Domaine Edmond Monnot et Fils – Maranges 1. cru “La Fussiére” 2022 Blanc

kr. 325,00

En helt ny vin i sortimentet, som jeg for første gang har fået en lille allokation af.

Fra et helt unikt terroir, der her leverer en fantastisk velsmagende hvid Bourgogne med karakter og personlighed.

Et af de bedste terroirs i Maranges! Ældre vinstokke og forrygende beliggenhed og eksponering. Meget lille produktion af denne vin.

Læs mere om vinen og Domaine Edmond Monnot et Fils nedenfor.

Et uhyre flot terroir i Maranges, og deres parcel er på blot 0,65 hektar. Så lille produktion på godt et par tusinde flasker. Vinstokkene nærmer sig de 30 år, og deres plot står med en flot eksponering mod syd.

Deres plot ligger på toppen af bakken lige mod en mindre stenbrud. Så jordbunden er tilsvarende stenet og med megen flint.

Gæringen og den malolaktiske gæring sker på brugte egetræsfade.

Lagringen er ca. 12 måneder på egetræsfade hvor ca. 20 % er nye. De ligger på gærresterne helt urørt i de 12 måneder.

Alkohol: 12,0 %.

Vi finder Domaine Edmond Monnot et Fils i Dezize-lès-Maranges i Côte-de-Beaune. Etableret tilbage i 1920 af Stéphane’s bedstefar André, efterfulgt af hans søn Edmond, og nu er det Edmond søn der har taget over tilage i 2007. Så I dag er det Christelle og Stéphane Monnot, der i dag ejer dette Domaine, og som står for alt arbejdet. Og da Christelle også kommer fra en vinfamilie fra Beaujolais byen Saint Amour, er det særdeles erfarne vinbønder, der i dag står for vinene fra Domaine Edmond Monnot.

De ejer i dag 9 hektar vinmarker i Maranges, og gennemsnitsalderen på deres vinstokke er 35 år. Deres marker er næsten udelukkende i Maranges, men de ejer også lidt i Santenay, hvorfor nogle af deres Chardonnay druer kommer. Fordelingen er ca. 6,5 hektar marker med Pinot Noir og de resterende ca. 2,5 hektar med Chardonnay (1,5 hektar) og Aligoté (1 hektar). Af de røde marker udgør, deres 1. cru besiddelser ca. 5 hektar ud af de 6,5 hektar.

De laver årligt ca. 40.000 – 50.000 flasker, der naturligvis afhænger af den enkelte årgangs udbytte. De er grundige og de er dygtige. De er meget omhyggelige med alle aspekter af deres arbejde, og de afspejler sig klart i deres vine, der er uhyre velkomponerede og elegante.

Det er vine, der lever op til min ambition om at kunne levere unikke vine, hvor man i den grad får value for money!

Se hele præsentationen af Domaine Edmond Monnot & Fils HER.

100% Chardonnay

Kommer snart…

Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?

Er du over 18 år? Denne hjemmeside indeholder varer, der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år. Bekræft venligst at du er over 18 år - tak.
Indkøbskurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0