dits på vinenes etiketter.

Les Fairendes er en del af 1. cru Morgeot marken. Gamle stokke og flot parcel efterlader den vine med karakter og dybde. Jean-Marc ejer 0,64 hektar i denne mark beplantet med Pinot Noir.

Vinene fra Fairendes er lækre og lette frugtholdige vine med fylde og karakter.

Domaine Jean-Marc Pillot er beliggende i Chassagne-Montrachet, og laver formidable røde og hvide Bourgogne vine!

Det er mange år siden man har kunnet købe disse vine i Danmark, men nu har du heldigvis igen muligheden.

De ejer i dag ca. 12 hektar vinmarker i Chassagne-Montrachet, Puligny-Montrachet, Meursault, Saint Romain, Montagny, Santenay og Rully og langt de fleste har status af 1. cru. De laver årligt omkring 60.000 flasker vin – nogenlunde lige mange hvide og røde.

Deres filosofi er at deres vine skal kunne holde til nogle år i kælderen, men de skal også kunne nydes mens de er unge, og jeg synes bestemt at vinene jeg importerer alle lever op til denne ambition. Der er altid masser af ren frugt, byde og karakter, og man fornemmer i alle vinene at Jean-Marc ved hvad han har med at gøre.

Hans vine er bredt anerkendt, og får meget flotte anmeldelser med på vejen rundt om i verden.

Se hele præsentationen af Domaine Jean-Marc Pillot HER.

  • 90-93p af Jasper Morris (Inside Burgundy) – Oktober 2020
  • Op til 92p af Allen Meadows (Burghound) – April 2021
100% Pinot Noir

Vinen i glasset
En smuk lilla/purpurfarve i glasset.

Duften
Den besidder den skønne 2019 profil med masser af ren, unge røde bær. Det er både kirsebær og jordbær man fornemmer i duften. Den har den klassiske Morgeot med en let jordet tone – på den gode måde. Dertil lakridsrod, diskret peber og lidt tørret appelsinskræl.

Smagen
Også i smagen er det første man møder de rene og unge røde bær. Den er imødekommende og en nydelse at drikke også her som helt ung. Den er fyldig og elegant på en og samme tid. Men vinen besidder også en tæt kerne, der signalerer et stort udviklingspotentiale. Selvom der smager lækkert nu, så folder den sin ikke ud. Tanninerne er finkornede og syreprofilen præcis og lækre. Vinen er i uhyre flot balance, og går en stor fremtid i møde.

Den kan serveres til klassiske franske kødretter eller til steg og vildt.

Det er vigtigt, den lige dekanteres 3-4 timer inden servering, så folder den sig lidt mere ud.

Eftersmagen
En dejlig varm og frugtholdig eftersmag. Diskret syre, meget finkornede tanniner og en ren og ung frugt, der bliver hængende i munden i meget lang tid. Det frister til endnu en mundfuld – flot!

(Smagt 23. januar 2022)

Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?

Er du over 18 år? Denne hjemmeside indeholder varer, der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år. Bekræft venligst at du er over 18 år - tak.
Indkøbskurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0