Philippe Glavier – Genesis Grand Cru Extra Brut NV

kr. 350,00

Ikke på lager

Kategorier: , Tag:

Det er forrygende Champagner som dette ægtepar formår at lave fra deres Grand Cru marker!

Denne Champagne har netop fået en uhyre flot anmeldelse og 94p af den anerkendte australske Champagne ekspert Tyson Stelzer.

Læs mere om vinen og Champagne Philippe Glavier nedenfor.

Download den samlede præsentation af vinene HER (PDF-dokument).

Den er overvejende baseret på årgang 2013. Det er en uhyre intens og udtryksfuld Champagne, som man mærker allerede når man dufter til den.

Druerne komme kun fra Grand Cru marker, og man fornemmer det gennem den store dybde denne Champagne besidder. Den er rig, koncentreret, balanceret og harmonisk og alt i alt en helt forrygende Champagne.

Den kan sagtens nydes som aperitif eller som aftenhygge, men dens store rigdom gør den til en formidabel følgesvend til de lidt tungere fiskeretter.

To ansatte – 4 ½ ha – 25.000 flasker Champagne! Et lille champagnehus, der kun er ca. 25 år gammelt, men som trækker tråde generationer tilbage i Champagnes historie. De laver Champagne så englene synger…de er i hvert fald afbilledet med deres flotte logo, der pryder alle deres flasker.

Et meget ungt Champagne hus. Etableret i 1995 af Veronique og Philippe Glavier, der begge kommer fra meget gamle champagne familier. Det betyder, at de i en relativ ung alder allerede har 23 årgange under huden. De laver kun Champagne baseret på Chardonnay druen, og kun fra Grand Cru markerne i Côte de Blancs. De producere ca. 25.000 flasker, og alle vine fra egne marker, eller fra marker som de lejer fra de dele af familien, der ejer jord i Côte de Blancs, men som ikke selv ønsker at lave vinen.  De laver i dag vine fra ca. 4 ½ ha. fordelt på intet mindre end 49 forskellige plots (mindre mark stykker). Alle som tidligere beskrevet er Grand Cru fra byerne Cramant, Avize, Oger og Le Mesnil-sur-Oger. Deres Rose champagne indeholder dog 10% Pinot Noir, som de laver sammen med en god ven.

Det er knivskarpe Champagner, der selvom syren er markant, alle er yderst behagelige at drikke. De fremstår uhyre balancerede og harmoniske med dybe og kompleksitet. Virkelig champagne af meget høj kvalitet.

Se hele præsentationen af Champagne Philippe Glavier HER.

  • 94p • Tyson Stelzer “The Champagne Guide 2020-2021”
  • Decanters World Wine Award – Silver medal med 90p – Maj 2017
  • Decanters World Wine Award – Silver medal med 91p – Maj 2019
100% Chardonnay

Vinen i glasset

En smuk gylden farve med markante bobler.

Duften

En særdeles mineralsk næse krydret med masser af citrus/lime toner. Allerede her møder man de friske grønne æbler, der går igennem hele denne Champagne.

Smagen

Man mødes med en let og elegant mousse, der spiller meget behageligt i munden. Smagen er fyldig og rig, og man fornemmer den rene unge Chardonnay frugt, der bibringer en meget præcis og markant syre.

Vinen er uhyre rig og fortsat meget ung i dens udtryk.

Eftersmagen

Eftersmagen er lang og behagelig. Hen mod slutningen fornemmes igen de friske grønne æbler.

Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?

Er du over 18 år? Denne hjemmeside indeholder varer, der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år. Bekræft venligst at du er over 18 år - tak.
Indkøbskurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0