Domaine Marquis d’Angerville – Volnay 1. cru “Champans” 2018
kr. 1.095,00
5 på lager
Domaine Marquis d’Angerville er anset som den førende producent i Volnay! En historisk vingård der i mere end 200 år har været nærmest synonym med de største vine fra Volnay.
Volnay Champans er en af de mest klassiske og eftertragtede 1. cru vine fra Volnay.
Der findes få producenter, som er så tæt forbundet med Volnay som Domaine Marquis d’Angerville. Vingården ejer nogle af appellationens bedste marker, og blandt dem indtager Champans en helt særlig position. Her laver de en Volnay med den klassiske kombination af finesse, parfume og elegance, men med mere dybde, fylde og kraft end mange andre vine fra appellationen.
Vingården ejer omkring 4 hektar i Champans, fordelt på to parceller, som strækker sig fra den øvre del af skråningen og ned gennem marken.
En helt fantastisk vin som nok først er helt moden om 3-5 år.
Se alle mine øvrige spotdeals HER.
Du kan også besøge vingårdens egen hjemmeside HER.
Al høst foregår naturligvis pr. håndkraft. Der høstes i små kasser og sorteringen er ekstrem grundig.
Der afstilkes 100% og bærrene lægges i gæringskarrene uden unødig knusning.
Efter en kort kold maceration begynder gæringen naturligt med druernes egne, indfødte gærstammer. Vinifikationen er traditionel og de blander sig mindst muligt i vinifikationen. Vingården tilpasser naturligvis processen til den enkelte årgang og det enkelte terroir.
Vinen lagere på egetræsfade i 15-18 måneder. Andelen af nye fade tilpasses årgangen, men ligger i normalt på omkring 20%. Den relativt beskedne andel ny eg er et bevidst valg, fordi vingården ønsker, at Volnays naturlige finesse og elegance skal være i centrum.
Alkohol: 13,5 %.
Domaine Marquis d’Angerville har været ejet af samme familie siden 1804, hvor Baron du Mesnil købte ejendommen Clos des Ducs i Volnay. Vingårdens historie går dog endnu længere tilbage. I et dokument fra 1507, der i dag opbevares i Dijon, nævnes flere af de marker, som stadig udgør nogle af Volnays vigtigste Climats – heriblandt Champans, Caillerets og Taillepieds.
I begyndelsen af det 20. århundrede overtog Sem Marquis d’Angerville ansvaret for ejendommen. Efter phylloxera krisen genplantede han vingårdens vinmarker, og arbejdede målrettet med udvælgelse af fine Pinot Noir planter. Han blev samtidig en markant fortaler for autentiske, terroirprægede Bourgognevine.
Hans arbejde fik stor betydning for vingårdens senere udvikling. Sem d’Angerville var blandt andet med til at etablere de principper, som senere skulle danne grundlag for Bourgognes appellationssystem, og vingården var blandt de tidlige ejendomme, der selv tappede og solgte vinene direkte fra ejendommen i stedet for at være afhængig af négocianthandelen i Beaune.
Sønnen Jacques d’Angerville overtog Domaine’et i 1952, og blev en af det 20. århundredes vigtigste skikkelser i Volnay. Han stod bag ikke færre end 52 årgange, og opbyggede den internationale berømmelse, som Domaine Marquis d’Angerville stadig nyder i dag. Han var samtidig stærkt involveret i det professionelle Bourgogne miljø og var blandt andet formand for den organisation, der gik forud for BIVB.
Efter Jacques d’Angervilles død i 2003 overtog Guillaume d’Angerville, som repræsenterer sjette generation. Han har videreført familiens grundlæggende filosofi, men har samtidig gennemført en vigtig udvikling af bl.a. vingårdens arbejde i vinmarkerne. Guillaume d’Angerville begyndte i 2006 at omlægge vingården til biodynamisk dyrkning, og konverteringen var fuldført i 2009.
- Op til 95p af Jasper Morris (Burghound)
- 93p+ af William Kelly (RobertParker.com)
Der er så få flasker, så det kommer ikke på denne vin. Men du kan finde masser af anmeldelser på nettet fra anerkendte internationale vinanmeldere.
Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?