Domaine Thomas Morey – Santenay 1. cru “Grand Clos Rousseau” 2018

kr. 300,00

Ikke på lager

Thomas Morey’s vine fra Santenay er røverkøb og essensen af value for money vine.

Dette terroir er måske det bedste i Santenay, og Thomas’s plot er uhyre godt beliggende og med gamle vinstokke.

Netop Thomas’s vin fra Grand Clos Rousseau fremhæves ofte af enige internationale vinkritikere som en af de klart bedste fra denne 1. cru mark i Santenay. Og 90p af Allen Meadows bekræfter blot denne vurdering!

Læs mere om vinen og Domaine Thomas Morey nedenfor.

Download den samlede præsentation af vinen HER (PDF-dokument).

Grand Clos Rousseau dækker 7,93 hektar. Også her ejer Thomas 0,4 hektar, så den årlige produktion bliver sjældent mere end et par tusinde flasker.

Alderen på vinstokkene på Domainets plot nærmer sig de 50 år. Og beliggenheden af deres plot er nærmest helt perfekt. Perfekt eksponering og fremragende læ og køling. Jordbunden er ler og kalksten med masser af småsten på den relativt lyse jord. Virkelig jordbundsforhold vinstokkene elsker.

Thomas Morey er 10. generation i en familie, der har rødder helt tilbage til midten af den 17’ende århundrede. Dette Domaine er beliggende i Chassagne-Montrachet, der nok er bedst kendt for deres fyldig og flotte hvide Chardonnay vine.

Domainet ejer i dag 13 hektarer, der er fordelt over 7 byer fra Beaune og sydpå ned til Maranges. Den overvejende del af deres marker er beplantet med Chardonnay (9 hektarer) og resten naturligvis med den røde Pinot Noir (4 hektarer). Thomas Morey er særligt anerkendt for hans utrolig høje kvalitet af hans hvide vine, men hans røde vine viser tydeligt, at det er en ung mand, der ved hvad han vil, og hvad han har med at gøre. Der er intet i hans produktion, der er overladt til tilfældigheder, og der er hele vejen igennem styr og struktur på, hvad der foretages.

Han har over de senere år reduceret brugen af nye fade – han vil lade frugten tale. Og hans vinen bærer tydeligt præg af at kun ca. 15% af hans fade er helt nye. Det giver nogle fyldige vine, hvor frugten er dominerende, og hvor syre og tanniner er flot integreret i hans vine. De er forførende og velegnet til mad såvel som pre-dinner glas.

De laver omkring 50.000 flasker om året, og jeg er stolt af, at kunne præsentere dem i mit sortiment!

Se hele præsentationen af Domaine Thomas Morey HER.

  • 90p af Allen Meadows (Bourghound) – April 2020
100% Pinot Noir

Vinen i glasset
En forholdsvis dyb i den mere rød lilla afdeling.

Duften
Masser af ung og ret ren frugt med kirsebær som dominerende røde bær. Men der anes også blommer, brombær og modne ribs. Duften er ret intens og åben. Der kommer også lidt peber, lakridsrod, hyben og et strejf asiatiske krydderier.

Smagen
Også i smagen er der ung og ren frugt, men intensiteten stiger ganske vist. Vinen optræder meget behageligt i munden med en lækker tekstur. Tanninerne er finkornet og velintegreret. Syren er present men behagelig. Alt i alt optræder denne ret koncentrerede Santenay i virkelig flot balance.

Den er ganske givende her som ung, men vil klart vinde ved 2-3 år i kælderen. Den rummer et betydeligt lagringspotentiale.

Vil være et godt match til vildt eller klassiske franske gryderetter. Dekanter meget gerne 2-4 timer inden servering.

Eftersmagen
De finkornede tanniner sidder behageligt i gummerne. Så kommer lidt syre, hvorefter den unge, friske og let stramme frugt tager over. Frugten bliver hængende meget længe.

Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?

Er du over 18 år? Denne hjemmeside indeholder varer, der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år. Bekræft venligst at du er over 18 år - tak.
Indkøbskurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0