Domaine Pavelot – Corton Grand Cru Blanc 2022

kr. 1.095,00

Så er vi i den absolutte hvide superliga.

Helt ekstraordinært, at jeg har igen fået lidt flasker – han laver kun 300 om året.

Domaine Pavelot betragtes som en af de absolut dygtigste producenter i Savigny-Lés-Beaune. Med god grund. Han ønsker at lave, der kan nydes også helt fra starten af, og gør det ved at sikre, at frugten er i centrum.

I december 2023 blev han igen kåret som den dygtigste producent i appellationen.

Læs meget mere om vinen og Domaine Pavelot nedenfor.

Domaine Pavelot ejer blot sølle 0,09 hektar på denne mark. Det betyder han lige kan fylde en tønde (225 liter), hvilket giver en årlig produktion på kun 300 flasker.

Vinen ligger 18 måneder på klassiske egetræsfade, hvorfor 50% er helt nye helt år.

Det er en helt unik hvidvin, og deres plot ligger på toppen af Corton højen lige ved siden af begyndelsen af Corton Charlemagne Grand Cru marken.

Den er rig og koncentreret, og kræver masser af luft. Det nok være bedst lige at gemme den et par år i kælderen inden den drikkes.

Alkohol:

Dette familie Domaine er gået i arv fra generation til generation i flere på hinanden følgende generationer. I dag er det Hugues Pavelot der varetager drift og vinproduktion, og Domainet er anerkendt som et af de bedste i Savigny-Lés-Beaune.

Hugues Pavelot har nu overtaget dette Domaine efter sin far Jean-Marc. De ejer i dag 13 hektar vinmarker primært i Savigny-Lés-Beaune, hvoraf intet mindre end ca. 7,8 hektar er 1. cru. Deraf også 0,09 hektar hvid Corton Grand Cru. De ligger i byen Savigny-Lés-Beaune, hvor også al produktion og lagring foregår.

Deres vinmarker består hovedsageligt at gamle vinstokke, i nogle områder af deres marker med en alder på op imod 80 år!

Vinifikationen optimeres i forhold til det enkelte terroir. Det er vigtigt for Hugues, at det enkelte terroir for mulighed for at udtrykke sig.

Gæringen af de hvide vine startes i tank, men forsætter i 6-8 uger på træfade. Der foretages løbende omrøring i fadene under gæringen. Efter gæring er afsluttet lagrer vinen på bundfaldet i 10-12 måneder. Den malolaktiske gæring sker umiddelbart efter endt gæring, og overstås forholdsvis hurtigt.

Hele gæringsprocessen af de røde vine sker på træfade og løber i 15-20 dage afhængig af mark. Alle de røde druer afstilkes 100%. Lagring sker også på træfade, og der anvendes kun 10-30% nye fade. De lagrer i 10-16 måneder – 1.cru naturligvis i længst tid.

Endnu et pletskud til det voksende kvalitetssortiment hos Pinochar Wine!

Se hele præsentationen af Domaine Pavelot HER.

  • 91p af Allen Meadows (Burghound) – April 2023
100% Chardonnay

Vinen i glasset
Vinen står med en smuk guldgylden farve med et diskret grønt skær i glasset og høj viskositet.

Duften
En aldeles vidunderlig duft med masser af frugt. Delikat og kompleks. Rig og intens. Frugt omfatter både citrus og tropiske noter. Moden pære, fersken, citron og grapefrugt. Der er en fin mineralitet, og man finder ristede mandler, smør og et meget diskret strejf af vanilje fra fadlagringen.

Smagen
Vinen har en vidunderlig tekstur og en ganske cremet frugt med uhyre høj koncentration. En uhyre kompleks vin, der har dybde og mange lag. Syren er præcis og afbalanceret, og vinen er i det hele taget i utrolig flot balance.

Den er naturligvis ung, men meget ekspressiv og givende allerede nu. Men gem den 3-5 år for at kunne nyde vinens fulde potentiale.

Eftersmagen
Eftersmagen er lang og vedholdende med en friskhed, der fortsætter længe efter den sidste slurk.

(Smagt den 12. oktober 2024)

Måske nogle af disse vine også kunne have din interesse?

Er du over 18 år? Denne hjemmeside indeholder varer, der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år. Bekræft venligst at du er over 18 år - tak.
Indkøbskurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0