Domaine Jean Fournier – Bourgogne Côte d’Or Rouge 2019

kr. 195,00

Ikke på lager

Så er den flotte og eftertragtede årgang 2019 på lager. Årgang 2019 er en flot årgang med karakter, finesse og masser af potentiale. Denne regionsvin er lavet på druer fra gamle vinstokke i Marsannay. De gamle vinstokke bibringer koncentration og finesse til vinen.

Domaine Jean Fournier anses for værende en af de absolut dygtigste producenter i Marsannay.

Laurent har siden 2003 været ansvarlig for produktionen, og er anerkendt for hans evner og talent i brede kredse.

Læs meget mere om vinen og om Domaine Jean Fournier nedenfor.

Download den samlede præsentation af vinen HER (PDF-dokument).

Vinen er lavet på druer fra 5 forskellige plots, hvor vinrankerne er mellem 40 og 50 år gamle. Dertil de unge druer (ca. 20 år gamle ranker) fra markerne Clos du Roy og Les Longeroies. Så grundmaterialet er et særdeles højt kvalitetsniveau.

Alt er naturligvis håndplukket og ca. 85% af druerne er afstilket.

Gæringen foregår i ca. 20 dage i ståltanke, hvorefter de lagres i 12 måneder i hans store 500 liters egetræsfade.

De producerer ca. 25.000 årligt af denne flotte regionsvin.

Det er efter Burgundiske forhold et pænt stort Domaine med omkring 22,5 hektar vinmarker. Flere steder beplantet med vinstokke der er mere end 70 år gamle. De producerer årligt omkring 80.000 flaske vin. Omkring 18 hektar er beplantet med Pinot Noir, 3 hektar med Chardonnay og Pinot Blanc og slutteligt 1,5 hektar beplantet med Aligoté.

Domainet anses af internationale vinkritikere for værende en af de bedste producenter af vinene i Marsannay. Domaine blev etableret tilbage i 60’erne af Laurents far Jean Fournier. Og 2001 begyndte Laurent at arbejde sammen med sin far, og overtog den fulde kontrol med Domainet i 2003.

Laurent vandt ret hurtig bred anerkendelse for hans evner og kvaliteten af hans vine. Således blev han i 2011 tildelt den prestigefyldte ”Trophée des Jeunes Talents”. En anerkendelse der går til den bedste unge vinbonde i henholdsvis Côte de Nuits, Côte de Beaune og Côte Chalonnaise.

På trods af sin unge alder besidder Laurent allerede en solid portion erfaring som vinmager. Han er uddannet i Beaune og har fået en del af sin praktiske erfaring hos familien Moueix i Pomerol, hvor han var tilknyttet Château La Fleur-Pétrus. Ikke noget helt dårligt kvalitetsmæssigt udgangspunkt. Det er måske der hans kompromisløse stræben efter kvalitet og udvikling stammer fra.

Det jeg faldt for ved hans vine, var deres elegance og finesse rigdom. Hvad der faktisk også er blevet et slags varemærke for ham, og som gør hans vine er eftertragtet over hele kloden.

Hans vinifikation er med til at skabe disse elegante og frugt drevne vine. Alle druer håndplukkes under høsten, og sorteringen er naturligvis ligeledes manuel og han afstilker ikke. Han er særdeles pertentlig i sorteringen, og kun de bedste druer anvendes til hans vine.

Hans mål er at lave terroir tro vine med renhed og balance. Til lagring af hans vine anvender han de store Demi-Muids egetræsfade, der rummer 600 liter samt de mere klassiske 225 liters fade. De store fade giver en langsom iltning og sikrer det er frugten, der er i fokus og ikke træet fra fadene de lagrer i. De røde vine lagres 11 til 20 måneder og de hvide fra 11 til 18 måneder.

Hans parceller er nogle af de bedste terroirs i Marsannay, og hans vine er i den grad særdeles høj kvalitet til prisen.

Se hele præsentationen af Domaine Jean Fournier HER.

100% Pinot Noir

Vinen i glasset
En rød lilla og ret dyb farve i glasset.

Duften
En dejlig ekspressiv duft med masser af røde bær. Det er friske røde kirsebær, og hindbær, der dominerer. Der er et par søde elementer med lidt chokolade, karamel og lakridsrod. Ren og indbydende duft.

Smagen
Man mødes af en dejlig ren og blød frugt. En vidunderlig tekstur. Den er medium fyldig med masser af smag og fin kompleksitet. En fin koncentration og diskrete og velintegrerede tanniner.

Den er meget nem at nyde også her som helt ung. Den har godt af lidt luft, så dekanter den gerne et par timer inden servering. Et glimrende pre-dinner glas, der også vil gå godt til en række vildt retter.

Den har masser af potentiale, og kan fint gemmes 5 år eller mere.

Eftersmagen
Frugten dominerer eftersmagen. De diskrete tanniner sidder mildt i ganen, men afløses hurtigt af den unge let sødlige frugt. Sidder ret længe.(Smagt 6. oktober 2021)

Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?

Er du over 18 år? Denne hjemmeside indeholder varer, der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år. Bekræft venligst at du er over 18 år - tak.
Indkøbskurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0