Domaine des Terres de Velle – Volnay 1. cru “Le Roncheret” Rouge 2020

kr. 475,00

Ikke på lager

En mikroskopisk produktion af denne vin hvert år og særdeles eftertragtet. Nu er nyeste årgang 2020 landet.

Som alle deres øvrige vine er dette en ægte Volnay. Delkat, elegant og med særdels flot dybde!

Sophie og Fabrice Laronze laver fantastik rene og elegante vine i Côte de Beaune.

Deres smukke ejendom ligger i den lille idylliske by Auxey-Duresses tæt ved Meursault. Kendetegnet ved langt de fleste af deres jordbesiddelser er, at vinstokkene typisk er 50 år eller en del ældre. Det bidrager i særlig grad til vinens karakter og kompleksitet.

Læs mere om vinen og Domaine des Terres de Velle nedenfor.

Download den samlede præsentation af vinen HER (PDF-dokument).

De ejer blot 0,2 hektar på denne mark, og produktionen er derfor begrænset til blot 1.200 flasker om året.

Jordbunden er mager og med masser af småsten.

Smukt beliggende I den skønne lille by Auxey-Duresses i Côte de Beaune finder vi dette ganske unge Domaine. Etableret I 2009 af Sophie og Fabrice Laronze sammen med en velhavende investor overtog de lidt af en ruin, der havde nogle fantastiske tilhørende marker, der var blevet lidt forsømt gennemet par årtier.

Sophie og Fabrice har sammen med deres 3 børn begivet sig ud på en lidt utraditionel rejse. Den gængse model i Bourgogne er jo, at man arver vingården fra familien. Men deres forældre ejede ingen vingård, og de havde længe gået med en drøm om, at etablere deres egen vinproduktion i skønne Bourgogne. Muligheden bød sig, og med en investor i baghånden kunne de gå i gang i 2009.

De har nu etableret et vidunderligt beliggende Domaine, hvortil de i dag har ca. 6 hektar vinmarker i ikke færre end 6 kommuner i Côte de Beaune. De ejer marker i Chassagne-Montrachet, Puligny-Montrachet, Meursault, Auxey-Duresses, Monthelie og Volnay. Men ikke nok med det. Så sent som i maj måned 2019 købte de det anerkendte Domaine Dublère i Savigny-Lés-Beaune – igen med støtte fra deres involverede investor. De laver i dag ca. 35.000 flasker om året, hvoraf ca. 60% er hvidvin.

De dyrker deres marker efter økologiske og biodynamiske principper uden dog at være certificeret på nuværende tidspunkt. Men de respekterer naturligvis og passer den med brug af klassisk sund fornuft. Arbejdet i markerne foregår manuelt – også pløjningen, og der avendes hverken herbicider eller pesticider. Og når høsten kommer, så foregår den naturligvis også udelukkende med håndkraft.

De går efter at opnå høj koncentration i deres druer for at opnå optimal kvalitet i det druemateriale, der ender med at indgå i den enkelte årgangs vine. De hvide vine presses i hele klaser i ca. 3 timer, og gæringen sker på træfade med så lidt indblanding som muligt. De røde druer afstilkes 100%, og her foregår al gæring i ståltank, hvorefter lagring sker på egetræsfade.

De tapper deres vine uden filtrering, hvorfor man selv i de unge vine kan finde en smule bundfald.

Deres vine er rene og frugtholdige, og kan nydes fra de er helt unge. Men de besidder dybde og karakter, og kan sagnets lagre i flere årtier. Vine der er som skabt til Pinochar Wines filosofi!

Se hele præsentationen af Domaine Terres de Velle HER.

100% Pinot Noir

Vinen i glasset
En smuk og klar rubinrød farve i glasset.

Duften
Herlig duft med masser af røde unge og friske bær. Klar dominans af kirsebær men også brombær, ribs og solbær. Den har en let rustik og jordet tone på den gode måde. Den signalerer ungdom og formentlig også lidt ungdommelig spændstighed. Let krydret med lidt lakridsrod, let røget bacon og friske ny knækkede kviste. Spændende og rig.

Smagen
Man møder en vin med masser af frugt og dybde. Og som ventet en ungdommelig spændstighed, der signalerer, at den lige skal bruge nogle år i kælderen. Helt normalt fra dette terroir i Terre des
Velles kyndige hånd. Tanninerne er ganske markante, men der er masser af frugt, der kan håndtere dem, og med tiden integrere med dem. Syren er ganske diskret, men den vil formentlig vokse mere frem de næste par år. Stor koncentration. Den fremstår allerede nu flot balanceret, men den leverer ikke dens fulde potentiale.

Jeg vil klart anbefale den gemmers 3-5 år i kælderen.

Og vil du teste den nu, så er det 6-8 timer i karaffel. Eller åbning dagen før!

Eftersmagen
Tanninerne sidder ganske finkornet i gummerne i begyndelsen. Så kommer en ret massiv og let sødlig frugt, der bliver liggende i imponerende lang tid.

(Smagt den 11. juli 2023)

Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?

Er du over 18 år? Denne hjemmeside indeholder varer, der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år. Bekræft venligst at du er over 18 år - tak.
Indkøbskurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0