Domaine Philippe Goulley – Chablis 2019
kr. 195,00
Ikke på lager
ÅRGANG 2019 ER DESVÆRRE UDSOLGT – MEN LIGE OM LIDT KOMMER DEN LÆKRE ÅRGANG 2020 PÅ LAGER.
Så er den nye årgang 2019 kommet på lager – en vidunderlig Chablis – virkelig “value for money”!
Årgang 2019 er en uhyre flot årgang med en flot balance mellem frugt og syre. En flot årgang også i Chablis.
Læs mere om vinen og Domaines Goulley nedenfor.
Download den samlede præsentation af vinen HER (PDF-dokument).
Druerne til denne vin stammer fra 4 parceller, hvor jordbunden er præget af kalk og små sten. Det er med til at give styrke og karakter til vinen. Alle 4 parceller kommer fra byen La Chapelle Vaupelteigne.
Jordbunden er primært kalksten og sten grunde der er med til at give vinen kraft og fylde. Og naturligvis den berømte Chablis mineralitet.
Vinificeret 9 måneder i ståltanke, der giver vinen friskhed og rankhed.
Beliggende lige udenfor Chablis finder vi La Chapelle-Vaupelteigne, hvor Domaines Goulley hører til. Domainet drives i dag af Philippe Goulley, og består faktisk af to Domaines under samme tag. Domaine Jean Goulley et Fils samt Domaine Philippe Goulley er de to Domainer der tilsammen udgør Domaines Goulley.
Det kan virke lidt forvirrende, men det er i virkeligheden ret enkelt. Alle vine laves i dag af Philippe Gouley, og der er ikke forskel i måden hvorpå vinene laves, dog med den undtagelse at Domaine Philippe Goulley anvender egetræsfade til lagringen på hans 1. cru Chablis vine
Helt tilbage i 1991 begyndte Philippe at omlægge dyrkningen med henblik på, at alt skulle foregå økologisk. Og siden henholdsvis 1997 (for Domaine Philippe Gouley) og 2005 (for Domaine Jean Goulley et Fils) har de været certificeret økologisk landbrug.
De to Domaines tilsammen er efterhånden blevet ganske store, og de besidder i dag henholdsvis ca. 18 hektar – ca. 6 hektar 1. cru (Domaine Jean Goulley et Fils) og 5 hektar – ca. 1,5 hektar 1. cru(Domaine Philippe Goulley) – alle naturligvis i Chablis. De laver deres vine forholdsvist traditionelt, men alt laves med yderste forsigtighed, så druerne påvirkes så lidt som muligt. Naturligvis plukkes alt i hånden, og målsætningen er at bevare den rene frugt samt mineraliteten, der som bekendt er Chablis visitkort.
Se hele præsentationen af Domaines Goulley HER.
- 90p af Jyllands-Posten – Juli 2019
Vinen i glasset
En flot meget lys gulgylden farve i glasset.
Duften
En skøn og rigtig Chablisk Chardonnay med masser af kridt og flintesten. Der er både lidt citrustoner og lidt mere tropiske toner – meget rig. Ananas, citron, smør, mandler, strå og lidt grønne toner. Velduftende.
Smagen
En dejlig medium fyldig Chablis med dejlig tekstur. Den er rankere end sin forgænger årgang 2018. Frugten er ren og frisk med flot koncentration. Syren er elegant og present og bibringer vinen en flot balance. Uhyre velsmagende og velkomponeret.
Dekanter meget gerne et par timer inden servering.
Eftersmagen
Eftersmagen er meget lang og ret intens i begyndelsen. Her er det frisk og let syrlig ung frugt der dominerer. Så overtager en let sødlig frugt, der bliver liggende i særdeles lang tid. En fristende dejlig eftersmag.
Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?