Agricola Le Miccine – Chianti Classico DOCG 2021
Original price was: kr. 199,00.kr. 149,00Current price is: kr. 149,00.
Så er den forrygende årgang 2021 landet. De bliver nærmest bedre år efter år. Og hvilken årgang. Allerede flere flotte anmeldelser. Bl.a. 92p af Rene Langdahl Jørgensen og 91p af James Suckling!
Siden 2010 har Paula Papini Cook være ansvarlig for denne 300 år gamle vingård. I dag certificeret økologisk produktion.
Denne deres Chianti Classico er uhyre flot. Ren og velkomponeret. Til at nyde inden middagen eller naturligvis sammen med klassiske italienske retter.
Hun høster tidligt og opnår en skøn friskhed i vinen – blot 13% alkohol.
Læs mere om vinen og Le Miccine nedenfor.
Download den samlede præsentation af vinen HER (PDF-dokument).
Vinrankerne vokser i jordbund der er både skifer og kalkholdig. Det bidrager til vinenes friskhed, og ofte fornemmes mineralitet også i vinens duft.
Alle druer plukkes med håndkraft. Druerne gærer i 7 – 10 dage i ståltank ved en temperatur på omkring 28 grader.
Også den malolaktiske gæring foregår i ståltank.
Derefter lagrer vinen i 4.000 liter store Botti i 12 – 16 måneder.
Der anvendes ikke nye fade til vinen.
De producerer 15.000 – 18.000 flasker om året af deres Chianti Classico.
Alkohol: 13%.
Endnu en perle til Pinochar Wines sortiment.
En fuldstændig vidunderlig vingård der er mere end 300 år gammel. Med billedskøn beliggenhed lige udenfor Gaiole in Chianti. Ejendommen ligger på en bakke omgivet af skov. Paula beskriver det som ”en kølig lomme”, og faktisk er deres ejendom ikke det ”klassiske” varme Toscana, og de har ret let ved at bevare friskheden i deres druer. Det skinner i den grad igennem i deres skønne vine.
Paula er i dag ansvarlig for denne vingård. Hun har rødder i både Canada, Skotland og naturligvis Italien. Hun har en masteruddannelse indenfor ønologi, og har en meget klar vision for vinene hun producerer. De skal være rene, ærlige og respektere de lokale terroir. Og når man smager vinene, så forstår man til fulde, hvad hun prøver at opnå.
Hun overtager Le Miccine i 2010 og hun er uhyre målrettet. Første beslutning er at fjerne Merlot fra deres Chianti Classico. Hun ved hvad hun vil.
Vingården er omgivet af deres 7 hektar vinmarker, der er beplantet med druerne Sangiovese, Merlot (ca. 0,5 hektar), Malvasia Nera og Colorino. De producerer blot 6 forskellige vine. Fire røde, én hvid og én Rosé. Alt arbejde naturligvis med håndkraft.
Produktionen er lille. 25.000 – 30.000 flasker om året, hvoraf deres Chianti Classico DOGC udgør ca. 60%. Al gæring foregår i ståltanke. Lagring altid i egetræsfade, hvor hun i dag anvender de store Botti på 5.000 liter, samt de mindre fade på 350 liter.
100% certificeret økologisk produktion!
Se hele præsentationen af Le Miccine HER.
- 92p af Rene Langdahl Jørgensen – August 2024
- 91p af James Suckling – September 2023
Vinen i glasset
Vinen står med en smuk krystalklar rubinrød farve i glasset.
Duften
En herlig frisk duft vælter op af glasset med masser af frugt og indtryk. Der er friske unge kirsebær, hindbær, blodappelsin og et strejf af friske unge ribs. Der er også mørk chokolade, lavendel, hyben, krydderurter og strejf af cigarkasse. Spændende og ret kompleks duft.
Smagen
Det er igen i år en ret let og elegant udgave af vingårdens Chianti Classico. Der er naturligvis Sangiovese saft og kraft i vinen, og den har en flot koncentration. Den er medium fyldig og flot dybde. Frugten er ren og tanninerne present og finkornede. Syren er vidunderlig og afstemt, og vinen fremstår i særdeles flot balance.
Vinen har virkelig nerve og karakter, og man fornemmer igen Le Miccine’s elegante stil.
Den er naturligvis ung og frisk i udtrykket. Jeg vil anbefale 1-2 år i kælderen. Nydes den nu så give den et par timer på karaffel inden servering.
Server den til både franske og italienske gryderetter, eller til steg eller en grillbøf.
Eftersmagen
De finkornede tanniner fylder godt i gummerne i begyndelsen af eftersmagen. Frugten er let og velsmagende, og bliver hængende imponerende længe.
(Smagt den 24. april 2024)
Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?
Du kunne også være interesseret i...
-
Tilbud
91p6 STK PRIS
Agricola Palazzo – Rosso di Montalcino 2022
kr. 239,00 – kr. 1.200,00 -
Tilbud
91p
Chateau Plantier Rose – Saint-Estèphe Cru Bourgeois 2018
Original price was: kr. 229,00.kr. 169,00Current price is: kr. 169,00. -
93p
Agricola Le Miccine – Chianti Classico Riserva DOCG 2019
kr. 285,00 -
Tilbud
Azienda Agricola Villa I Cipressi – Rosso di Montalcino 2020
Original price was: kr. 229,00.kr. 165,00Current price is: kr. 165,00. -
Tilbud
91pRESTSALG
Agricola La Ciarliana – Vino Nobile di Montepulciano DOCG 2018
Original price was: kr. 225,00.kr. 185,00Current price is: kr. 185,00.