fbpx

Domaine des Terres de Velle – Bourgogne Côte d’Or Chardonnay Blanc 2018

DKK 195,00

Så er årgang 2018 kommet på lager. En årgang internationale vinkritikere enigt roser til skyerne.

Sophie og Fabrice Laronze laver fantastik rene og elegante vine i Côte de Beaune.

Deres smukke ejendom ligger i den lille idylliske by Auxey-Duresses tæt ved Meursault. Kendetegnet ved langt de fleste af deres jordbesiddelser er, at vinstokkene typisk er 50 år eller en del ældre. Det bidrager i særlig grad til vinens karakter og kompleksitet.

Læs mere om vinen og Domaine Terres de Velle nedenfor.

Vinen laves med druer fra 3 forskellige marker. ca. 1/3 fra marken “Les Canottes” i Corpeau (0,38 hektar) og resten fra 2 marker i Meursault “Les Grands Clos Perrons” (0,07 hektar) og “Les Pellans” (0,67 hektar).

Efter presningen foregår gæringen på egetræsfade, hvoraf kun ca. 10% er nye fade. Efterfølgende lagrer vinen 12 til 15 måneder på fadene.

Smukt beliggende I den skønne lille by Auxey-Duresses i Côte de Beaune finder vi dette ganske unge Domaine. Etableret I 2009 af Sophie og Fabrice Laronze sammen med en velhavende investor overtog de lidt af en ruin, der havde nogle fantastiske tilhørende marker, der var blevet lidt forsømt gennemet par årtier.

Sophie og Fabrice har sammen med deres 3 børn begivet sig ud på en lidt utraditionel rejse. Den gængse model i Bourgogne er jo, at man arver vingården fra familien. Men deres forældre ejede ingen vingård, og de havde længe gået med en drøm om, at etablere deres egen vinproduktion i skønne Bourgogne. Muligheden bød sig, og med en investor i baghånden kunne de gå i gang i 2009.

De har nu etableret et vidunderligt beliggende Domaine, hvortil de i dag har ca. 6 hektar vinmarker i ikke færre end 6 kommuner i Côte de Beaune. De ejer marker i Chassagne-Montrachet, Puligny-Montrachet, Meursault, Auxey-Duresses, Monthelie og Volnay. Men ikke nok med det. Så sent som i maj måned 2019 købte de det anerkendte Domaine Dublère i Savigny-Lés-Beaune – igen med støtte fra deres involverede investor. De laver i dag ca. 35.000 flasker om året, hvoraf ca. 60% er hvidvin.

De dyrker deres marker efter økologiske og biodynamiske principper uden dog at være certificeret på nuværende tidspunkt. Men de respekterer naturligvis og passer den med brug af klassisk sund fornuft. Arbejdet i markerne foregår manuelt – også pløjningen, og der avendes hverken herbicider eller pesticider. Og når høsten kommer, så foregår den naturligvis også udelukkende med håndkraft.

De går efter at opnå høj koncentration i deres druer for at opnå optimal kvalitet i det druemateriale, der ender med at indgå i den enkelte årgangs vine. De hvide vine presses i hele klaser i ca. 3 timer, og gæringen sker på træfade med så lidt indblanding som muligt. De røde druer afstilkes 100%, og her foregår al gæring i ståltank, hvorefter lagring sker på egetræsfade.

De tapper deres vine uden filtrering, hvorfor man selv i de unge vine kan finde en smule bundfald.

Deres vine er rene og frugtholdige, og kan nydes fra de er helt unge. Men de besidder dybde og karakter, og kan sagnets lagre i flere årtier. Vine der er som skabt til Pinochar Wines filosofi!

Se hele præsentationen af Domaine Terres de Velle HER.

100% Chardonnay

Vinen i glasset

En smuk krystalklar let grønlig farve i glasset.

Duften

En virkelig vidunderlig duft. En dejlig let mineralitet og diskrete tropiske toner. Honningmelon, stikkelsbær, hasselnødder, hvide blomster og lidt gule vingummibamser. Når man arbejder lidt med vinen i glasset, bliver den ved med at frigive skønne elementer.

Smagen

Vinen har en vidunderlig blød og behagelig tekstur. Frugt en ung og forholdsvis mild, men med en rigtig flot koncentration. Den er uhyre velbalanceret, og med en skøn syre, der vil gå formidabelt til fiske retter, lyst kød og sågar pate af forskellig slags.

Giv den meget gerne et par timer på karaffel.

Eftersmagen

Eftersmagen er lang og dejlig. Først sparker syren lige lidt fra sig. Så kommer den rene unge frugt, der bliver hængende i munden i lang tid. Afslutningsvis lidt noter fra honningmelon og vingummi.

Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?

Er du over 18? Denne hjemmeside indeholder varer, der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år. Bekræft venligst at du er over 18 år - tak.