Gratis levering i Aarhus Kommune  •  Gratis levering i hele Danmark v. køb for kr. 1.000 eller mere •  Dag til dag levering

Gratis levering i Aarhus Kommune  •  Gratis levering i hele Danmark v. køb for kr. 1.000 eller mere

Castello di Perno – Barolo 2018

Castello di Perno – Barolo 2018

Tilbud!

Den oprindelige pris var: kr. 349,00.Den aktuelle pris er: kr. 285,00.

7 på lager

Ny producent hos Pinochar Wine.

Jeg har længe været på udkig efter noget unikt fra Barolo. Det her er unikt! Karakterfulde vine med masser af smag, kvalitet og personlighed. En ejer der er ekstrem ambitiøs, og som har hyret Gian Luca Colombo til at lave hans vine.

Alle druerne til denne vin kommer fra Castelletto marken, og er top kvalitet og fra gamle vinstokke.Fantastisk frugt med flot integrerede tanniner – en fantastisk imødekommende Barolo!

Læs mere om vinen og Castello di Perno nedenfor.

Se en kort præsentation af vingården på min YouTube kanal HER.

Handl sikkert og trygt – Pinochar Wine har

Gratis levering i hele Danmark v. køb for blot
kr. 1.000 eller mere i webshoppen

Druerne til denne vin kommer fra den nedre del af Castelletto marken.

Al høst foregår naturligvis per håndkraft, og der afstilkes 100%.

Druerne afkøles i 48 timer, hvorefter spontangæring begynder med naturlig gær i ståltanke. Gæringer foregår over ca. 30 dage. Derefter lagrer vinen i 2 år i 50 hl. østrigske egetræsfade (Stockinger).

Produktionen er ca. 8.000 flasker årligt af denne vin.

Alkohol: 14,5 %.

Vingården ejer i dag samlet 14 hektar vinmarker i Monforte d’Alba, Nizza og Alta Langha. Alle marker dyrkes økologisk.

Ejendommens flagskibsvine er Barolo og Barolo Castelletto. Begge er produceret på druer dyrket i Castelletto marken i Monforte d’Alba. Marken hvori i vingården ligger smukt placeret.

Druerne der anvendes til deres Barolo er fra deres markbesiddelser på den nederste del af skråningen, mens druerne anvendt til Barolo Castelletto er fra den øverste og bedste del af Castelletto marken.

Deres top vin er fra Perno marken (nabo mark), hvor de blot ejer ete meget lille plot, der giver dem en årlig produktion på sølle 1.200 flasker. De laves som Riserva.

I nærheden (næsten klemt inde mellem markerne Perno og Castelletto) ligger Gramolere cru. Castello di Pernos tre hektar har en nordlig eksponering, hvilket betyder, at vinen ikke må mærkes Barolo. Resultatet er en helt fantastisk, æterisk og overdådig Langhe Nebbiolo.

Nizza DOCG er Italiens fremtrædende kilde til Barbera af høj kvalitet i dag. Denne sort trives omkring byen Nizza Monferrato, og producerer koncentrerede og komplekse vine. Castello di Pernos vinstokke er 80 år gamle. Det er Barbera fra øverste hylde!

Vingården Castello di Perno, der oprindeligt er bygget helt tilbage i middelalderen, er beliggende lige midt i marken Castelletto

I mange år var slottet det private hjem for Giulio Einaudi, en af de mest berømte forlæggere i Italien i den sidste del af det 20. århundrede. I 2012 blev det købt af Gregorio Gitti, der havde store ambitioner i forholdt til restaurering af de smukke bygninger, samt at løfte vinproduktionen fra vingården.

Gregorio Gitti var, og er den dag i dag, ekstrem ambitiøs med alt hvad han foretager sig. Han byggede bl.a. et helt nyt vineri, der afspejler de store ambitioner han har med vinene fra vingården. Et eksempel herpå er valgte af østrigsk Stockinger-eg til deres 50 hl. egetræsfade.

De lidt mindre fade er de klassiske 10 hl. og 20 hl. franske og slaviske egetræsfade.

Et andet eksempel på den nye ejers ambitioner er ansættelsen af en af regionens førende vin-konsulenter Gian Luca Colombo.Han har i dag sin egen lille produktion, og hjælper en række af de førende producenter i området.

Det er i sandhed en stribe af vine med karakter og personlighed. Deres vine er genkendelig i tre ord: friskhed, drikkelighed og elegance.

Se hele præsentationen af Castello di Perno HER.

  • 93p af WineSpectator – April 2024
  • 92p af Robert Parker – August 2024
  • 92p Decanter – Juni 2024
100% Nebbiolo

Vinen i glasset
Det er tydeligt at se, at vinen jo allerede nu har 7 år bag sig. En flot murstenrød farve og helt klar i glasset.

Duften
En herlig duft af modne røde bær vælter op af glasset. Der er modne kirsebær, jordbær, brombær og en skøn duft af tranebær. En dejlig let kødfuld tone med lidt lakrids, friske kviste, hyben, diskret sort peber og et strejf af mørk chokolade.

Smagen
Man mødes af en skøn vin, der fremstår i virkelig flot balance. En herlig mouthfeel og lækker tekstur. Masser af modne bær og en flot syre, der hele tiden spiller den rigtige underlægningsmusik. Tanninerne er meget finkornede, og allerede ved at være godt integreret. Harmonisk og velsmagende.

Giv den 2-3 timer på karaffel, og den folder sig virkelig flot ud. Naturligvis masser af lagringspotentiale, men hvorfor vente….

Server den til en omgang carne cruda, og du føler dig hensat til torvet i Monforte!

Eftersmagen
Det er de dejlig finkornede tanninerne der indledningsvist dominerer. Og frugten arbejder sig tilbage, og fylder mere og mere. Herligt. Den slutter med en dejlig let sødmefyldt tone, hvor du ikke kan undgå at tænke lidt på finsk lakrids….

(Smagt den 26. april 2025)

Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?

Du kunne også være interesseret i…

Shopping cart0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0