Domaine Yves Boyer Martenot – Meursault “Les Narvaux” 2019

kr. 425,00

Ikke på lager

Så er nyeste årgang landet – den forrygende flotte årgang 2019!

Det er uden sammenligning bedste village terroir i hele Meursault. Den kunne nemt være klassificeret som 1. cru, da den år efter år leverer vin med et koncentrations- og kvalitetsniveau som kun de bedste 1. cru formår.

Læs mere om vinen og Domaine Yves Boyer-Martenot nedenfor.

Masser af anmelderroser – velfortjent! Det er høj kvalitet til prisen!

Download den samlede præsentation af vinen HER (PDF-dokument).

Du kan også se en kort video HER på min YouTube kanal, hvor jeg smager på vinen.

Narvaux er en af de højest beliggende vinmarker i Meursault.

Domainets vinstokke er knap 50 år gamle.

Den lagrer naturligvis i egetræsfade, hvor blot omkring 10% er nye. Og efter følgende ca. 6 måneder på amfora.

Det er med stor respekt for de enkelte terroirs at Vincent i dag laver hans vin. Han er 4. generation og arbejdede i 2002 tæt sammen med sin far Yves for at overtage styringen alene fra 2003.

Hovedparten af deres besiddelser er beliggende i Meursault, og 90% af produktionen er hvide Bourgogne vine. Al produktion foregår efter organiske principper dog har de ikke en decideret certificering, men det kan ændre sig indenfor en kort årrække. Siden 2018 har produktionen været 100% organisk.

Produktionen er helt klassiske dog krydret med de nyeste maskiner indenfor vinifikationen. Grøn høst, håndplukning, håndsortering både i marken og inden presningen og klassisk kultivering af jorden.

Vinene lagres alle i klassiske 300 liters tønder i 12 måneder, og cirka 1/3 er hvert år nye tønder. Typisk i juni måned hældes vinene på tank cirka 2 måneder før de skal tappes.

De er fantastisk vin med en vidunderlig ren frugt, der gør dem særdeles tilgængelige og en nydelse at drikke som helt unge. Men der er koncentration og kvalitet til mange års udvikling i kælderen.

Se hele præsentationen af Domaine Yves Boyer-Martenot HER.

  • 90-92p af Allen Meadows “Burghound” – Juni 2021
100% Chardonnay

Vinen i glasset
Den står smuk og indbydende i glasset med en flot guldgylden farve.

Duften
Ahhh…klassisk Meursault – som altid fra Boyer-Martenots hånd. Masser af ung frisk frugt. Der er gule modne æbler, frisk ananas og honningmelon. Og et frisk strejf af lime. Man finder også hasselnødder, smør og gule blomster. Den dufter bare så godt.

Smagen
Man møder en tæt, intens vin med et imponerede højt koncentrationsniveau – klart på 1. cru niveau! Fyldig og let cremet frugt med en skøn tekstur. Den er rig og kompleks. Syren er vidunderlig og vinen fremstår i flot balance.

Den er velsmagende og nem at nyde allerede nu, men rummer også et betydeligt gemmepotentiale. Den skal lige have et par timer på karaffel – eller lidt mere – så sidder den lige i skabet.

Nyd den som pre-dinner glas eller sammen med sushi, skaldyr og fisk.

Eftersmagen
Eftersmagen er intens og lang. Masser af ung og stram/fast frugt til at begynde med. Så kommer en frisk let sødlig tone, også fra frugten, der bliver hængende i meget lang tid. Flot.

(Smagt den 7. maj 2022)

Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?

Du kunne også være interesseret i...

Er du over 18 år? Denne hjemmeside indeholder varer, der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år. Bekræft venligst at du er over 18 år - tak.
Indkøbskurv
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0