Domaine Marcel Brubach – Pouilly-Fuissé “Les Diablotins” 2024
kr. 249,00
Ikke på lager
Udsolgt desværre. Vi venter nu på frigivelsen af hans årgang 2025!
Så er den lækre årgang 2024 af denne populære hvide Bourgogne endelig landet.
En ung ambitiøs og talentfuld mand med en produktion på blot 10.000 flasker. Allerede spottet af flere internationale vinkritikere.
Hvidvin fra øverste hylde til fantasipriser!
Den nye årgang er naturligvis helt frisk og meget ung. Så et par timer på karaflen anbefales.
“Les Diablotins” betyder “Små djævle”. Opkaldt efter hans to små drenge, der er fulde af liv. Det er vinen også!
Læs mere om vinen og Domaine Marcel Brubach nedenfor.
Se en kort præsentation af vingården på min YouTube kanal HER.
Og se en kort præsentation af vinen samme sted HER.
Druerne stammer fra nogle små parceller i Solutré-Pouilly. Markarbejdet er uden kemikalier og kun med organisk gødning.
Alt høst foregår i hånden. Druerne knuses let, og presses efterfølgende. Vinene gærer med naturligt gær på brugte egetræsfade.
Den lagrer efterfølgende i 10 måneder i klassiske 225 liters egetræsfade – ingen nye fade.
En flot, ren og let drikkelig Pouilly-Fuissé der i kvalitet nemt kan måle sig med de hvide vine fra Côte de Beaune.
Alkohol: 13,5 %.
En ny perle er hos Pinochar Wine.
Marcel er en ung ambitiøs vinbonde. Født i Alsace og altid med en glødende intersse for vin flyttede Marcel til Bourgogne i 2007. Han forelskede sig i området og de lokale vine, og arbejdede efterfølgende i 10 år ved flere producenter i Maconnais. Bl.a. en årrække ved en af de førende producenter i regionen Domaine Pret.
I 2015 lejede han den første hektar. Og i 2018 fik han yderligere 4,5 hektar, så han i dag har 5,5 hektar tilknyttet hans lille Domaine. Han laver kun cirka 10.000 flasker om året, da han ganske enkelt ikke har kapacitet til fuldt at udnytte de 5 hektar i hans egen produktion. Så indtil han har den fornødne kapacitet, så sælger han en stor del af hans druer.
Men det som bliver tilbage i egen produktion, er aldeles forrygende.
Efter kun 4 år som selvstændig producent har han allerede tiltrukket sig masser af opmærksomhed fra den internationale vinpresse. Bl.a. har hans 2019 udgave af Pouilly-Fuissé ”Les Diablotins” fået flotte 91p af Decanter – og aldeles velfortjent – den smager fantastisk.
Beliggende i Solutré-Pouilly i Bourgogne ligger han lige i hjertet af Mâconnais, og med alle hans marker for foden af den berømte Rock du Solutré – områdets smukke varemærke.
Se den komplette præsentation af Domaine Marcel Brubach HER.
–
Vinen i glasset
Vinen står smukt og glinsende med en flot krystalklar korngylden farve med et diskret grønligt skær.
Duften
Som altid en vidunderlig duft med masser af frugt og florale noter. Lige nu er frugten domineret af citrus komponenter såsom lime og grapefrugt. Men du vil også finde ananas, friske ferskner og et strejf af honningmelon. Den har også en dejlig note fra bl.a. hyldeblomst, og den besidder en let mineralitet, der gør duften frisk og levende.
Smagen
Det friske og frugtbårne fortsætter i smagen, hvor frugten som ventet optræder ren, spændstig og frisk. Det er en medium fyldig vin med masser af smag. Syren er ganske markant her som helt ung, men frugten holder den på plads, og vinen er i det hele taget i flot balance. Rig og rasende velsmagende.
Du kan sagtens nyde den her som helt ung, men bedst efter en time eller to på karaffel. Og den vil snildt holde både 5 og 10 år med god opbevaring.
Nem at nyde uden mad, men masser af rygrad, der vil gøre den en blændende følgesvend til grillet fisk, skaldyr eller sushi.
Eftersmagen
Eftersmagen er klart domineret af den unge frugt. Først et dejligt let bittert bid, der langsomt men sikkert afløses af en blød og let sødmefyldt frugt.
(Smagt den 6. august 2024)
Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?
Du kunne også være interesseret i…
-
Tilbud!
92pBruno Tasoniero – Vulcan Soave 2020
Prisinterval: kr. 179,00 til kr. 850,00 -
Tilbud!
Kun 2 tilbageDomaine Marcel Brubach – Pouilly-Fuissé 1. cru “Au Vignerais” 2023
Den oprindelige pris var: kr. 295,00.kr. 249,00Den aktuelle pris er: kr. 249,00. -
Tilbud!
Domaine Marcel Brubach – Saint-Véran “Les Champs Perdrix” 2024
Den oprindelige pris var: kr. 235,00.kr. 185,00Den aktuelle pris er: kr. 185,00. -
Tilbud!
Domaine Edmond Monnot et Fils – Bourgogne Hautes Côtes de Beaune Blanc 2023
Den oprindelige pris var: kr. 249,00.kr. 185,00Den aktuelle pris er: kr. 185,00.