Domaine Pavelot – Savigny-Lès-Beaune 1. cru “Les Peuillets” 2019

kr. 350,00

Ikke på lager

Kategorier: ,

Ny årgang 2019 – klasse! En vin der kræver lidt tålmodighed. Selvom den er givende, så vil den have virkelig godt af 2-3 år i kælderen.

Hugues Pavelot laver lækre, rene og imødekommende Premier Cru Bourgogne vine fra Savigny-Lés-Beaune.

Han betragtes som en af de absolut dygtigste producenter i området.

Op til flotte 91p af Allen Meadows (Bourghound) i april 2021.

Læs meget mere om vinen og Domaine Pavlot nedenfor.

Download den samlede præsentation af vinen HER (PDF-dokument).

Et forrygende terroir i Savigny-Lés-Beaune, der er den næstestørste mark i kommunen på hele 16,2 hektar.

Domaine Pavelot ejer blot 0,45 ha., og producerer blot omkring 2.000 flasker om året. Vinstokke er over 55 år gamle. Vinen lagres 12 måneder på egetræfade, hvor omkring 15% er nye fade hvert år.

En uhyre elegant vin med kant og karakter.

Dette familie Domaine er gået i arv fra generation til generation i flere på hinanden følgende generationer. I dag er det Hugues Pavelot der varetager drift og vinproduktion, og Domainet er anerkendt som et af de bedste i Savigny-Lés-Beaune.

Hugues Pavelot har nu overtaget dette Domaine efter sin far Jean-Marc. De ejer i dag 13 hektar vinmarker primært i Savigny-Lés-Beaune, hvoraf intet mindre end ca. 7,8 hektar er 1. cru. Deraf også 0,09 hektar hvid Corton Grand Cru. De ligger i byen Savigny-Lés-Beaune, hvor også al produktion og lagring foregår.

Deres vinmarker består hovedsageligt at gamle vinstokke, i nogle områder af deres marker med en alder på op imod 80 år!

Vinifikationen optimeres i forhold til det enkelte terroir. Det er vigtigt for Hugues, at det enkelte terroir for mulighed for at udtrykke sig.

Gæringen af de hvide vine startes i tank, men forsætter i 6-8 uger på træfade. Der foretages løbende omrøring i fadene under gæringen. Efter gæring er afsluttet lagrer vinen på bundfaldet i 10-12 måneder. Den malolaktiske gæring sker umiddelbart efter endt gæring, og overstås forholdsvis hurtigt.

Hele gæringsprocessen af de røde vine sker på træfade og løber i 15-20 dage afhængig af mark. Alle de røde druer afstilkes 100%. Lagring sker også på træfade, og der anvendes kun 10-30% nye fade. De lagrer i 10-16 måneder – 1.cru naturligvis i længst tid.

Endnu et pletskud til det voksende kvalitetssortiment hos Pinochar Wine!

Se hele præsentationen af Domaine Pavelot HER.

  • 89p-91p af Allen Meadows (Bourghound) – April 2021
100% Pinot Noir

Vinen i glasset
Som de øvrige af Pavelots 2019’ere står denne flot i glasset med en dyb nærmest rød lilla farve.

Duften
En ganske rig og kompleks duft. Igen med masser af unge røde bær, hvor kirsebær, solbær og brombær er de dominerende bær. Den har dertil et krydret element, hyben, et strejf af træ, lidt mørk chokolade og friske skovtoner.

Smagen
Det er i sandhed Savigny-Les-Beaune. Den klassiske rustikke profil med nerve og karakter. Det er en ret fyldig vin med en flot og behagelig tekstur. Frugten er som ventet frisk og ung, men givende og velsmagende. Meget finkornede tanniner – særdeles velintegreret, og en formidabel tilpasset syreprofil.

En ægte madvin. Server den til vildt og klassiske franske gryderetter. Og dekanter den meget gerne 2-3 timer inden servering.

Eftersmagen
Den er domineret af ung mørk frugt i flot samspil med de finkornede tanniner, der sidder og napper lidt særligt i den forreste del af munden. Frugten bliver liggende i meget lang tid.

Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?

Er du over 18 år? Denne hjemmeside indeholder varer, der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år. Bekræft venligst at du er over 18 år - tak.
Indkøbskurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0