Domaine Jean-Marc Pillot – Chassagne-Montrachet Vieilles Vignes 2020
kr. 349,00
Ikke på lager
Som navnet antyder fra meget gamle vinplanter, hvilket er med til at give meget koncentrerede og komplekse druer.
Årgang 2020 er endnu en flot udgave, og virkelig et smart buy på 1. cru niveau. Denne vin smager bare altid så rasende godt, og denne version er absolut ingen undtagelse. Se smagsnoten nedenfor.
Læs mere om vinen og Domaine Jean-Marc Pillot nedenfor.
Download den samlede præsentation af vinen HER (PDF-dokument).
Druerne til denne village rødvin stammer fra ca. 1 hektar vinmarker i Chassagne-Montrachet.
Vinstokkene er plantet i 1960, og er derved med til at give komplekse og flotte vine.
Domaine Jean-Marc Pillot er beliggende i Chassagne-Montrachet, og laver formidable røde og hvide Bourgogne vine!
Det er mange år siden man har kunnet købe disse vine i Danmark, men nu har du heldigvis igen muligheden.
De ejer i dag ca. 12 hektar vinmarker i Chassagne-Montrachet, Puligny-Montrachet, Meursault, Saint Romain, Montagny, Santenay og Rully og langt de fleste har status af 1. cru. De laver årligt omkring 60.000 flasker vin – nogenlunde lige mange hvide og røde.
Deres filosofi er at deres vine skal kunne holde til nogle år i kælderen, men de skal også kunne nydes mens de er unge, og jeg synes bestemt at vinene jeg importerer alle lever op til denne ambition. Der er altid masser af ren frugt, byde og karakter, og man fornemmer i alle vinene at Jean-Marc ved hvad han har med at gøre.
Hans vine er bredt anerkendt, og får meget flotte anmeldelser med på vejen rundt om i verden.
Se hele præsentationen af Domaine Jean-Marc Pillot HER.
- Op til 90p af Allen Meadows (Burghound) – Juni 2022
Vinen i glasset
Vinen står i glasset med en flot dyb lilla farve
Duften
En vidunderlig duft vælter op af glasset. Masser af dejlige bær. Der er brombær, unge solbær, hindbær og et strejf af friske unge jordbær. Den er let parfumeret med blomsternoter. Diskret og let sødlig peber og orangechokolade. Mokka og lakrids. Virkelig velduftende!
Smagen
Vinen har en skøn tekstur og er rund og imødekommende. Den har dybde og karakter og frugten er ren – næsten fløjlsblød. Flot koncentration. Tanninerne særdeles finkornede og meget diskrete. Syren er vidunderlig og spiller flot ind i hele vinens opbygning. Den er virkelig harmonisk.
Efter et par timer på karaffel er den vidunderlig og meget nem at drikke. Den kan være svær at lade ligge, men den vil helt sikkert udvikle sig flot de kommende år, og åbne op for hele arsenalet.
Nyd den nu sammen med klassiske franske gryderetter, vildt eller bare en lækker steak.
Eftersmagen
Også i eftersmagen optræder tanninerne diskret og afdæmpet. Frugten dominerer med de rene og let sødlige unge bær. Det er en imponerende lang og særdeles velsmagende eftersmag.
(Smagt den 30. november 2022)
Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?