Domaine Pavelot – Chorey-Lès-Beaune “Les Beaumonts” 2018

kr. 250,00

Ikke på lager

Kategorier: , Tag:

Den nye lækre årgang 2018, der igen er en fantastisk lækker ren og frugtdreven rødvin fra Hugues Pavelot. Denne er fra bedste terroir i Chorey-Lés-Beaune og er åben og imødekommende med vidunderlig ren ung frugt.

Han betragtes som en af de absolut dygtigste producenter i Savigny-Lés-Beaune. Og med god grund!

Læs mere om vinen og Domaine Pavelot nedenfor.

Har bl.a. fået 89p af Allen Meadows (Bourghound), hvilket er uhyre flot anmeldelse og score fra Les Beaumonts.

Download den samlede præsentation af vinen HER (PDF-dokument).

Chorey-Lès-Beaune er en af de mindre kendte appellationer i Bourgogne, og ligger lige uden for Beaune.

Man får value for money fra flere producenter – herunder Pavelots vine. Marken Les Beaumonts er bedste terroir i Chorey-Lés-Beaune og er faktisk liggende på Savigny siden.

Marken er ikke mindre end 41 hektar og ejer ikke selv jord på marken, men køber druerne fra en fast leverandør. Derfor bliver dette en såkaldt negociant vin.

Skøn ren frugt med masser af dybde og intensitet. Flot balance med dejlig diskret syre, der dog er rigeligt til at klare tunge eksempelvis gryderetter. Husk lige at give den et par timer på karaffel.

Dette familie Domaine er gået i arv fra generation til generation i flere på hinanden følgende generationer. I dag er det Hugues Pavelot der varetager drift og vinproduktion, og Domainet er anerkendt som et af de bedste i Savigny-Lés-Beaune.

Hugues Pavelot har nu overtaget dette Domaine efter sin far Jean-Marc. De ejer i dag 13 hektar vinmarker primært i Savigny-Lés-Beaune, hvoraf intet mindre end ca. 7,8 hektar er 1. cru. Deraf også 0,09 hektar hvid Corton Grand Cru. De ligger i byen Savigny-Lés-Beaune, hvor også al produktion og lagring foregår.

Deres vinmarker består hovedsageligt at gamle vinstokke, i nogle områder af deres marker med en alder på op imod 80 år!

Vinifikationen optimeres i forhold til det enkelte terroir. Det er vigtigt for Hugues, at det enkelte terroir for mulighed for at udtrykke sig.

Gæringen af de hvide vine startes i tank, men forsætter i 6-8 uger på træfade. Der foretages løbende omrøring i fadene under gæringen. Efter gæring er afsluttet lagrer vinen på bundfaldet i 10-12 måneder. Den malolaktiske gæring sker umiddelbart efter endt gæring, og overstås forholdsvis hurtigt.

Hele gæringsprocessen af de røde vine sker på træfade og løber i 15-20 dage afhængig af mark. Alle de røde druer afstilkes 100%. Lagring sker også på træfade, og der anvendes kun 10-30% nye fade. De lagrer i 10-16 måneder – 1.cru naturligvis i længst tid.

Endnu et pletskud til det voksende kvalitetssortiment hos Pinochar Wine!

Se hele præsentationen af Domaine Pavelot HER.

  • 89p af Allen Meadows (Bourghound) – April 2020
100% Pinot Noir

Vinen i glasset
Mørk dyblilla farve med tæt mørk kerne.

Duften
En eksplosion af unge røde bær med kirsebær, brombær og ribs. Den har nogle spændende let spicy toner, blandet med lidt lakridsrod og en snert af mælkesyre. Man får en lille association til Syrah fra Nord Rhône.

Smagen
Hugues stil skinner igennem med masser frugt. Vinen er rig, koncentreret og flot balanceret. Den har årgangens dybe og rige struktur, ung ren frugt og en delikat blid tanin. Syren er present uden på nogen måde at være for dominerende. Den vil være fremragende til klassiske Bourgogne retter eller vildt. Den rummer masser af potentiale, men kan med fornøjelse nydes allerede her som helt ung.

Forrygende kvalitet til prisen.

Giv den endelig 2-3 timer på karaffel og server den let afkølet. Den skal nok få varmen i glasset.

Eftersmagen
Eftersmagen indledes med de blide men presente tanniner – klart tegn på vinens unge alder. Så overtager en ung og dejlige sødefyldt frugt med masser af finesse – og bliver hængende rigtig længe.

Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?

Er du over 18 år? Denne hjemmeside indeholder varer, der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år. Bekræft venligst at du er over 18 år - tak.
Indkøbskurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0