Domaine Jean-Marc Pillot – Chassagne-Montrachet 1. cru “Les Caillerets” 2019

kr. 575,00

Ikke på lager

En af de absolut bedste hvide terroirs i Chassagne-Montrachet. For mig et terroir der ofte minder meget om stilen i ranke Puligny vine.

Og ligeledes en af Jean-Marc’s bedste hvide 1. cru vine. Og denne nye årgang 2019 er fantastisk, og måske en af hans bedste fra denne mark.

Læs mere om vinen og Domaine Jean-Marc Pillot nedenfor.

Download den samlede præsentation af vinen HER (PDF-dokument).

Vinstokkene er tilbage fra 1969, og leverer druer af ypperste kvalitet.

En af de allerbedste placeringer på hele marken med perfekt hældning og retning.

Han ejer desværre blot 0,18 hektar fra marken, så det bliver blot til 2-3 tønder af denne vin hvert år.

Vinen lagrer 12 måneder på egetræsfade, hvoraf kun ca. 30% er nye hvert år. Inden aftapning hviler de blandede tønder i ståltanke i 3-6 måneder.

Domaine Jean-Marc Pillot er beliggende i Chassagne-Montrachet, og laver formidable røde og hvide Bourgogne vine!

Det er mange år siden man har kunnet købe disse vine i Danmark, men nu har du heldigvis igen muligheden.

De ejer i dag ca. 12 hektar vinmarker i Chassagne-Montrachet, Puligny-Montrachet, Meursault, Saint Romain, Montagny, Santenay og Rully og langt de fleste har status af 1. cru. De laver årligt omkring 60.000 flasker vin – nogenlunde lige mange hvide og røde.

Deres filosofi er at deres vine skal kunne holde til nogle år i kælderen, men de skal også kunne nydes mens de er unge, og jeg synes bestemt at vinene jeg importerer alle lever op til denne ambition. Der er altid masser af ren frugt, byde og karakter, og man fornemmer i alle vinene at Jean-Marc ved hvad han har med at gøre.

Hans vine er bredt anerkendt, og får meget flotte anmeldelser med på vejen rundt om i verden.

Se hele præsentationen af Domaine Jean-Marc Pillot HER.

  • 91-95p af Jasper Morris (Inside Burgundy) – Oktober 2020
  • 91-93p af Allen Meadows (Burghound) – April 2021
100% Chardonnay

Vinen i glasset
Vinen står med en smuk og krystalklar korngylden farve i glasset.

Duften
En vidunderlig intens og forførende duft. Der er masser af frugt med både citrus- og tropefrugter. Der er fersken og honningmelon, der suppleres af diskrete lime toner og stikkelsbær. Dertil paranødder, smør og gule forårsblomster. Kompleks og uhyre velduftende

Smagen
Det er en rig, fyldig og kødfuld vin. Ret behagelig tekstur. Frugten er ren, frisk og med høj koncentration. Syren er fantastisk. Elegant og markant på en og samme tid, og bidrager til, at vinen fremstår i fantastisk flot balance.

Server den ikke alt for kølig, og giv den meget gerne 2-3 timer på karaffel inden servering.

Selvom den er ret givende, så rummer den et betydeligt gemmepotentiale, og vil kunne udvikle sig i mange år. En fremragende match til fede fiskeretter, lyst kød og skaldyr

Eftersmagen
Som ventet en meget lang eftersmag. Vi er på 1 ½ minut eller mere. Den er meget behagelig og på intet tidspunkt vild, men blot lang og med frugt, frugt og atter frugt. Delikat!

(Smagt den 10. januar 2022)

Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?

Er du over 18 år? Denne hjemmeside indeholder varer, der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år. Bekræft venligst at du er over 18 år - tak.
Indkøbskurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0