Domaine Philippe Goulley – Chablis 1. cru “Fourchaume” 2017

kr. 275,00

Ikke på lager

Kategorier: , Tag:

Et af de bedste 1. cru terroirs i Chablis – det skinner igennem i denne lækre klassiske Chablis.

Læs mere om vinen og Domaines Goulley nedenfor.

Download den samlede præsentation af vinene HER (PDF-dokument).

Druerne kommer fra en af de måske bedste parceller på hele 1. cru Fourchaume marken med en helt perfekt syd eksponering.

En funklende smuk gylden farve, der oser langt væk af sol og sommer. Vinen dufter uhyre lækkert med orange toner, mineralitet og masser af sommerblomster.

Smagen er fyldig, cremet og med masser af frugt. Man fornemmer smagsnoter af lidt sødligere karakter med lidt karamel og smeltet smør. Den ligger meget længe i eftersmagen, og pirrer til lysten til endnu en mundfuld.

En vidunderlig letløbende og velsmagende Chablis!

Beliggende lige udenfor Chablis finder vi La Chapelle-Vaupelteigne, hvor Domaines Goulley hører til. Domainet drives i dag af Philippe Goulley, og består faktisk af to Domaines under samme tag. Domaine Jean Goulley et Fils samt Domaine Philippe Goulley er de to Domainer der tilsammen udgør Domaines Goulley.

Det kan virke lidt forvirrende, men det er i virkeligheden ret enkelt. Alle vine laves i dag af Philippe Gouley, og der er ikke forskel i måden hvorpå vinene laves, dog med den undtagelse at Domaine Philippe Goulley anvender egetræsfade til lagringen på hans 1. cru Chablis vine

Helt tilbage i 1991 begyndte Philippe at omlægge dyrkningen med henblik på, at alt skulle foregå økologisk. Og siden henholdsvis 1997 (for Domaine Philippe Gouley) og 2005 (for Domaine Jean Goulley et Fils) har de været certificeret økologisk landbrug.

De to Domaines tilsammen er efterhånden blevet ganske store, og de besidder i dag henholdsvis ca. 18 hektar – ca. 6 hektar 1. cru (Domaine Jean Goulley et Fils) og 5 hektar – ca. 1,5 hektar 1. cru(Domaine Philippe Goulley) – alle naturligvis i Chablis. De laver deres vine forholdsvist traditionelt, men alt laves med yderste forsigtighed, så druerne påvirkes så lidt som muligt. Naturligvis plukkes alt i hånden, og målsætningen er at bevare den rene frugt samt mineraliteten, der som bekendt er Chablis visitkort.

Se hele præsentationen af Domaines Goulley HER.

100% Chardonnay

Vinen i glasset
Som i alle hans vine står den smukt, fint og gyldent i glasset. Denne har næsten en meget fin grønlig tone ved det rigtige lysindfald.

Duften
En vildt forførende duft med masser af stikkelsbær, hyldeblomst, dæmpet abrikos, hasselnød og de klassiske flintede og mineralske toner.

Smagen
Smagen følger helt trop ift. de forførende elementer. Den har en skøn nærmest fløjlsblød tekstur med en flot ren frugt, og en diskret og flor komplementerende syre. Den har den Chabliske rankhed uden på nogen måde at blive kantet. Den er åben, tilgængelig og imødekommende som man ville forvente af denne årgange. Smager bare herligt.

Eftersmagen
Eftersmagen er igen med en dejlig let prikkende syre, der mest af alt minder om gule vingummi bamser – uden at blive for sød eller bitter. En let sødme ligger dejlig længe i munden.

Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?

Er du over 18 år? Denne hjemmeside indeholder varer, der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år. Bekræft venligst at du er over 18 år - tak.
Indkøbskurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0