Corbon – Anthracite Brut NV
kr. 375,00
Agnes laver kun ca. 12.000 flasker Champagne hvert år – men hvilke champagner – wow!
Endnu en fantastisk velsmagende og forførende Champagne fra Agnes Corbon.
Vinen har i december 2019 fået en uhyre flot anmeldelse og 92p i Gastro.
Læs meget mere om vinen og Champagne Corbon nedenfor.
Download den samlede præsentation af vinene HER (PDF-dokument).
En helt og aldeles vidunderlig Champagne, der også er lavet på alle tre druer som i “Absolutement”.
Her møder vi igen en Champagne med karakter og personlighed. Fyldig, kompleks og flot balanceret. Syren er vidunderlig og spiller en diskret rolle hele tiden uden at den bliver for dominerende. Harmonisk, forførende og forfriskende!
Gæring og lagring på ståltank. Basevinen er årgang 2017.
Dosage: 5 gram/liter.
Tappet maj 2018. Degorgeret marts 2022.
Alkohol: 12,0%
Grand Cru byen Avize huser mange top producenter – store som små og kendt som mindre kendte. Champagne Corbon hører til de små og mindre kendte – men det er Champagne fra absolut øverste hylde!
Champagnehuset Corbon er et meget lille hus, der nu kun laver ca. 10.000 flasker om året. Det drives i dag af Agnés Corbon, der egentlig er udannet som emballage ingeniør. Hendes første egen producerede årgang var 2009, og hun er hurtigt blevet anerkendt som en producent af Champagne i absolut topkvalitet. Hun ejer kun 3 hektar, men får lidt druer fra hendes bror, der også dyrker druer, men ikke laver Champagne selv. Hendes egne marker ligger som noget sjældent lige uden for hendes dør, og kan derfor på nærmeste hold følge med i markens og druernes udvikling.
Så med kun 10.000 flasker produceret om året, er det et scoop at jeg nu kan tilbyde disse som den eneste i Danmark – faktisk er hendes vine uhyre svære at opdrive uden for Frankrig.
Agnés Corbon har klare holdninger til Champagne og til det at producere Champagne. Der gås ikke på kompromis, og hun har nogle produktionsmæssige principper, som er lidt anderledes end hendes far.
Se hele præsentationen af Champagne Corbon HER.
- 92p i Gastro • December 2019
Vinen i glasset
Flot lys gul gylden farve med masser af elegante bobler.
Duften
Man mødes af en herlig frisk duft med svage toner af karamel og honning. Den dufter også af appelsin, kold smør og sågar lidt asparges – virkelig en spændende og kompleks duft.
Smagen
Det er en rig, velbalanceret og velkomponeret Champagne. Den er cremet og lækker at drikke. Men den besidder også en elegant syre, der gør cremetheden ekstra indbydende, og som bringer Champagnen i superb balance. Man fornemmer det er et blende med Chardonnay syre og Pinot cremethed – mums den smager godt!
Eftersmagen
Eftersmagen er helt vidunderlig. Sød, syrlig og frisk på en og samme tid, der bare giver lyst til endnu en mundfuld, og endnu en mundfuld, og endnu…….
Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?