Domaine Jean-Marc Pillot – Montagny 1. cru “Les Gouresses” 2018

kr. 250,00

Ikke på lager

DESVÆRRE UDSOLGT – KOMMER IGEN.

En forrygende hvidvin der år efter år leverer uhørt høj kvalitet til prisen. Måske bedste “smart buy” af Pillots vine…? og endnu bedre end den populære årgang 2017.

Montagny er beliggende i Côte Chalonnaise, der ligger i umiddelbar forlængelse af Côte de Beaune. Kvaliteten af vinene derfra er de senere år steget betragteligt, og der er virkelig formidable vine at finde.

Er rated af Allen Meadows i juni 2020 med op til 91p – uhørt flot rating for en hvidvin fra Montagny – klasse!

Læs mere om vinen og Domaine Jean-Marc Pillot nedenfor.

Download den samlede præsentation af vinene HER (PDF-dokument).

Nogle af de ældste vinranker i Jean-Marc’s besiddelse, da flere af parcellerne er plantet for mere end 100 år siden.

I kommuner som Saint Aubin, Rully, Montagny m.fl. får man meget høj kvalitet af hvidvine til priser langt under de mere berømte kommuner som Meursault, Chassagne-Montrachet og Puligny-Montachet.

Med det fantastiske gamle og koncentrerede druemateriale kan Jean-Marc både gære og lagre denne vin på egetræsfade.

Domaine Jean-Marc Pillot er beliggende i Chassagne-Montrachet, og laver formidable røde og hvide Bourgogne vine!

Det er mange år siden man har kunnet købe disse vine i Danmark, men nu har du heldigvis igen muligheden.

De ejer i dag ca. 12 hektar vinmarker i Chassagne-Montrachet, Puligny-Montrachet, Meursault, Saint Romain, Montagny, Santenay og Rully og langt de fleste har status af 1. cru. De laver årligt omkring 60.000 flasker vin – nogenlunde lige mange hvide og røde.

Deres filosofi er at deres vine skal kunne holde til nogle år i kælderen, men de skal også kunne nydes mens de er unge, og jeg synes bestemt at vinene jeg importerer alle lever op til denne ambition. Der er altid masser af ren frugt, byde og karakter, og man fornemmer i alle vinene at Jean-Marc ved hvad han har med at gøre.

Hans vine er bredt anerkendt, og får meget flotte anmeldelser med på vejen rundt om i verden.

Se hele præsentationen af Domaine Jean-Marc Pillot HER.

  • Op til 91p af Allen Meadows (Burghound) – Juni 2020
100% Chardonnay

Vinen i glasset
Står med en smuk og krystalklar guld gylden farve i glasset.

Duften
En rig og intens duft, der indeholder både lidt tropiske og citrus toner. Citrusdelen er mest fra lemon mens det mere tropiske indslag primært kommer fra abrikoser. Vinen besidder en næsten Chablisk mineralitet – virkelig spændende.

Smagen
En flot fyldig vin med en forførende ren og rigt koncentreret ung frugt. En dejlig blød tekstur og en syreprofil, der er aldeles blændende. Det er en flot koncentreret vin, der vil have et langt liv foran sig, men som er meget nem at drikke nu.

Et fremragende match til lyst kød, fiskeretter, skaldyr eller sågar sushi.

Dekanter gerne 2-3 timer før servering – den kan den god lide.

Eftersmagen
Som forventet en ret lang eftersmag. Først en dyre der næsten snerper her mod slutning, dernæst den koncentrerede friske frugt, der bliver hængende i særdeles lang tid.

Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?

Er du over 18 år? Denne hjemmeside indeholder varer, der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år. Bekræft venligst at du er over 18 år - tak.
Indkøbskurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0