Agricola Palazzo – Rosso di Montalcino 2021

kr. 225,00

Ikke på lager

Så er den nyeste Rosso landet. Den har masser af Brunello kvaliteter, og er endnu en flot version af deres Rosse!

Alle Palazzo’s vinmarker er klassificeret som Brunello marker, hvorfor de faktisk udelukkende kunne lave Brunello vine. Men de har alligevel besluttet at lave en Rosso di Montalcino, hvilket da også betyder en Rosso af usædvanlig høj kvalitet. I sandhed en “mini Brunello”.

Stilen hos Palazzo er helt unik. Kraft og elegance i flot forening.

Læs mere om vinen og Agricola Palazzo nedenfor.

Download den samlede præsentation af vinen HER (PDF-dokument).

I sandhed en mini Brunello eftersom alle Palazzo’s vinmarker er klassificeret til Brunello produktion. Hvilket betyder at druerne i denne Rosso faktisk kunne være gået til Brunello vin. Det mærkes tydeligt i vinenes kvalitet! Vinrankerne er mere end 24 år gamle.

Al høst foregår i hånden.

Gæringen foregår i ståltanke på 30-40 hl, og står på i 18-20 dage ved konstant kontrolleret temperatur på ca. 28 grader..

Derefter lagrer den 12-15 måneder i store 20-25 hl. egetræfade.

Inden vinen sendes på markedet, hviler den i deres kældre i 6-8 måneder.

De producerer 4.000 – 7.000 flasker om året af deres Rosso di Montalcino.

Alkohol: 14,5 %.

Få kilometer øst for Montalcino finder vi en af de smukkest beliggende vingårde i hele områder. Etableret i 1983 og med marker der blev beplantet i 1983 og 1984.

Vingården ligger i 320 meters højde, i et fantastisk område, hvor jordbunden er tør og stenrig, og hvor de ligger perfekt eksponeret for solen, men samtidig godt beskyttet fra havvindene. Det giver optimale forhold for modning af druerne. Med deres kun 4,2 hektar vinmarker er det endnu en lille familiedrevet vingård, der kun laver omkring 20.000 flasker vin om året. I dag drives vingården primært af den ene af Cosimo Loia’s fire børn – Cosimo og hans kone Antonietta. Elia varetager primært de kommercielle aspekter, og har faktisk fuldtidsjob ved siden af hendes arbejde på vingården.

Deres marker ligger i et fantastisk område, hvor jordbunden er tør og stenrig, og hvor de ligger perfekt eksponeret for solen, men samtidig godt beskyttet fra havvindene. Det giver optimale forhold for modning af druerne. Alle deres marker er faktisk klassificeret som Brunello marker, hvilket betyder, at de rent faktisk kunne lave Brunello vine fra samtlige 4,2 hektar. Men de laver også Rosso, hvilket betyder at det faktisk er en frivilligt deklassificeret Brunello, hvorfor man her virkelig har med en “mini” Brunello at gøre, når man nyder deres Rosso di Montalcino.

Alle druer plukkes i hånden, og behandles med omhu for at bevare druerne intakte inden gæringen påbegyndes. Vinene laves på klassisk vis. Gæringen startes helt naturligt uden tilsætning af kunstige gærceller, og foregår i ståltank for deres Rosso, og i de klassiske cementtanke for deres Brunello. Lagringen foregår i de store 20/25 hl. egefade.

Se hele præsentationen af Palazzo HER.

  • 91p af WineEnthusiast – Januar 2024
  • 89p af Vinous – November 2023
100% Sangiovese

Vinen i glasset
En flot og krystalklar lyslilla farve i glasset.

Duften
En vidunderlig duft og som sædvanlig med masser af røde bær. Kirsebær og jordbær som de dominerende. Dertil også diskrete noter af krydderier fra bl.a. peber. Men også mælkechokolade, lakridsrod og hyben er komponenter i en aldeles vidunderlig bouquet!

Smagen
Deres Rosso bliver bare bedre år for år. Denne 2021 er utrolig nem at gå ombord i og rasende velsmagende. Frugten er ren og frisk. Den er let og elegant, men alligevel med koncentration og dybde. Man fornemmer ikke at den er purung. Den er meget generøs med smag og komponenter. Ingen tvivl om, at der er stof til mange års holdbarhed, men vinens umiddelbarhed er skøn. Meget finkornede tanniner og en fantastisk afbalanceret syre gør vinen nem at drikke. Den er utrolig velbalanceret!

Det er næsten ”pop and pour”, men dekanter gerne en time eller to i forvejen, og den åbner sig lige lidt mere op. Holder snildt 5-10 år i kælderen med god opbevaring.

Oplagt kandidat til grillmad på terrassen (server den let afkølet), pasta bolognese eller andre italienske pastaretter.

Eftersmagen
Eftersmagen er domineret af den rene rød og let sødlige frugt med de meget diskrete finkornede tanniner efterladt blidt i gummerne.

(Smagt den 3. juni 2023)

Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?

Er du over 18 år? Denne hjemmeside indeholder varer, der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år. Bekræft venligst at du er over 18 år - tak.
Indkøbskurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0