Gratis levering i Aarhus Kommune  •  Gratis levering i hele Danmark v. køb for kr. 1.000 eller mere •  Dag til dag levering

Gratis levering i Aarhus Kommune  •  Gratis levering i hele Danmark v. køb for kr. 1.000 eller mere

Domaine Charton-Vachet – Montagny 1. cru “Les Jardins” 2021

Domaine Charton-Vachet – Montagny 1. cru “Les Jardins” 2021

Tilbud!

Den oprindelige pris var: kr. 345,00.Den aktuelle pris er: kr. 265,00.

14 på lager

Didier gav mig et tilbud, jeg ikke kunne sige nej tak til. Det kommer nu dig til gavn da du kan købe denne forrygende 1. cru hvide Montagny til meget attraktiv pris. Det er bare uhyre høj kvalitet til prisen!

Montagny Les Jardins er et af de bedste 1. cru terroirs i Montagny. Måske sågar i hele Côte Chalonnaise. Det er hans største jordbesiddelse med hele 1,8 hektar. Derfor er det denne vin, som den lille vingård laver flest af. Heldigvis for det – det er forrygende flot hvid Bourgogne!

Didiers vingård er blot 3 hektar • 10.000 flasker om året • 1 ansat – min hidtil mindste Bourgogne-producent.

Vingården er beliggende i Montagny appellationen. Et områder der vinder større og større anerkendelse for deres kvalitet. Der er masser af smarts buys Bourgognevine i området – Didier’s vine er bestemt nogle af dem! Hans vine er præcise, velkomponerede og velsmagende. De altid umiddelbart imødekommende, men rummer både gemme- og udviklingspotentiale. Han er en ener – nørdet – på den gode måde!

Han kan ikke leve af den lille produktion af vine, så han underviser også på vinskolen i Beaune i beskæring. Og så er han faktisk også uddannet jazz musiker, og spiller jazz næsten hver weekend. En mand med appetit på livet!

Læs mere om vinen og producenten nedenfor.

Se hele præsentationen af Domaine Charton-Vachet HER, eller se en kort præsentation af vingården på min YouTube kanal HER.

Se alle hvid Bourgogne i mit sortiment HER.

Du finder Montagny i den sydlige del af Bourgogne i regionen Chalonnaise. Denne region ligger i sydlige forlængelse af Côte d’Or. Der laves masser af fantastisk vin i denne del af Bourgogne, og kvaliteten er steget voldsomt over de sidste par årtier. Særligt de hvide vine er fantastiske, og du kan få uhyre høj kvalitet til prisen i regionen. Du skal blot lede lidt. Men du kan jo starte med at lede blandt alle vinene fra Domaine Charton-Vachet, som du finder lige HER.

Hvis du har lyst til at læse mere om regionen Côte Chalonnaise, så kan du læse mere på Bourgognes egen hjemmeside HER.

Handl sikkert og trygt hos Pinochar Wine

Gratis levering i hele Danmark v. køb for blot
kr. 1.000 eller mere i webshoppen

Druerne til denne vin kommer fra 1. cru marken “Le Jardins”, hvor Didier ejer 1,8 hektar! Vinstokkene er over 30-40 år gamle, og jorden er rig på ler og kalksten.

De gærer i ståltanke (spontant med naturgær), og lagrer efterfølgende i 12 måneder. Lagringer sker dels på brugte egetræsfade på 228 liter (90%) og dels på ståltank (10%). Lagringen afrundes, efter den er blandet, med 6 måneder på ståltank, så de “2 vine” kan integreres. Inden aftapning finder en let filtrering sted.

Efter tapning forbliver flaskerne i Didiers egen kælder i 14 – 18 måneder inden de frigives til salg. De laver omkring 2.500,- flasker af denne flotte 1. cru!

100% økologisk (certificeret)!

Endnu en lille perle til samlingen af små og særdeles kompetente Bourgogne-producenter.

Det er blot 3 hektar der hører under Domaine Charton-Vachet, og de er næsten udelukkende placeret i Montagny appellationen.

Det er Florence Charton og Didier Vachet, der i dag står bag denne vingård, og med Didier som den daglige ansvarlige for alle dele af produktionen

En lille ejerandel på 0,68 hektar af vinmarken ”Le May” i Saint-Vallerin i Montagny er den egentlige grundsten bag denne lille Bourgogne producent. Jean Vachet gik på pension for 30 år siden, og efterlod dette lille stykke jord til sin datter Florence.

Didier er en vidunderlig semi excentrisk vinbonde! Måske endda bare excentrisk! Han kommer oprindeligt fra Bourgogne, og har altid været interesseret i vindyrkning. “Mine bedsteforældre havde vinmarker i Nuits-Saint-Georges”, og har siden min barndom altid haft en ”vinprojekt” i tankerne.

Han tog så en vinuddannelse i Beaune, og har siden 2010 arbejde 100% på vinprojektet i Montagny. I 2013 tapper de deres egen første årgang. Siden 2016 har alle elementer i produktionen været udført efter økologiske principper, og siden 2019 har de så været økologisk certificeret.

Se hele præsentationen af Domaine Charton-Vachet HER.

100% Chardonnay

Vinen i glasset
Vinen står smukt i glasset med en krystalklar og glinsende korngylden farve.

Duften
En dejlig og meget givende duft. Masser af frugt, hvor vi overvejende er i den tropiske afdeling. Der er pære, ananas, friske ferskner og ung honningmelon. Under disse er der også et strejf af lime. Der er også lidt smør, hasselnød, forårseng og earl grey. Særdeles velduftende!

Smagen
Det er en meget fyldig vin med en vidunderlig tekstur. Frugten er frisk, ren og diskret cremet og diskret sødlig. Den har et højt koncentrationsniveau og en forbilledlig syre. Den er virkelig harmonisk og en nydelse af drikke.

Selvom den naturligvis er ung, så er den givende og nem at drikke. Men du kan roligt gemme nogle flasker – den vil udvikle sig flot og snildt holde et par årtier.

Dekanter den et par timer inden servering, og server den til eksempelvis fisk, skaldyr eller lyst kød – eksempelvis kylling.

Eftersmagen
Som ventet en ret lang eftersmag. En eftersmag hvor der bare er masser af velsmagende frugt i lang tid. Man får hurtigt lyst til endnu en mundfuld!

(Smagt den 10. april 2023)

Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?

Du kunne også være interesseret i…

Shopping cart0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0