Domaine Jean-Marc Pillot – Chassagne-Montrachet 1. cru “Les Macherelles” Rouge 2023
Domaine Jean-Marc Pillot – Chassagne-Montrachet 1. cru “Les Macherelles” Rouge 2023
Den oprindelige pris var: kr. 495,00.kr. 449,00Den aktuelle pris er: kr. 449,00.
5 på lager
Domaine Jean-Marc Pillot Macherelles er en fantastisk flot rød Bourgogne fra et fantastisk terroir. Årgang 2023 er en utrolig flot årgang for både rød og hvid Bourgogne.
Altid en uhyre elegant Chassagne-Montrachet. Som den eneste vinbonde i Bourgogne laver Jean-Marc både rød og hvid Macherelles. Her altså den røde Macherelles.
Domaine Jean-Marc Pillot anses af mange som hørende til blandt de absolut dygtigste vingårde i appellationen. Jean-Marc etablerede vingården tilbage i 1985, og har siden markeret sig som en uhyre kompetent vinmager. I 2019 blev sønnen Antonin en del af teamet, og har er nu ansvarlig for vingården daglige drift og udvikling. Med god støtte fra erfarne Jean-Marc. Med Antonin ved roret bliver vinene ikke stilmæssigt anderledes, men de bliver bare endnu bedre end de allerede var. Et talent med gode druematerialer i hånden!
Domaine Jean-Marc Pillot Macherelles 2023 smager helt fantastisk nu, men den vil blive endnu bedre, hvis du lige gemmer den omkring 5 år i kælderen.
Læs mere om vinen og Domaine Jean-Marc Pillot nedenfor. Og se alle vinene der lige nu er på lager HER.
Vingården ligger i Chassagne-Montrachet og på Bourgognes egen hjemmeside kan du læse meget om den appellation HER.
Se en kort præsentation af vingården på min YouTube kanal HER.
Marken er beliggende lige nord for byen ved siden af Chenevottes. Jean-Marc laver både rød og hvid Macherelles – jeg er vild med begge, og denne røde er forrygende. Faktisk er Jean-Marc eneste producent, der laver Macherelles i både rød og hvid.
Marken fylder i alt 5,19 hektar, og Jean-Marc laver de røde fra et lille plot på kun 0,37 hektar. Plantet helt tilbage i 1951.
Jorden er ret jernholdig med et ler domineret lag på cirka 1 meter.
Han afstilker drueklaserne og lagrer vinen i 12 måneder på egetræsfade – kun ca. 30% er nye fade.
Alkohol: 13,5 %.
Domaine Jean-Marc Pillot er beliggende i Chassagne-Montrachet, og laver formidable røde og hvide Bourgogne vine!
Det er mange år siden man har kunnet købe disse vine i Danmark, men nu har du heldigvis igen muligheden.
De ejer i dag ca. 12 hektar vinmarker i Chassagne-Montrachet, Puligny-Montrachet, Meursault, Saint Romain, Montagny, Santenay og Rully og langt de fleste har status af 1. cru. De laver årligt omkring 60.000 flasker vin – nogenlunde lige mange hvide og røde.
Deres filosofi er at deres vine skal kunne holde til nogle år i kælderen, men de skal også kunne nydes mens de er unge, og jeg synes bestemt at vinene jeg importerer alle lever op til denne ambition. Der er altid masser af ren frugt, byde og karakter, og man fornemmer i alle vinene at Jean-Marc ved hvad han har med at gøre.
Hans vine er bredt anerkendt, og får meget flotte anmeldelser med på vejen rundt om i verden.
Se hele præsentationen af Domaine Jean-Marc Pillot HER.
- 89-91p af Allen Meadows (Burghound) – April 2025
Vinen i glasset
Vinen står med en meget smuk og krystalklar rubinrød farve i glasset.
Duften
En skøn duft kommer op af glasset med dominans fra rød bær. Der er jordbær, kirsebær, hindbær og ribs. Dertil kirsebærsten, hyben, mælkechokolade, lidt mynte, lidt råt kød, diskret kamfer og lakridsrod. Spændende og aldeles velduftende.
Smagen
En herlig smag og igen med masser af røde bær. Flot fylde og koncentration og en herlig frisk og let spændstig tekstur. Tanninerne er finkornede og dejligt afmålte. Syren er aldeles vidunderlig, og spiller perfekt ind i denne meget harmoniske vin. Den er ret let og elegant, men besidder alligevel kraft og fylde.
Fremstår som ventet meget ung, men folder sig ret flot ud. Men din tålmodighed vil blive belønnet, hvis du lige lader den ligge i kælderen i 3-5 år.
Skal du nyde den nu, så er det som altid en god ide med minimum et par timers dekantering. Ig lige nu vil den være et perfekt match til lam, vildt eller en klassisk fransk gryderet.
Eftersmagen
En virkelig dejlig eftersmag, hvor de meget finkornede tanniner sidder behageligt i gummerne i det meste af eftersmagen. Frugten er velsmagende og ren, og bliver hængende i lang tid.
(Smagt den 29. maj 2025)
Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?