Hubert Paulet – Brut Tradition Premier Cru NV
kr. 275,00
Ikke på lager
En basischampagne af ypperste kvalitet!
Huset har leveret druer til Billecart-Salmon i over 50 år! Et bedre kvalitetsstempel på druekvaliteten findes nærmest ikke!
Læs mere om vinen og Champagne Hubert Paulet nedenfor.
Download den samlede præsentation af vinene HER (PDF-dokument).
Degorgeret januar 2020.
50% Pinot Meunier, 25% Pinot Noir og 25% Chardonnay med 30% Reserve vin.
Dosage: 7,5 gram/liter.
Champagne Hubert Paulet er endnu et lille domaine med 1 ansat udover Olivier, der er 4. generation og som i dag er ansvarlig for husets Champagner. De ejer lidt over 8 hektarer, og disse er udelukkende beliggende i samme by Rilly La Montagne (1. cru). Det er ret sjældent at et Champagne hus udelukkende ejer marker fra samme by – og så hele 8 hektarer. Men Oliver laver ikke vin fra alle 8 hektarer. Faktisk laver han kun cirka 25.000 flasker om året, da han ikke råder over de nødvendige faciliteter til at lave eller opbevare flere flasker.
Markerne er beplantet med 50% Pinot Meunier, 30% Pinot Noir og 20% Chardonnay. Jordbunden i Rilly La Montagne er meget kalkholdig, og det giver mineralske og knivskarpe Champagner.
Olivier laver vin efter gamle klassiske dyder, og sætter en ære i, at frembringe terroir og ikke maskere vinene for meget. Hans vine er formidable, rene, præcise, koncentrerede, balancerede og meget nemme at drikke – uden at de derved taber deres personlighed.
Se hele præsentationen af Champagne Hubert Paulet HER.
–
Vinen i glasset
En flot lys gylden farve – nærmest grapesaft farvet og med små fine bobler.
Duften
En vidunderlig duft med både tropiske og citrusprægede elementer. Abrikos, Fersken, Grape og Æbler er et bredspektret mix.
Smagen
Vinen har en skøn “mouthfeel”, og er frisk og forførende. Uhyre elegant mousse, der akkompagneres af en ligeså fin syre, der er præcist og diskret nærværende. Champagnen har en formidabel balance, og intet stikker af i forkerte retninger. Frugten har en let sødlig karakter i et flot sammenspil med den elegante syre.
Eftersmagen
En imponerende lang eftersmag, hvor syren igen hele tiden ligger og signalerer under overfladen.
Starter ganske markant, men fader ud for til sidst blot af blive afløst af moden frugt – vidunderlig eftersmag!
Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?